Plastic Change går i rette med Pernille Weiss: Forbud mod affaldseksport er nødvendigt
Det fremstår naivt og som ansvarsfralæggelse, når Pernille Weiss (K) tilsyneladende forsvarer, at EU-lande fortsat sender affald til verdens fattige lande og samtidig modarbejder det opbygningen af en cirkulær økonomi i EU. Et forbud er absolut nødvendigt
Denne artikel er oprindelig bragt i Ingeniørens Wastetech (PRO) den 30. august 2022, skrevet af strategisk direktør i Plastic Change, Anne Aittomaki.
Træerne vokser tilsyneladende ind i himlen hos Pernille Weiss (K). Ellers ville det næppe være muligt at lukke øjnene for den virkelighed, som affaldseksport skaber. En virkelighed, hvor det er veldokumenteret, at affald, der sendes ud af EU, ofte ender på åbne lossepladser, bliver dumpet i naturen eller brændt under uforsvarlige forhold i modtagerlandene. Lande, der ofte har en utilstrækkelig affaldsinfrastruktur, og hvor affaldet derfor har store konsekvenser for både menneskers sundhed og for miljøet.
Pernille Weiss skriver den 9/8 i WasteTech »at få gang i cirkulær økonomi på et åbent marked er ikke en modsætning til den grønne omstilling« og opfinder ord som »protektionisme-panik« og »miljø-egoisme«. Førstnævnte udsagn er i bedste fald udtryk for, at Pernille Weiss benytter sig af et såkaldt stråmandsargument, hvor hun tilbageviser en påstand uden at henvise til, hvem der er den påståede afsender.
For så vidt angår protektionisme-panik og miljø-egoisme er disse begreber formentlig udtryk for, at Pernille Weiss – uden held – forsøger at argumentere for, at vi gør udsatte lande en tjeneste ved at sende vores værdiløse affald til dem. Som vi forstår Pernille Weiss, argumenterer hun nemlig grundlæggende imod et forbud om eksport af affald ud af EU i den pågående revision af EU’s Affaldstransportforordning.
Mener Pernille Weiss virkelig, at det er et udtryk for miljø-egoisme, hvis vi tvinges til at tage ansvar for vores eget affald? Særligt den del af affaldet, som vi ikke selv har nogen interesse i, og som ikke hører til i en cirkulær økonomi. Er det udtryk for miljø egoisme, hvis vi sikrer, at affaldet ikke ender i fattigere lande langt væk fra EU til en ukendt skæbne? Skal vi forstå Pernille Weiss sådan, at hun mener, at vi faktisk hjælper disse lande med »at få gang i den cirkulære økonomi« ved at skibe vores sørgeligste affald ud til dem?
Affaldskriminalitet er på vej ind i en guldalder
Udover den himmelråbende ansvarsfralæggelse i indlægget, er den position, som Pernille Weiss indtager, et udtryk for en affaldskolonialistisk linje, hvor de udsatte lande skal håndtere resterne fra de riges bord. Derudover undervurderer Pernille Weiss betydningen af den stigende affaldskriminalitet. I en rapport fra 2021 i EU estimeredes indtægterne fra det ulovlige affaldsmarked i 23 EU-medlemsstater til i 2019 at være op mod 15 mia. euro. Derudover peger rapporten på, at forbindelsen mellem kriminelle netværk og legitime virksomheder bruges som dække for ulovlige aktiviteter. En anden rapport fra Interpol viser ligeledes, at der fra 2018 til 2020 har været en alarmerende stigning i ulovlig handel med plastikaffald over hele verden med store miljømæssige og menneskelige konsekvenser.
Affaldskriminalitet er en stigende trussel, som kun vil stige, i takt med at vi producerer mere affald. Men affaldskriminalitet har rod i et mere grundlæggende problem: Vores manglende evne til at omstille fra en lineær til en cirkulær økonomi i Europa. Verden står allerede i en global affaldskrise, hvor 16 procent af verdens befolkning, højindkomstlandene, tilsammen generer mere end en tredjedel (34 procent) af verdens affald. Verdensbanken anslår, at det globale affald vil vokse med 70 procent inden 2050, hvis der ikke gribes ind hurtigst muligt, og ifølge en ny OECD-rapport vil mængden af plastikaffald, der produceres globalt, blive tredoblet inden 2060, hvor omkring halvdelen vil ende på lossepladser, og mindre end en femtedel genanvendes.
Netop plastikaffald udgør en særligt problematisk affaldsfraktion og skaber derfor et lukrativt marked for organiserede kriminelle netværk, der står klar til at løse Europas plastikaffaldsproblemer. Netop de lande, som Pernille Weiss mener, vi gør en tjeneste at sende vores affald til, har udtrykkeligt frabedt sig at modtage det. Da Kina i 2018 sagde stop for import af cirka halvdelen af verdens plastikaffald, sendte det verden ud i en global plastikaffaldskrise, hvor plastikaffalds-tsunamien fra de rige lande, herunder EU og Danmark, blev omdirigeret til sydøstasiatiske lande som Malaysia, Indonesien, Vietnam, Thailand. Det førte til en knopskydning af importforbud på plastikaffald, hvilket førte til, at containerskibe nu sejler store mængder plastikaffald til Tyrkiet, der er blevet Europas nye foretrukne plastiklosseplads.
Det gælder også det danske husholdningsplastik, som er fundet dumpet i både Malaysia og Tyrkiet. De nye internationale regler for plastikaffaldseksport, der trådte i kraft i januar 2021, har forgæves forsøgt at dæmme op for problematikken med ulovlige plastikaffaldsforsendelser og dumping af affaldet.
Som affaldsmarkedet er indrettet i dag, er udfordringen, at det nærmest er umuligt at identificere, hvor det lovlige stopper, og det ulovlige begynder, da affaldskriminelle er dygtige til at sløre og dække forsendelserne, agile i deres netværk samt benytter legitime og uvidende virksomheder i deres illegale operationer. Men en ting er sikkert: Med OECD og Verdensbankens prognoser går den affaldskriminelle sektor en guldrandet fremtid i møde.
Et forbud om eksport af affald ud af EU er ikke et mål i sig selv, ej heller en kæp i hjulet på den cirkulære økonomi, tværtimod. Et forbud er et middel til at bekæmpe den stigende affaldskriminalitet og presse på den grønne og cirkulære omstilling i EU med en effektiv og rentabel genanvendelsesøkonomi og optimeret recirkulering af ressourcer. Den del af affaldet, som ikke kan indgå i EU’s egne cirkulære processer, skal ikke skubbes videre, men derimod forbydes, bortdesignes eller innoveres.
Så længe vi holder affaldslemmen ud af EU åben, vil der imidlertid ikke være tilstrækkeligt incitament til at reducere vores affaldsbjerge. Samtidig understøtter affaldseksport ikke en retfærdig grøn omstilling, men vil derimod have omfattende negative konsekvenser for miljøet og for menneskers og dyrs sundhed i andre egne af verden. Hvis Pernille Weiss mener, at jeg er miljø-egoist, fordi jeg mener, at vi skal dæmme op for kriminalitet og forurening som følge af affaldseksport, så tager jeg gerne den titel på mig.
Dette indlæg er et svar på Pernille Weiss’ debatindlæg bragt i Wastetech (PRO) den 9. august 2022.
