P+ sælger både aktier og obligationer, når et selskab frasælges.

Flere danske pensionskasser beholder deres investeringer i fossile obligationer, selvom de sælger deres fossile aktier fra. Det er ikke tilfældet i pensionskassen P+, der frasælger konsistent på tværs af både aktier og obligationer.

Medierne har de seneste dage haft fokus på, at flere danske pensionskasser har beholdt deres investeringer i fossile obligationer, selvom de har solgt deres fossile aktier fra. Det er ikke tilfældet i pensionskassen P+. Siden 2017 har det således været fast praksis i pensionskassen, at alle frasalg blev foretaget konsistent på tværs af både aktier og obligationer. Det fortæller underdirektør og chef for ansvarlige investeringer i P+, Kirstine Lund Christiansen:

”I P+ har vi længe haft en politik om, at når vi frasælger et selskab, så gælder vores beslutning på tværs af aktivklasser. Så da vi fx frasolgte Exxon tilbage i april 2019, og da vi her hen over vinteren frasolgte investeringer for ca. 800 mio. kr. i kul og olieselskaber såsom Shell, Total og store statsejede selskaber som Pemex og Petrobras, solgte vi både alle vores aktier og obligationer. I modsætning til andre investorer, som tilsyneladende har beholdt deres obligationer.”

Fokus på åbenhed og konsistens
Ifølge Kirstine Lund Christiansen afspejler P+’s tilgang til frasalg en ambition om, at pensionskassen generelt arbejder ud fra en konsistent metode, som man gerne vil være transparent omkring.

”Når vi træffer beslutninger på vegne af vores medlemmer om, hvordan deres pension skal investeres, skal vi selvfølgelig være grundige og konsistente. Derfor mener vi ikke, at vi kan nøjes med kun at fokusere på den del af porteføljen, der udgøres af børsnoterede aktier, når vi sælger et selskab fra, der er sat på vores eksklusionsliste. Vores beslutninger om frasalg gælder på tværs af vores investeringer i form af både børsnoterede aktier, obligationer og alternative investeringer. Det er et lidt større arbejde, og derfor er vi måske ikke altid de første, der reagerer. Men vi mener, at det er den rigtige tilgang, både at være konsistente i vores tilgang og transparente over for vores medlemmer,” udtaler Kirstine Lund Christiansen.

26.11.2024P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

Ny P+-investering skal understøtte verdensmålene i udviklingslande

23.05.2024P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

Nye risikoprofiler i P+ Bæredygtig

04.04.2024P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ når nye milepæle i arbejdet med samfundsansvar

29.02.2024P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ styrker indsatsen for biodiversitet

13.12.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

Ny investering sætter strøm til den grønne omstilling

30.10.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ har sagt farvel til alle store olie- og gasselskaber