Nye krav til miljørapportering skal erstatte de grønne regnskaber

Regeringen har lanceret en række nye initiativer, der har til formål at modernisere og forenkle virksomheders miljørapportering, samtidig med at de skal hjælpe miljøvenlige virksomheder til at blive endnu grønnere.

Miljøminister Kirsten Brosbøl og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen foreslår modernisering og forenkling af virksomhedernes miljørapportering. FSR - danske revisorer er som udgangspunkt positivt indstillet over for en modernisering af reglerne om rapportering om miljøforhold og ser frem til at behandle og levere input til høringsforslaget, når det ligger klar.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen og miljøminister Kirsten Brosbøl lancerede i går en række nye initiativer, der har til formål at modernisere og forenkle virksomheders miljørapportering, samtidig med at de skal hjælpe miljøvenlige virksomheder til at blive endnu grønnere.

Konkret vil regeringen stille krav til de 1100 største danske virksomheder om, at de skal forholde sig til miljøet, når de udarbejder årsregnskab i kraft af, at miljø indføres som rapporteringskrav i årsregnskabsloven med § 99a, stk. 3. Det betyder samtidig, at regeringen afskaffer de grønne regnskaber med begrundelsen om, at de ikke har virket efter hensigten, og er blevet overhalet indenom af virksomhedernes frivillige miljørapportering. Dog vil ca. en fjerdedel af de virksomheder, der i dag indberetter deres grønne regnskaber, fortsat årligt skulle indberette til EU’s forureningsregister PRTR om de vigtigste udledninger og overførsler af problematiske stoffer fra virksomheden.

Regeringen vil også indføre en  række yderligere initiativer som træning af virksomheder i miljøledelse, et øget fokus på miljøbelastninger i hele leverandørkæden, og så skal det være lettere for kunder, leverandører og investorer at gennemskue, hvordan virksomhederne klarer sig på en række grønne parametre.

Det forventes, at et forslag til ændringer af årsregnskabsloven, herunder de nødvendige tilpasninger til EU's nye regnskabsdirektiv, udsendes i høring ultimo oktober 2014, og at forslagene fremsættes i Folketinget i januar 2015.

Evt. kommentarer til forslagene fra regeringen - eller uddybende spørgsmål - kan rettes til FSR - danske revisorer, Fagligt Center v/Pernille Risgaard (pr@pcompany.dk) og Ole Steen Jørgensen (osj@fsr.dk) med henblik på formulering af foreningens holdning til forslagene.

Læs regeringens pressemeddelelse her

08.11.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

CSR Prisen 2022 – Mærsks strategiske ESG mål driver rapporteringen om fremdrift

01.11.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

CSR Prisen 2022 - STARK Group styrker koblingen mellem det finansielle og ESG i rapporteringen

11.10.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

CSR Prisen 2022: A.P. Møller – Mærsk og STARK Group er best-in-class

29.09.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

H.K.H. Kronprinsessen uddeler CSR Prisen 2022 blandt otte nominerede virksomheder

08.09.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

Feltet indsnævret: 15 rapporteringer i opløb til CSR Prisen 2022

21.06.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

44 rapporteringer om bæredygtighed er med i opløbet til CSR Prisen 2022