Plastikforurening skal bekæmpes med global aftale, men FN-møde viste flere landes modvilje
Plastikforurening skal bekæmpes globalt, men historisk FN-møde om en ny traktat har vist, at lande med store økonomiske interesser forsøger at sænke ambitionerne, mener danske Plastic Change, der dog stadig arbejder for en stærk plastiktraktat.
Plastic Changes strategiske direktør Anne Aittomaki var med under FN-forhandlinger sammen med gruppen Break Free From Plastic..
Den bindende globale plastiktraktat, som 175 lande-delegationer forhandlede denne uge, kan nu begynde at tage form.
Det står klart efter fem dages forhandlinger i Paris, der sent fredag aften endte i en aftale om at udarbejde et udkast til den historiske aftale inden næste møde i november.
Men det er langt fra det ønskede resultat, lyder det fra Plastic Change, der som eneste danske miljøorganisation fulgte de historiske forhandlinger som observatør.
- Landene har ved dette møde haft en unik mulighed for at sætte retningen og gøre op med den massive plastikforurening i verden med ambitiøse mål. Den mulighed synes jeg ikke blev grebet. Faktisk er den blevet modarbejdet, siger Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change.
Plastic Change og en gruppe bestående af over 2700 miljø- og civilsamfundsorganisationer overværede forhandlingerne med en forhåbning om, at et flertal kunne blive enige om en række mål for udkastet. De har oplevet, at enkelte lande har forsøgt at forsinke processen.
Lige nu er verden på vej mod en tredobling af plastikproduktionen i år 2050, så et klart mål fra organisationerne var at diskutere en begrænsning på produktionen.
- Enkelte lande med klare økonomiske interesser i olie (som plastik er lavet af, red.) har vist, at de ønsker, at plastikproduktionen kan fortsætte uden hindringer. Det har betydet, at forhandlingerne er stagneret og halvdelen af den dyrebare mødetid her i Paris er blevet brugt på at formalia, siger Anne Aittomaki på baggrund af ugens forhandlinger.
Ingen diskussion om indhold
Under forhandlingerne var der kun kort tid til spørgsmålet om traktatens indhold: Hvordan skal vi reelt bekæmpe plastikforurening?
I stedet fyldte spørgsmål om, hvordan den i sidste ende stemmes igennem: Skal der være konsensus mellem alle lande, før en aftale kan godkendes? Og stemmer EU som en enhed eller som de enkelte medlemslande?
- Plastikforurening er et problem nu og her. Det påvirker vores miljø, vores sundhed og vores klima, da det kræver olie og udleder CO2, når det brændes. Det vil kun blive større i fremtiden. Vi har ikke tid til at nøle med en så afgørende aftale, siger Anne Aittomaki.
Forsamlingen blev enige om, at de skal forsøge at nå konsensus. Dette giver de enkelte lande stor magt til at modsige sig ambitiøse mål (dog blev man enige om, at kan tage beslutning, hvis ikke konsensus er muligt).
- Man er ikke nået frem til noget, der ligner forpligtelser til at stoppe plastikforurening, siger Anne Aittomaki.
Positiv udvikling til sidst
At landene til sidst blev enige om at udarbejde et udkast til traktaten, er for Plastic Change dog positivt.
- Når traktaten tager form på skrift, så bliver det nemmere at skubbe formuleringerne i den rigtige retning politisk. Vi er mange, der arbejder for, at plastik ikke alene bliver behandlet som et affaldproblem, men at vi skruer ned for produktion og forbrug. Det arbejde fortsætter, siger Anne Aittomaki.
Danmark og den udsendte delegation er også en del af en koalition, der har arbejdet for ambitiøse mål. Det samme har vores nabolande Norge og Sverige, EU's medlemslande samt blandt andre Rwanda, Mexico og Ecuador, der alle tror på reduktion.
Forhandlingerne er løbet fra mandag den 29. maj til fredag den 2. juni. Næste møde finder sted i november 2023. Her skal udkastet være klar.
Aftalen skal være underskrevet ved udgangen af 2024.
