Ny rapport fra Sex & Samfund sætter fokus på forventninger til køn

Vores køn påvirker os hele livet. Vi påvirkes af forventninger til, hvordan en ’rigtig’ pige og en ’rigtig’ dreng er, allerede når vi bliver født, når vi får vores første stykke legetøj, når vi træder ind på lilla stue i børnehaven, når vi bliver opdelt i ’stille piger’ og ’stærke drenge’ i skolen – og den påvirkning fortsætter gennem opvæksten og ungdommen. 

Det er konklusionen i den tematiske rapport, som Sex & Samfund netop har lanceret. Rapporten sætter fokus på de kønsnormer og kønsidealer, der har en betydning i forhold til børn og unges trivsel, ligesom rapporten forholder sig til, hvordan man kan ændre det. Rapporten anskuer gennem en kønslinse, hvordan køn spiller en rolle i opdragelsen, i skolen og i ungdomslivet.

Om rapporten:
Den tematiske rapport har ikke haft til formål at foretage en udtømmende, videnskabelig undersøgelse, men kommer med eksempler og erfaringer i forhold til kønsulighed i Danmark, og alle disse pointer kan have indflydelse på unges liv på forskellige måder. Vi forsøger ikke at tegne en kausal sammenhæng mellem kønsnormer og bestemte konsekvenser. I stedet ønsker vi at undersøge forskellige erfaringer med køn i børn og unges liv for at blive klogere på, hvad der er på spil i forhold til deres muligheder for at kunne være dem selv.

HENT RAPPORTEN "LIGE KØN LEGER BEDST" HER

Køn og opdragelse
I rapportens første kapitel belyses forældrenes rolle i opdragelsen i forhold til børns trivsel med deres køn. Vi har i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten fået lavet en spørgeskemaundersøgelse, der er repræsentativ blandt danske forældre til børn i grundskolen. 

Resultaterne viser, at knap halvdelen af de danske forældre ikke mener, at køn spiller en rolle i deres opdragelse af deres børn. Samtidig svarer to ud af tre (66,4%), at de i meget høj eller høj grad mener, at drenge og piger har de samme muligheder i livet anno 2020. Dog har hver femte forælder i undersøgelsen svaret, at piger og drenge ikke skal opdrages ens, og hver femte forælder svarer også, at de har opstillet regler om udseende og tøj for deres børn inden for det seneste år, som fx at drenge ikke må gå med kjole eller ikke at tillade piger at gå med rød læbestift osv. 

Dette kan være et udtryk for, at der er køn på spil i opdragelsen, også selvom mange af forældrene ikke tillægger køn en større betydning. 

Det bliver tydeligt, når vi dykker længere ned i spørgeskemaundersøgelsen. Her kan vi fx se, at flere forældre til piger (29,9%) end drenge (18,8%) er bekymrede for, at deres barn skal opleve overgreb eller diskrimination, at flere forældre til drenge (13,1%) end piger (8,1%) er bekymrede for, at deres barn vil have svært ved at finde en kæreste, og at flere forældre til piger (23,1%) end drenge (12,5%) er bekymrede for, at deres barn ikke vil trives med sit udseende.

De eksperter, vi har talt med, betoner da også, at der er nogle stærke og dominerende kønsopfattelser, der påvirker børn fra de er helt små. 

Fx siger uddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard i rapporten: 
"Vi har stadigvæk dominerende kønsopfattelser, som er kønsstereotype og enormt stærke i vores kultur. Det er stadigvæk dem, som er en del af vores institutionaliserede system. Børn er ikke mere end to-tre år, før de har indoptaget de her forestillinger om, hvad det vil sige at være en dreng, og hvad det vil sige at være en pige. Og de begynder at snakke om drengefarver og pigefarver og hele den her binære kønsopfattelse, som er både kønsopdelt og kønsstereotyp."

Dette bekræftes også af vores interviews med unge, der oplever, at der er nogle fastlagte normer for, hvordan man skal være eller opføre sig, alt efter sit køn, hvilket har påvirket dem på forskellige måder – og i nogle tilfælde har de følt sig begrænset i deres muligheder for at være dem, de gerne vil være. 

”Da jeg var yngre, blev jeg spurgt ”er du en dreng, eller er du en pige?”. Det syntes jeg faktisk var virkelig træls. Der er en eller anden opfattelse af, at det kun er drenge, der har kort hår, og det er kun piger, der har langt hår. Den der meget traditionelle og kasseformede opfattelse af, hvordan køn skal se ud.”  

Ung kvinde, 18 år, Jylland.

