NPP SÆLGER RETTIGHEDER TIL SOLCELLEPARK

Klimainvesteringsfondens første store investering, Nordic Power Partners, har solgt projektrettighederne til en solcellepark på 91 MW i Brasilien. Salget markerer samtidig en milepæl for Klimainvesteringsfondens virke.

Selskabet Nordic Power Partners (NPP) er etableret af Klimainvesteringsfonden og European Energy med henblik på at lokalisere og udvikle sol- og vindprojekter i udviklings- og vækstlande. Et af disse projekter er en solcellepark beliggende i staten Pernambuco i Brasilien, der efter planen vil producere mere end 150 mio. KWh årligt. Det svarer til det gennemsnitlige årlige elforbrug for 55.000 brasilianere.

Projektet er udviklet i samarbejde med det lokale udviklerselskab Eólica og projektrettighederne til solcelleparken er blevet solgt til den brasilianske forsygningsvirksomhed AES-Tietê. Virksomheden forventer at kunne tilslutte parken til det national el-net i slutningen af 2018.

Fortsat fokus på Brasilien som investeringsland
Selvom NPP sælger projektrettighederne til projektet i Brasilien, så er Brasilien stadig et fokusområde for selskabet. På nuværende tidspunkt er NPP i gang med at realisere flere storskala solprojekter i landet, som alle forventes at blive tilsluttet det nationale el-net i 2017 eller 2018.

– Vi ønsker fortsat at investere i Brasilien og er allerede i gang med en række spændende projekter, heriblandt et solprojekt i Coremas, Poraiba, i Nordøst Brasilien. Med salget af projektet i Pernambuco har vi banet vejen for udvikling og salg af flere nye projekter, siger Reik Haahr Müller, Vice President for Climate i IFU.

Klimainvesteringsfondens første exit
Salget af rettighederne til solcelleparken gennem NPP markerer også en milepæl for Klimainvesteringsfonden. Det er nemlig første gang klimainvesteringsfonden exitter et projekt.

– Klimainvesteringsfonden blev stiftet i 2014 og er nu modnet så meget, at vi exitter vores første større projekt. Vi er meget tilfredse med, at vores samarbejde med European Energy nu har båret frugt i form af salget af projektrettighederne til et solprojekt med stort udviklingspotentiale, siger Reik Haarh Müller.

25.04.2022IFU - Investeringsfonden for Udviklingslande

Sponseret

Ny cementinvestering i Ghana reducerer CO2-udledning med op til 20 procent

21.04.2022IFU - Investeringsfonden for Udviklingslande

Sponseret

IFU’s anden investering i solenergi i Malawi

07.12.2021IFU - Investeringsfonden for Udviklingslande

Sponseret

IFU investerer i bæredygtige og billige studieboliger i sydafrika

22.04.2021IFU - Investeringsfonden for Udviklingslande

Sponseret

Energistyrelsen og IFU styrker samarbejde om grøn energi i udviklings- og vækstlande

20.04.2021IFU - Investeringsfonden for Udviklingslande

Sponseret

IFU kan støtte energiprojekter i Ukraine og Georgien

19.04.2021IFU - Investeringsfonden for Udviklingslande

Sponseret

Dansk millionlån til brasiliansk vindpark er grøn fremtidsfonds første aftale