12.10.2020 | Samfund
Nu skal alle plejecentre i Billund Kommune have en professionel linnedløsning – til fordel for arbejdsmiljøet og de ældre
Indhold fra partner Hvad er dette?
Det er nu politisk besluttet, at alle plejecentre i Billund Kommune fremover skal leje sengelinned af ensartet høj kvalitet og få det vasket hos et professionelt vaskeri, hvor alle tekstiler vaskes bakteriologisk rene.
Beslutningen om at alle plejecentre i kommunen nu skal leje sengelinned af ensartet høj kvalitet og få det vasket hos et professionelt vaskeri, vækker stor glæde hos både Berendsen og lederne for Billund Plejecenter og Sydtoftens Plejecenter, der forud for den politiske beslutning har testet Berendsens tidsbesparende og arbejdsmiljøvenlige linned- og vaskeløsning, hvor alle tekstiler vaskes bakteriologisk rene. Det gavner både arbejdsmiljøet og de ældre.
Hjemligt sengelinned og ensartet service på tværs af kommunen
Tidligere skulle de ældre beboere på Billund Plejecenter hver især købe og have deres egne pude- og dynebetræk, lagner og håndklæder med på plejecentret, som personalet brugte tid på at vaske i et fællesvaskeri. Nu har kommunen, efter en testperiode, valgt at udlicitere vask af linned, så plejecentret i stedet lejer og får vasket kvalitetslinned hos Berendsen. Hver uge bestiller plejepersonalet det antal vaskede tekstiler, de har behov for, og så sørger Berendsens chauffør for at levere det rene linned rettidigt.
"Vores plejecenter er beboernes hjem, så deres senge skal naturligvis ikke være redt med klinisk hvidt og institutionspræget linned. Derfor er vi utroligt glade for, at Berendsens sengelinned ser så hjemligt ud og har flere forskellige mønstre med striber og blomster i dæmpede farver – jeg kunne sagtens selv have det sengelinned derhjemme. At Berendsen vasker og leverer vores linned sikrer, at vi altid har den mængde linned ved hånden, som vi skal bruge. Og jeg synes, det er rigtigt fint, at det nu er politisk besluttet at udbrede løsningen på tværs af kommunen, så alle plejecenterbeboere i Billund fremover kan få en ensartet, høj kvalitet af linned og vaskeservice", siger Margit Møller Madsen, leder hos Billund Plejecenter.
Tidsbesparende og godt for arbejdsmiljøet og hygiejnen
På et af de andre plejecentre i Billund Kommune: Sydtoftens Plejecenter havde beboerne også tidligere hver især deres eget linned med, og det gav udfordringer, da det ikke var alle beboere, der havde lige meget linned, så plejepersonalet manglede ofte tekstiler. Samtidig var det tunge linned hårdt for medarbejderne at løfte ind og ud ad vaskemaskinerne og op og ned på bordet, når det skulle lægges sammen. Men nu har Sydtoftens Plejecenter – ligesom Billund Plejecenter – i en periode afprøvet Berendsens linned- og vaskeløsning, som har gjort en stor forskel for dem i hverdagen.
"Jeg ville helt afgjort anbefale flere plejecentre at udlicitere vask af linned til et professionelt vaskeri som Berendsen, for jeg kan kun se fordele ved det. Det forbedrer arbejdsmiljøet, fordi vores medarbejdere undgår de tunge løft af linned. Hygiejnisk set kan vi stole på, at Berendsen vasker alt linned bakteriologisk rent, så virus og bakterier ikke spredes blandt de ældre via vasketøjet. Og der er tid sparet ved, at vi nu altid har rent linned til rådighed, som vi kan hente på depotet i stedet for at låne hos en nabo, når vi mangler. Berendsens linned er flot og af høj kvalitet, og det bliver leveret pænt nystrøget, så både vi og beboerne kan se, at det er behandlet med kærlighed", siger Gurli Gregersen, leder hos Sydtoftens Plejecenter.
