Nu kan du måle og forbedre din virksomheds ressourceeffektivitet

For at hjælpe virksomheder med at reducere brugen af ressourcer har Dansk Standard været med til at udvikle en foreløbig standard (CWA) for en nyudviklet målemetode, der kan anvendes til at måle og forbedre virksomhedens ressourceeffektivitet.

Ny målemetode forbedrer virksomheders ressourceeffektivitet. Foto: Colourbox.

Metoden er udviklet af forskere under det europæiske forskningsprojekt TOP-REF og kan benyttes af alle virksomheder til gavn for både virksomheden og miljøet. Dokumentet er gratis tilgængeligt.

Mange virksomheder bruger store mængder ressourcer i deres fremstillingsprocesser som vand, varme, el, råmaterialer osv. Derfor har Dansk Standard været med til at udvikle en CWA (Cen Workshop Agreement), som er en slags standard, der er særligt velegnet til at formidle forskningsresultater og gøre dem anvendelige for virksomheder.  

Undervejs i forskningsprojektet har forskere indenfor området testet metoden med succes i en række pilotvirksomheder.

En test af metoden hos en kunstgødningsproducent resulterede i en reduktion på 21 % af forbrug af naturgas og 15 % af elforbrug pr. kg produceret kunstgødning. Samtidig resulterede metoden i en produktionsstigning på hele 14 %. 

CWA’en giver virksomheder mulighed for bedre udnyttelse af ressourcer

Ved at anvende CWA'en og benytte de nøgleindikatorer, som er beskrevet, kan virksomheder få et indblik i deres processers brug af ressourcer og dermed få et stærkt udgangspunkt til at identificere områder, hvor der er potentiale for forbedring.

Det giver virksomhederne mulighed for at træffe kvalificerede beslutninger om, hvor ressourcerne kan udnyttes mere optimalt.

Velegnet metode til at optimere industriprocesser

På trods af at metoden er udarbejdet til procesindustrien, kan den med fordel benyttes i andre industrier. Især energi- og ressourcetunge virksomheder, som fx virksomheder inden for kemisk industri, kan få gavn af metoden, idet den også kan bidrage til at mindske forbruget af sparsomme ressourcer samt reducere omkostninger mm.

De fælles retningslinjer indenfor Europa, som CWA'en tilbyder, skaber et fælles sammenligningsgrundlag blandt de europæiske virksomheder, når der fx i en konkurrencesituation skal vurderes ressourceforbrug, effektivitet samt udnyttelse af kostbare og sparsomme ressourcer.

En metode for teknisk faglige personer

For at benytte metoden skal virksomheden have en person med teknisk baggrund, fx en procesingeniør, der kan udføre beregningerne, idet der indgår en række matematiske formler til at måle ressourceforbruget. Både metode og formler er beskrevet i CWA’en.

Hent CWA'en omkostningsfrit

CWA 17185:2017 (Metodik til måling og forbedring af ressourceeffektiviteten af ressourceintensive processer) er sponseret af TOP-REF projektet, som Dansk Standard var partner til. TOP-REF er finansieret af EU gennem deres 7-rammeprogram for forskning (FP7). Projektet begyndte i januar 2014 og sluttede d. 14. oktober 2017.

Hent CWA'en gratis her.

08.04.2024Dansk Standard

Sponseret

Psykisk arbejdsmiljø - introduktion til standarden DS/ISO 45003:2021

14.02.2024Dansk Standard

Sponseret

Ny standard for virksomheder til håndtering af klimaændringer

05.02.2024Dansk Standard

Sponseret

Ny lovgivning medfører skærpede krav til virksomheders energiledelse og stiller skarpt på CO2-udledning

14.12.2023Dansk Standard

Sponseret

Det nye bygningsdirektiv kalder på standarder

14.12.2023Dansk Standard

Sponseret

Standarder skal hjælpe med at indfri EU’s nye krav til bæredygtige produkter

27.11.2023Dansk Standard

Sponseret

Sådan gør du din virksomhed mere modstandsdygtig