Ny bæredygtighedsstrategi i Chr. Hansen på linje med både forretning og SDGer
Masser af analysearbejde, stakeholderinvolvering og ikke mindst forretningsforståelse har været nøglen til succes for Chr. Hansens bæredygtighedsfolk i udviklingen af en ny bæredygtighedsstrategi.
Ingredienskoncernen Chr. Hansen har lanceret en nye bæredygtighedsstrategi. Da virksomhedens medarbejdere samledes for at høre om resultaterne efter det seneste kvartal, i Hørsholm tirsdag d. 5. juli kl. 8.30, fik de en ekstra nyhed med hjem: En bæredygtighedsstrategi med tre nye fokusområder, som inddrager forretningen i at løse globale problemer på nye måder. Og sådan vil det være de næste døgn, når tilsvarende møder afholdes på Chr. Hansens mere end 30 salgskontorer og produktionssites verden over.
Hver dag bliver Chr. Hansens ingredienser brugt af mere end 1 milliard mennesker i hele verden. Det giver os en unik mulighed for at adressere nogle af de globale udfordringer med vores produkter.
Cees de Jong, adm. dir., Chr. Hansen
Det er ikke Chr. Hansens første strategi for bæredygtighed. Men det er første gang, at bæredygtighedsstrategien følger samme linje som den overordnede forretningsstrategi. Med fokus på mere bæredygtigt og produktivt landbrug, mindre madspild og folkesundhed, arbejder Chr. Hansen nu på, at finde ud af hvordan forretningen gennem sine produkter, aktiviteter og berøringsflader kan være med til at løse globale udfordringer.
Hvad kan vi bidrage med gennem forretningen?
"Vi har været på en rejse, siger Annemarie Meisling, som er chef for bæredygtighedsarbejdet i Chr. Hansen. "Den har krævet at vi, bæredygtighedsfolkene, virkelig forstår forretningen, dens must-win battles, dens kunder og deres krav og behov. Samtidig har det været godt, at forretningsstrategien var under opdatering samtidig, det gav flere muligheder for at debattere osv."
Første skridt var et kæmpe analysearbejde, hvor Chr. Hansen interviewede kunder, investorer, medarbejdere, ledelsen, eksterne partnere osv. Herefter fulgte en diskussion i virksomhedens Sustainability Board, som er ledet af den administerende direktør og hvor lederne af både kommercielle som stabsområder er repræsentateret. Endelig gennem udmøntningen i de konkrete indsatsområder og de tilhørende targets.
Gode råd fra Chr. Hansen
- Sørg for at være på linje med forretningsstrategien. Arbejdet med bæredygtighed bliver nemmere, når man har samme mål som forretningen.
- Brug SDG'erne, men husk at arbejde med listen over undermålene. De 17 overordnede mål er svære at styre ud fra.
- Internt kan det være bedre at fokusere kommunikationen på hvordan alle bidrager til at holde orden i eget hus. Også selvom man eksternt fokuserer mest på indsatsen på verdensmålene, fordi det er det, omverdenen interesserer sig for.
"Min oplevelse er, at når vi kom rigtig ind i forretningen, så var folk meget interesserede i at bidrage. Vores analyse havde også vist, at mange af vores medarbejdere sad med en fornemmelse af, at vores produkter nok kunne mere i forhold til bæredygtighed, end vi kommunikerede og måske endda brugte dem til. I den nye strategi er det netop den vej vi har valgt at gå," siger Annemarie Meisling.
"Samtidig var det min oplevelse, at det for forretningen ind i mellem var nyt, hvor meget vores kunder, og vi sælger til alle de største brands i verden, også arbejdede med de her emner. Det giver vores forretning et ekstra samtalemne i kontakten med vores kunder, og det virker til at de synes, det er en fordel."
Prioritering og samarbejde gennem SDG'erne
En lige så vigtig nyskabelse i bæredygtighedsstrategien er de tre indsatsområdets konkrete kobling til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG). Ud af de 17 mulige er strategiens tre indsatsområder knyttet direkte til de tre mål: at stoppe sult bl.a. gennem bæredygtig landbrug, at fremme bæredygtig produktion og forbrug, herunder redution af madspil, og at fremme trivsel og sundhed for alle.
"En af vores store udfordringer har været at prioritere og skære til, så strategien blev til at arbejde med. Snart sagt alle vores produkter kan bidrage til en mere bæredygtig udvikling. Vi har så kigget på, hvor vi kan gøre størst forskel, og i den forbindelse virker SDG'erne og de mange undermål som en rigtig god måde at se, hvordan vi bedst kan bidrage, med det vi kan, inden for det felt af udfordringer, som der er global konsensus om, er de vigtigste," siger Annemarie Meisling.
Bæredygtighedschefen er i det hele taget ret begejstret for SDG'erne som værktøj. Hun fremhæver hvordan de giver et fælles sprog, som man også kan bruge til at tale med sine kunder, og når man ved, hvor de er, kan det nemt være at der dukker ideer til partnerskaber op.
Kan 2% godt være meget?
Som figuren viser, så er der i Chr. Hansen sat konkrete mål for landbrugsjord med øget produktivitet gennem naturlige løsninger, nye produkter som øger sundheden og for reduktion af madspild inden for produktionen af mejeriprodukter. De ser fine ud, men det kan være svært at vide, om det er et stort eller lille bidrag til udfordringen globalt set. Kan en reduktion på to procent f.eks. godt være vigtig?
"De to procent er vores virksomheds mulighed for at påvirke det globale madspild inden for mejeriprodukter. Med den målsætning ser vi, at vi kan have et aftryk på det globale madspildsproblem. Det er vi stolte af. Ideen er jo, at hvis alle gør det, så kommer vi tættere på at løse problemet, så der er jo også mange andre, som skal i gang: forbrugere, producenter, transport, forhandlere," forklarer Annemarie Meisling.
Chr. Hansen er i øjeblikket i gang med at undersøge madspild i værdikæden for yoghurt. Resultaterne er klar i slutningen af oktober.
Stadig godt fast i klassikerne
Skulle nogen have fået det indtryk, at Chr. Hansen ikke længere har fokus på de klassiske CSR-discipliner - ansvarlige indkøb, arbejdsmiljø, miljøarbejde osv. - så tager man fejl. Den nye strategi har ifølge Annemarie Meisling også nye targets og indsatser på disse områder, og det er her, virksomhedens bæredygtighedsafdeling bruger de fleste af sine kræfter.
"Det er license to operate, og det er omverdenens grundlæggende forventning til os, at vi har orden i eget hus. Internt er det de områder vi taler og kommunikerer mest om, og det, som involverer de fleste medarbejdere. Men eksternt er det bare det folk forventer," siger hun.