Flere plejecentre udliciterer linnedvask
Hos Berendsen oplever de, at et stigende antal plejecentre har fået interesse for at udlicitere deres linnedvask, og det er der ifølge virksomhedens Key Account Manager Gitte Tofte en god forklaring på:
"I takt med at der de seneste år er kommet mere fokus på hygiejnen og arbejdsmiljøet på landets plejecentre, så er der også flere, som vælger at udlicitere den tidskrævende og fysisk hårde opgave, som det er for plejepersonalet at vaske alle beboernes linned hygiejnisk korrekt ud fra de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR, red.). Mange plejecentre mangler ressourcer, og de ønsker, at personalet skal bruge tiden på at give omsorg til de ældre i stedet for at stå i fællesvaskeriet. Vores service er udviklet til at frigøre personalets tid, og vores sengetøj er specialdesignet med flere forskellige mønstre ud fra plejecentres behov om, at beboerne og de pårørende skal kunne se, når sengetøjet er skiftet – og at sengetøjet skal passe til både mænd og kvinder og skabe den hyggelige og trygge stemning, der er i et hjem", siger Gitte Tofte og fortsætter:
"Vi er rigtigt glade for, at vi nu har lavet en aftale med Billund Kommune om, at vi nu skal levere rent linned til alle kommunens plejecentre, indtil opgaven kommer i udbud i løbet af næste år – og vi håber naturligvis, at det også bliver os, der fremover skal servicere alle plejecentre i Billund Kommune".
Om plejecentrene i Billund Kommune:
- Der er 8 plejecentre i Billund Kommune, som nu skal have en professionel linned- og vaskeløsning.
- Billund Plejecenter har 30 faste boliger og en afdeling for borgere med demens med 18 boliger og 2 aflastningsstuer.
- Sydtoftens Plejecenter har 30 plejeboliger samt Fasanhuset med 8 boliger til ældre udviklingshæmmede.
Klima, miljø og energi

Vores flådestyringssystem baner vej for mere ansvarlig transport
Elis (tidl. Berendsen) stræber efter at opnå mere ansvarlig transport. Og Elis’ flådestyringssystem giver viden om, hvor Elis kan sætte optimalt ind for at mindske CO2-udledningen, køre mere sikkert på vejene og konvertere til grønne køretøjer.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Elis’ ældre ansatte får rådgivning om at gå fra arbejdsliv til seniorliv
Hvordan kan virksomheder tage et medansvar for, at ældre ansatte får skabt sig den økonomiske sikkerhed, som de behøver i årene efter arbejdslivet? Hos Elis (tidl. Berendsen) har flere +60-årige medarbejdere i denne måned deltaget i et seniorseminar.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Elis udnævner nye ”Chevron”-produktionsmedarbejdere, der udlever virksomhedens værdier
Hos Elis (tidl. Berendsen) blev januar en fejringsmåned, da alle Elis’ nye ”Chevron”-produktionsmedarbejdere skulle udnævnes, hyldes og belønnes for at være rollemodeller.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Vi vil forpligte os til klimaagendaen ud fra Science Based Targets
Hos Elis ønsker vi at stræbe efter klimavidenskabeligt baserede mål for at nedbringe CO2-udledningen og være med til at begrænse den globale temperaturstigning.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Södra med OnceMore® genanvender Elis’ tekstiler til at skabe nye tekstilråvarer
I 2022 genanvendte Södra 66 tons af Elis' (tidl. Berendsen) kasserede linned til at skabe råmaterialer, der kan bruges til at lave nye tekstiler. Nu fokuserer Elis og Södra på, hvordan de kan lukke cirklen for endnu flere tekstiler i fremtiden.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

SIG LUND designer unikt modetøj af kasseret arbejdstøj fra Elis
Kan slidt og kasseret arbejdstøj fra bl.a. industrien få et nyt liv som modetøj? Ja, hvis du spørger Elis’ (tidl. Berendsen) nye designpartner SIG LUND, der vil være et cirkulært fashion brand – og kun bruger tekstiler, som allerede er sat i verden.
Indhold fra partner