Partnerskaber skal hjælpe Carlsberg på vej mod nul

Vejen til at opfylde målsætninger i Carlsbergs bæredygtighedsstrategi går via partnerskaber. I 2022 vil bryggeriet have 30 af slagsen, og det er der god forretning i.

Flemming Besenbacher fra Carlsberg fremlagde bryggeriets bæredygtighedsambitioner og tankerne bag til BCCDs event onsdag d. 21. juni. Foto: Anders Kampmann.

27.06.2017

Anders Kampmann, CSR.dk

For nylig præsenterede Carlsberg sine nye bæredygtighedsambitioner i form af programmet Together Towards ZERO, der frem mod 2030 skal reducere bryggeriets CO2-aftryk og spildevandsudledning til nul, ligesom der skal lukkes ned for uansvarligt drikkeri og arbejdsulykker i koncernen.

Læs også: ”Ingen kan gøre det alene”

For at nå i mål med de forskellige programpunkter, har den danske øl- og læskedrikgigant sat sig for at slå pjalterne sammen med de rigtige partnere på de respektive områder, sådan som man allerede har gjort det med WWF Verdensnaturfonden, når det kommer til kampen for rent drikkevand.

Det er helt bevidst strategisk valg fra Carlsbergs side, fortalte bestyrelsesformand Flemming Besenbacher, da han i sidste uge deltog i det britisk handelskammers event om bæredygtig innovation i København. På den baggrund pegede han også på det afgørende i det sidste af FNs mål om bæredygtig udvikling, der handler om netop partnerskaber.

”Det her er ikke en dagsorden som nogen enkeltaktør kan løfte alene. Derfor er SDG17 så vigtigt, måske det allervigtigste, for at få de andre til at lykkes. Vi sigter efter at have 30 partnerskab i 2022, og det er vi helt sikre på, at der også kan være en forretningsmulighed i, hvis det bliver kommunikeret ordentligt”, sagde han.

Carlsbergs bæredygtighedsmål knytter sig til en håndfuld af FN's udviklingsmål. Illustration: Carlsberg Group.

Konkret er 2022 også blevet skæringsdato for en række delmål frem mod ’nullerne’, der skal være realiserede i 2030. Om fem år skal bryggerierne eksempelvis køre på 100 procent vedvarende energi, ligesom CO2-udslippet fra dem skal halveres.

”Globale udfordringer som klimaforandringer og vandmangel kræver en stærk samlet indsats, og med Together Towards ZERO sætter vi nye standarder for industrien, når det kommer til videnskabsbaseret og partnerskabsdrevet bæredygtighed (…). Som en første aktion vil vi skifte til 100 procent fornybar elektricitet i 2022 og samarbejde med partnere for at beskytte fælles vandressourcer i udvalgte tørkeplagede områder”, siger Carlsberg Groups CEO, Cees 't Hart.

Politisk opbakning til de vigtige SMV’er
En del af strategien handler for Carlsberg også om at arbejde sammen med mindre virksomheder, hvor innovationskulturen kan føre meget med sig

”Her sker gennembruddene tit; bare se på MobilePay, som opstod uden for Danske Banks egne rækker”, som Flemming Besenbacher sagde. I den forbindelse efterlyste han mere politisk lederskab på området, og det synspunkt blev straks bakket op fra et af bæredygtighedsbranchens store navne.

Læs også: Rapport: Cirkulær økonomi kræver en gentænkning af vores samfund

”Politik er tit for kortsynet, og det må og skal blive bedre. Vi kan tydeligt se, at vores lineære forbrugsmodel ikke er bæredygtig, og det har både politikere og virksomheder et ansvar for at ændre på. I den forbindelse er det værd at huske på, at SDG’erne ikke var blevet til uden støtte fra erhvervslivet verden over, men virksomhederne skal også følge op målsætningerne”, sagde CEO for levnedsmiddelgiganten Unilever, Poul Polman, på en videobesked.

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

04.11.2026CSR.dk

Mange nye millioner til mere plante-rig fødevaresektor

04.11.2026CSR.dk

Investorer: Klimaforandringer vil udhule aktivernes værdi

CSR.dk

Skandalesager kan hænge ved et brand i årevis

CSR.dk

Virksomheder kan nu søge 230 millioner kroner til cirkulære løsninger

MäRK

Sponseret

Selvom ESG-samtalen er forstummet, er B Corp stadig relevant

CSR.dk

Mere natur betaler sig: Beskyttet natur kan give Danmark milliardgevinst

CSR.dk

EU vil forberede Europa på en 3 grader varmere verden.

Vugge til Vugge ApS

Sponseret

Cars from Cars, Buildings from Buildings, Shoes from Shoes

ESG Implementation Partner

Sponseret

Det handler om at regne økonomien i ESG ud

CSR.dk

Stor forskel på top og bund for kyllingevelfærd i danske supermarkeder

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle