P+ fjerner problematiske selskaber fra porteføljen

Pensionskassen frasælger selskaberne på grund deres væsentlige og vedvarende problemer med at overholde internationale retningslinjer vedrørende klima, miljø, menneske- og arbejdstagerrettigheder.

I forbindelse med den seneste screening af aktieporteføljen har pensionskassen P+ identificeret 12 selskaber med væsentlige udfordringer, som nu ekskluderes og frasælges. Det fortæller underdirektør og chef for ansvarlige investeringer i P+ Kirstine Lund Christiansen:

”Samtlige selskaber har på forskellig vis store udfordringer med at leve op til internationale retningslinjer, og de agerer i strid med P+’s politik for ansvarlige investeringer. Omfanget af selskabernes negative påvirkning på blandt andet klima, miljø, menneske- og arbejdstagerrettigheder er stort og vedvarende, og vi vurderer derfor, at det er udsigtsløst at forsøge at påvirke selskaberne via aktivt ejerskab. Derfor har vi valgt at sætte selskaberne på vores eksklusionsliste, og de vil blive frasolgt snarest muligt.

Systematisk og væsentlig negativ påvirkning
Størstedelen af P+’s investering i de 12 selskaber, som nu frasælges, ligger i de globale mineselskaber Freeport-McMoran Inc og Barrick Gold Corp. Begge selskaber er eksempler på, hvordan en systematisk og væsentlig negativ påvirkning er i strid med P+’s politik for ansvarlige investeringer. Det forklarer Kirstine Lund Christiansen:

”Både Freeport-McMoran Inc og Barrick Gold Corp benytter sig af teknikken ’Riverine Tailings Disposal’ (RTD) til affaldshåndtering. Teknikken er forbudt i de fleste udviklede lande, da den kan forårsage uoprettelig skade ved forurening af naturlige flodsystemer samt påvirke landbrug, sundhed og dyrelivsbestanden i lokalområdet. Trods bøder og uoprettelig skade på miljøet vil selskaberne ikke forpligte sig til at ændre deres udledningsmetoder i fremtiden. Vi vurderer derfor, at selskabernes negative påvirkninger er systematiske og væsentlige, og begge selskaber lever således fuldt op til vores kriterier for eksklusion.”

Følgende selskaber er ekskluderet fra P+’s portefølje pr. 15. januar:
Barrick Gold Corp
ElSewdy Electric Co.
Evergreen Marine Corp Taiwan Ltd
Formosa Chemicals & Fibre Co
Freeport-McMoran Inc
Genting Bhd
Grupo Mexico
JBS SA
MMC Norilsk Nickel
Page Industries
POSCO
ZTE Corp
 

04.04.2024P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ når nye milepæle i arbejdet med samfundsansvar

29.02.2024P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ styrker indsatsen for biodiversitet

13.12.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

Ny investering sætter strøm til den grønne omstilling

30.10.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ har sagt farvel til alle store olie- og gasselskaber

21.08.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ investerer i lån til vedvarende energiprojekter

04.07.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ investerer knap en mia. i udvikling af næste generation af grønne energiselskaber