Ny vejledning om cirkulært byggeri

Lovgivningen er ikke fulgt med udviklingen, når det gælder cirkulært byggeri, og det er nemt at fare vild i reglerne, der strækker sig over mange retsområder. En ny vejledning ridser de retlige rammer op og kommer med løsningsforslag til det cirkulære byggeris udfordringer inden for en række centrale temaer:

Retten til nedrivningsmaterialer

Forholdet mellem bygherre og entreprenør er centralt i forhold til håndtering af nedrivningsmaterialer, hvor det skal vurderes, hvorvidt nedrivnings­materialet skal kategoriseres som værende affald eller ej. Hvis nedrivningsmaterialet ikke kategoriseres som affald, kan det håndteres af alle og sælges frit. Hvis det omvendt kategoriseres som affald efter EU’s affaldsdirektiv, skal det ind­samles, anvises, håndteres og bort­skaffes i overensstemmelse med affalds­reglerne.

Nedrivningsmateriale kan i første omgang udgøre affald, men efter en nyttiggørelsesoperation kan det overgå til genbrugsmateriale eller gen­anvendelses­materiale. Eftersom vurderingen skal foretages på ned­rivningsstedet, er det ofte nedriveren, som er nærmest til at foretage vurderingen, men kommunen skal konsulteres som affaldsmyndighed.

Som udgangspunkt er det bygherren, der ejer bygningen og dermed ned­rivningsmaterialerne, og derfor anses som affaldsproducent. I kommunale byggeprojekter, hvor kommunen er bygningsejer, er det derfor kommunen, der ejer nedrivningsmaterialerne og dermed er affaldsproducent. Det er derfor også kommunen, der bærer ansvaret for en korrekt håndtering af nedrivningsmaterialerne.

Ejendomsretten til nedrivningsmaterialer og rollen som affaldsproducent kan dog overdrages ved aftale, hvilket er relevant for kommunerne at overveje, når der ud­arbejdes udbuds- og kontrakt­materiale.

Kommunale opfordringer til direkte genbrug

Vejledningen om cirkulært byggeri kommer også ind på, hvad kommunerne kan gøre for at fremme cirkulære initiativer, når et projekt ikke er kommunalt.

Det kan i udgangspunktet være vanskeligt for en kommune at fremme cirkulære initiativer, da der i mange tilfælde vil være tale om afgørelser, som skal overholde de almindelige forvaltningsretlige regler og principper. En kommune kan fx ikke indsætte vilkår om, at egnede materialer afleveres til genanvendelse eller til genbrug i en nedrivningstilladelse, da byggelovens formål ikke er at varetage miljøretlige hensyn. Kommunen har dog mulighed for at vedhæfte et bilag, der informerer om genbrug og affalds­hierarkiet.

Derudover følger det af affaldsdirektivets artikel 9, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger for at forebygge affaldsproduktion. Kommunerne kan derfor iværksætte skattefinansierede kommunale affaldsforebyggelses­kampagner eller udarbejde kommunale affaldsforebyggelsespolitikker, hvis de er i overensstemmelse med affalds­hierarkiet.

Ansvar ved genanvendelse af gen­brugs­materialer eller genanvendte materialer

Ved kommunale byggeprojekter indgår kommunen typisk i et aftaleforhold med en eller flere private entreprenør(er). I den type aftaler er der en udpræget grad af aftalefrihed, hvilket generelt præger det entrepriseretlige område, hvor den centrale regulering udgøres af standarddokumenter som AB18 samt entrepriseretlige grundsætninger. Efter disse regler er udgangspunktet, at entreprenøren skal levere materialer af sædvanlig god kvalitet, hvilket jo i udgangspunktet er hensigtsmæssigt. Det har dog den konsekvens, at entreprenører kan være tilbage­holdende med at anvende genbrugsmaterialer, idet kvaliteten af dem i nogle henseender kan betvivles.

For at kunne gennemføre et cirkulært byggeri kræver det derfor ofte, at bygherren (fx kommunen) er villig til at påtage sig ansvaret for de genbrugte eller genanvendte byggematerialer, da entreprenørvirksomhederne generelt ikke vil påtage sig det ansvar.

Vejledningen om cirkulært byggeri beskriver forskellige måder, hvorpå en kommunal bygherre kan påtage sig ansvaret på en forsvarlig måde. Det kan fx ske gennem bygherreleverance, innovationspartnerskaber eller ved brug af totalentrepriser.

Konkurrenceudsættelse af genbrugte eller genanvendte materialer

Som offentlige myndighed er kommunerne forpligtet til at opnå den bedst mulige udnyttelse af offentlige midler, hvilket i praksis betyder, at kommuner skal købe ind på en økonomisk og forsvarlig måde. Det udelukker dog ikke, at kommunerne tænker genbrug og genanvendelse ind i de konkurrence­mæssige rammer ved offentlige indkøb og udbudsprocesser.

Det kan fx gøres ved at opstille klare og transparente mål for, hvad der lægges vægt på under evalueringen af et løsningsforslag. Eller det kan gøres ved at opstille krav til tilbudsgivernes erfaringer med lignende cirkulære projekter. Kommunerne kan desuden have en dialog med markedet, der kan give en værdifuld indsigt i markeds­strukturen.

Udbudsreglerne skaber vide rammer for alle ovennævnte muligheder, hvilket kommunerne opfordres til at udnytte. Vejledningen i cirkulært byggeri indeholder en nærmere beskrivelse af mulighederne.

Cirkulært byggeri i planprocessen

Danske kommuner er plan­myndigheder, hvilket indebærer, at de kan udarbejde lokalplaner. Lokalplaner er bindende for ejerne af de berørte ejendomme og har retsvirkninger for fremadrettet anvendelse og disposition over de berørte ejendomme. De reguleres af planloven og kan derfor kun varetage de hensyn, som skal varetages efter planloven.

Efter planloven kan kommunerne ikke lovligt begrunde deres lokalplaner med hensynet til affaldsforebyggelse, genbrug eller cirkulært byggeri. Det betyder, at der i lokalplaner ikke kan fastsættes krav om brug af genbrugs­materialer eller byggematerialers miljø­påvirkning, medmindre kravene er begrundet i andre hensyn, som fx arkitektoniske hensyn.

Kommunerne kan dog stille krav til, hvilke byggematerialer der anvendes, hvis kravet har en planlægnings­mæssig begrundelse. En kommune kan fx stille krav om, at bestemte materialer anvendes ud fra arkitektoniske/æstetiske hensyn. Hvis der foreligger en plan­lægningsmæssig begrundelse, kan kommunen fx overveje at øge bygge­procenten i lokalplanen under forud­sætning af, at der bygges cirkulært. Kommunerne har derudover mulighed for politisk at påvirke dialogprocessen på en måde, hvor cirkulære principper fremmes gennem frivillige initiativer hos fx developere og bygherrer.

Cirkulært byggeri - en vejledning

Vejledningen udspringer af Circular Builders-projektet, der er et samarbejde mellem ni kommunale bygherrer fra Danmark og Sverige. Horten Advokatpartnerselskab har bistået med vejledning om, hvordan cirkulære principper kan integreres i strategier, planer, politikker og konkrete bygge- og anlægsprojekter, sådan som reglerne ser ud i dag.

Ud over at behandle ovenstående emner mere dybdegående indeholder vejledningen en række cases med konkret erfaring fra cirkulære byggeprojekter.

Hent "Cirkulært byggeri - en vejledning" her.