Partnerskab sikrer hurtig hjælp til børn ramt af orkanen Irma

Lions Katastrofehjælp har netop doneret 250.000 kroner til UNICEFs indsats i Caribien.

7. september i Haiti: Børn og kvinder går igennem oversvømmede gader forårsaget af orkanen Irma.

Veje, huse, broer, hospitaler og skoler er jævnet med jorden på flere caribiske øer. I ø-samfundet Barbuda er 90 procent af bygningerne ødelagte, og også på Anguilla er flere huse ødelagte og de fleste skoler nu ubrugelige.

Stor donation til hurtig hjælp

UNICEF er i fuld gang med at uddele nødhjælp, men behovet vokser, efterhånden som der kommer et bedre overblik over skadernes omfang. UNICEFs indsats afhænger 100 procent af støtte udefra, og nu har Lions Katastrofehjælp valgt at støtte med 250.000 kroner.

”Det har vi, fordi der er et akut behov for nødhjælp til øsamfund, hvor hele infrastrukturen er ødelagt. Vi ved, at der skal hurtig hjælp frem for at sikre, at befolkning ikke rammes dobbelt af både ødelæggelser og epidemier”, siger næstformand i Lions Katastrofehjælp, Frank Stjerne.

Hurtig indsats redder børns liv

En donation af den størrelse gør en mærkbar forskel. Med de penge kan UNICEF give endnu flere børn den hjælp, de har brug for.

”Som altid når en stor katastrofe rammer, er en hurtig indsats afgørende for, at børnene overlever og får de bedste betingelser for at komme videre. Vi er dybt taknemmelige for den store opbakning vi har fået til vores indsats, senest fra Lions Katastrofehjælp,” siger Steen M. Andersen, generalsekretær i UNICEF Danmark.

Nødhjælpsindsatsen i fuld gang

Lige nu bliver der uddelt vandrensningstabletter for at sikre rent vand i de første kritiske døgn. Samtidig uddeler UNICEF tæpper, telte og hygiejneartikler til familier, der har mistet deres hjem, og sørger for, at der er skolematerialer, så børnene kan fortsætte et minimum af skolegang. Skoleåret er lige startet, og erfaringen viser, at hvis børnene først kommer bagud, fordi de ikke længere har adgang til undervisning, er det meget svært at få dem tilbage i skole igen.

UNICEF har samtidig medarbejdere i alle berørte lande, der er særligt uddannede i at give psykosocial hjælp, som sikrer, at de mest udsatte børn får bearbejdet de voldsomme oplevelser.

Lions Katastrofehjælp har længe været en af UNICEFs gode samarbejdspartnere og har før støttet UNICEFs indsamling til blandt andre ofrene for jordskælvet i Nepal.

Novo Nordisk og UNICEF indgår globalt samarbejde om forebyggelse af overvægt og fedme blandt børn

20.11.2019UNICEF Danmark

Sponseret

09.04.2019UNICEF Danmark

Sponseret

Børnehaver er afgørende for børns muligheder

28.03.2019UNICEF Danmark

Sponseret

Lions katastrofehjælp støtter cyklonramte børn i Mozambique

27.03.2019UNICEF Danmark

Sponseret

Førstehjælp fra fonde redder liv!

05.03.2019UNICEF Danmark

Sponseret

World Diabetes Foundation og UNICEF går sammen om at bekæmpe diabetes

18.12.2018UNICEF Danmark

Sponseret

Fantasidyr giver danske skolebørn en bedre hverdag