“Desto mere og mere, jeg har lært om det, vil jeg håbe, at sådan nogle kønsroller nærmest bliver, ikke bliver ophævet, men i hvert fald bliver mindre, end hvad de er nu. For kønsroller det kan fx være sådan noget med, at helt fra vi er børn, så er der en eller anden forventning om, at piger de skal lege med barbiedukker, og drenge de skal lege med legetøjslastbiler, et eller andet i den stil. Men som jeg ser det, så kunne det lige så godt gå begge veje, uden at det skal forventes af andre, hvad man gør.”

Ung mand, 19 år, 

Køn og skolen
I rapportens kapitel 2 belyser vi køns betydning i skolen. Majoriteten af forældrene i vores spørgeskemaundersøgelse har oplevet kønsopdeling i deres barns klasse i faglige eller sociale sammenhænge, men halvdelen af forældrene synes ikke, at denne kønsopdeling er en god idé.

Eksperter, vi har talt med, betoner, at vi i høj grad stadigvæk definerer børn ud fra deres køn. Børn lærer at høre til gennem deres tilhørsforhold til en bestemt gruppe som dreng eller pige. I skoler med stor utryghed og angst, kan det have store konsekvenser i form af mobning og eksklusion, hvis man ikke passer ind i gruppen eller ikke gør sit køn ’korrekt’. 

Professor og mobbeforsker Dorte Marie Søndergaard siger i rapporten:
"Sexisme og seksualiserede hierarkikampe er ikke noget, der kun finder sted på arbejdspladser. Du møder det også i skolen og på ungdomsuddannelserne. Mange vægrer sig måske ved at se den form for udfordringer som en del af skolebørns verden, men det er de jo. Skældsord som bøsse og luder og lebbe er dagligdag for mange børn i skolen. Vurderingerne af hinandens kroppe, af former og størrelse og udvikling, og hvem der nok er lun på hvem, og hvem der bare er for klam osv. Det er alt sammen en del af de sociale interaktioner og gensidige vurderinger, der foregår børnene imellem og kønnene imellem."

Flere af de unge, vi har talt med, har da også selv oplevet ikke at kunne leve op til at være en ’rigtig’ pige eller en ’rigtig’ dreng på et tidspunkt i deres skoletid.

”I min folkeskole kunne man ikke rigtigt være sig selv, du skulle være en del af en gruppe ... der skulle du jo passe ind. Det var fx hvordan du opførte dig, hvad du gjorde i fritiden, om du tog med til fester i 8.-9. klasse. Du skulle være interesseret i fodbold og alt sådan noget. Jeg har fx gået til fodbold, selvom jeg ikke gad, bare for at kunne snakke med folk.”

Ung mand, 18 år, Jylland.

”Det var rigtig vigtigt, i de yngre klasser i hvert fald, at skulle være tynd, altså det var ligesom det eneste vigtige og det eneste rigtige. Fra fjerde til syvende klasse eller sådan et eller andet, sådan som jeg husker det, så var det det eneste, vi gik op i, og det var det eneste, vi snakkede om. Og nu har vi set det her på internettet, hvor man kan tabe sig så og så meget, og vi var på kur hele tiden og sådan noget. Og det var helt klart en ydre forventning, både fra min omgangskreds, men også fra sociale medier og sådan noget.

Det tror jeg helt klart var et ydre pres. Og helt klart også fordi, det var ligesom også det, de andre gik op i, så var det også det, man selv måtte gå op i. Det var helt klart os piger. Jeg kunne aldrig nogensinde leve op til det. Men jeg tænkte ikke, at det var et problem eller noget, at vi ligesom havde den her meget syge tankegang i forhold til kropsidealer, for på det tidspunkt, der var det bare normalt, fordi at alle ligesom snakkede om det.”

Ung kvinde, 18 år, Jylland.

Køn og ungdomskultur

I rapportens tredje kapitel belyses, hvordan normer for køn påvirker unge. På mange parametre, eksempelvis når de skal vælge en ungdomsuddannelse, eller når de indgår i sociale fællesskaber, føler de unge, vi har interviewet til rapporten, at deres køn spiller en rolle. Det gælder også når det kommer til seksualitet. 

De forskellige syn på unge mænds og kvinders seksualitet en rolle i forhold til deres plads i det sociale hierarki, deres omdømme og popularitet. De unge, vi har talt med, oplever, at piger bliver slutshamet, set som billige eller mister respekt fra andre, hvis de har mange sexpartnere. Til gengæld oplever drenge og unge mænd et stort pres for at være seksuelt aktive eller være den, der tager initiativet. 

