Ny uddannelse om psykisk arbejdsmiljø for ledere i staten

Flere ledere i staten skal klædes bedre på til at forebygge og håndtere udfordringer med det psykiske arbejdmiljø. Det er målet med en ny uddannelse, som starter op til november.

Ledere i staten kan med en ny uddannelse blive bedre til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.

03.10.2019

Sponseret

CABI

Et godt og sundt psykisk arbejdsmiljø er vigtigt for vores trivsel på jobbet. Det skyldes de mange gevinster, der er, når medarbejderne trives i deres job. For hvis du føler glæde ved at gå på arbejde, har det en positiv betydning for dit helbred, trivsel, produktivitet og sygefravær.

Netop det har flere og flere arbejdspladser fået øjnene op for. Som led i overenskomstforhandlingerne i 2018 (OK18) mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) blev det aftalt at udvikle en frivillig uddannelse i psykisk arbejdsmiljø målrettet ledere i staten. Det skriver organisationen Akademikerne i en pressemeddelelse

Målet med den nye uddannelse er at styrke ledernes viden og give dem konkrete redskaber til at forebygge samt håndtere det psykiske arbejdsmiljø blandt deres medarbejdere. For med trivsel på arbejdspladsen, øges produktiviteten og kvaliteten i arbejdet, og sygefraværet falder.

Lederne skaber rammerne

”Ledere i staten spiller en vigtig rolle i at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø i samarbejde med medarbejderne. Derfor er vi glade for, at vi sammen med CFU, nu kan tilbyde en frivillig lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø til de ledere, der ønsker at arbejde særligt med at fastholde og udvikle et godt psykisk arbejdsmiljø” siger vicedirektør i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Linda Nordstrøm Nissen.

Den glæde deler hun med formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard:

"Vi mener, at det er nødvendigt og helt centralt med lederuddannelser i psykisk arbejdsmiljø, hvis vi skal sikre et godt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Vi er derfor stolte af, nu at kunne tilbyde denne lederuddannelse sammen med de øvrige parter på det statslige område” siger han.

Chefkonsulent hos Cabi, Birgitte Poulsen, har gennem en årrække arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø på både private og offentlige arbejdspladser. Hun ser den nye uddannelse som en god mulighed for de statslige ledere.

"Det er et godt initiativ, og der er behov for, at ledere på alle typer arbejdspladser er klædt på til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Det er til glæde for både ledelse, medarbejdere og virksomhedens bundlinje," siger Birgitte Poulsen.

Cabi driver i øjeblikket projektet Tag hånd om trivslen, hvor små og mellemstore virksomheder kan få råd og vejledning om medarbejdertrivsel og psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Læs mere

Se mere om den nye uddannelse for ledere i staten

22.09.2023CABI

Sponseret

ESG-dokumentation: Hvad pokker gør jeg lige?

13.09.2023CABI

Sponseret

Her er vinderne af CSR People Prize 2023

05.07.2023CABI

Sponseret

Nominerede til CSR People Prize 2023: Seks frontløber virksomheder, der gør en forskel for arbejdsmarkedets mest udsatte

16.06.2023CABI

Sponseret

8 sociale nøgletal, der styrker din ESG-score i dag

16.06.2023CABI

Sponseret

Scor højt på socialt ansvar – og få en konkurrencefordel

Virksomheder kan allerede nu score højt på S’et i ESG

12.06.2023CABI

Sponseret