”Hvordan man er over for fyre og meget sådan noget med antal sexpartnere, der bliver man dømt rigtig meget stadigvæk. Man skal ikke have så mange (partnere, red.), og man skal ikke være så nem. Jeg synes meget, det er drenge, der snakker om, at piger er billige, hvis de har været sammen med så og så mange. Jeg har aldrig oplevet, at de (drenge, red.) er blevet dømt for det…”.

Ung kvinde, 18 år, Fyn.

”Jeg tror da det ligger i en, hvordan man er feminin på den rigtige måde. Jeg kan godt mærke, når jeg er sammen med fyre, så er jeg da anderledes, end når jeg er sammen med piger. Altså jeg prøver at være en mere feminin version af mig selv. Og det er bare noget, der sker. Det er selvfølgelig lidt anstrengende, at man føler, man holder nogle ting inde (…) Det er også noget, jeg er opmærksom på, at jeg gør, og jeg prøver da også at bryde med de ting, men det er bare svært”.

Ung kvinde på 18 år, Hovedstaden.

Rasmus Hald Møller, tidligere forperson for ligestillingsorganisationen DareGender, nikker genkendende til det kønnede syn på seksualitet, og at kønsnormer spiller ind på ens seksualitet og siger i rapporten:
"Mænds seksualitet, eller heteroseksuelle mænds seksualitet, er helt vildt begrænset; der er et meget snævert syn på den. Der er det her ideal om, at vi mænd skal være meget promiskuøse, og maskulinitet er virkelig meget hængt op på, ikke engang hvor meget sex, du har, men hvor mange, du har sex med."

Christian Groes, der er lektor på Roskilde Universitet og forsker i emner som ungdomskultur, seksualitet, køn og grænser, mærker i sin forskning et paradoks: Blandt unge er der et øget behov for frihed og åbenhed i forhold til køn og seksualitet, og på samme tid er der blandt dem selv og rundt om dem et stort fokus på grænsesætning og et opgør med en sexistisk kultur. Christian Groes siger i rapporten:
"Der er et øget fokus på både grænser på den ene side, det er jo det, som også MeToo-debatten handler om, altså hvilken adfærd der egentlig er i orden, også blandt de unge."

Derudover oplever unge, herunder særligt unge kvinder, i høj grad at blive udsat for grænseoverskridende seksuel adfærd i Danmark, hvilket de unge, vi har talt med, også beretter om. Dette kan bl.a. skyldes, at de unge har svært ved at afkode hinandens sprog og grænser. Derfor efterlyser de eksperter, vi har talt med, at der i højere grad sættes fokus på at klæde børn og unge bedre på til at snakke om køn, grænser og seksualitet i en mere og mere digital virkelighed. De unge, vi har talt med, efterlyser også mere undervisning om køn og seksualitet, så de kan lære at forstå – og potentielt udfordre – normer og forventninger til køn. 

Kapitlet behandler også de kønnede perspektiver af den digitaliserede ungdomskultur, som i de senere år har skabt meget debat om emner som fx uønsket billeddeling, digital chikane og hurtcore. 

Ekspert i digital kultur Maia Kahlke Lorentzen giver i rapporten udtryk for, at det, der særligt gør sig gældende for den form for chikane, mange unge oplever og modtager, kommer ud af nogle sociale gruppedynamikker, hvor køn spiller en rolle. Hun peger på, at kønnene ikke er ligestillet i forhold til at deltage i den offentlige debat:
"Der er forskel på hvilken type chikane, man får, alt efter hvilket køn, man har. Kvinder bliver i langt højere grad chikaneret på deres køn, og mænd bliver chikaneret på deres holdninger, medmindre de har en eller anden form for minoritetsidentitet, så bliver de chikaneret på den, fx hvis de er en etnisk minoritet, eller hvis deres seksualitet eller kønsidentitet udgør en minoritet. Og det samme med kvinder sådan set, du bliver chikaneret på at være kvinde, men hvis du er transkvinde, så bliver du også chikaneret på at være transkvinde, eller hvis du går med tørklæde, så bliver du chikaneret på at være muslim. Så det ved vi gør sig gældende som et generelt fænomen."

6 anbefalinger fra Sex & Samfund på baggrund af rapporten

1. Styrk skole-hjem-samarbejdet og gør køn til et emne, der behandles på forældremøder i løbet af grundskolen
2. Styrk seksualundervisning i grundskolen
3. Klæd lærerne på til at håndtere problematikker knyttet til køn
4. Gør køn til en del af skolens strategi mod mobning
5. Gør undervisning i køn, krop og seksualitet obligatorisk på ungdomsuddannelserne
6. Mere viden om køn i forhold til børn og unges trivsel