Podcast: Bestyrelsesarbejde og Bæredygtighed

Fremtidens ”Licence to Operate” bliver at forstå, hvilken rolle man som virksomhed spiller i samfundet. Og dér har bestyrelsen en meget vigtig rolle! Virksomhedens stakeholders forventer nemlig, at man som bestyrelse forstår at gribe bæredygtighed an.

Ordene herover kommer fra Jeanette Fangel Løgstrup, som er tidligere direktør for samfundsansvar og bæredygtighed i Danske Bank og som i det hele taget har beskæftiget sig med bæredygtighed samt med kommunikation og branding.

Og vil man bæredygtighed, er det vigtigt, at det gennemsyrer en virksomheds DNA og hele kulturen i virksomheden. Det vil sige både hos medarbejderne, i topledelsen, men i særdeleshed også i bestyrelsen.

Samtidig kan en bestyrelse ikke bare regne med, at der er ”nogle andre” der tager den praktiske bæredygtighedsbold og dribler den i mål. Det handler i høj grad om strategi og forretning, og det skal en bestyrelse mestre på det strategiske niveau, siger podcastens gæst Jeanette Fangel Løgstrup.

Steffen Max Høgh fra Bæredygtig Business ved om nogen hvad det vil sige, at arbejde for en virksomhed, hvor bæredygtighed er en integreret del af DNA’et. Han er CSR-direktør i HolmrisB8, design- og indretningsvirksomheden, der siger, at ansvarlighed er en del af deres arv.

Derfor taler han med Jeanette Fangel Løgstrup om bæredygtighed i bestyrelsen og kommer forbi emner som etik, omdømme, samfundsansvar, purpose, forretningsstrategi, risici – men også muligheder. For selvom nogle virksomheder måske fokuserer på de områder, hvor der kan være problemer i deres værdikæder, så bør de også fokusere på alle de muligheder, en bæredygtig strategi giver virksomheden og som kan hjælpe dem med at positionere sig overfor konkurrenterne.

Så en bestyrelse bør have fokus på både risikoperspektiver, såsom klimakrisen og såkaldte mulighedsperspektiver, hvor det er oplagt at opbygge strategien – og ikke mindst udføre den praktisk – i forhold til FN’s Verdensmål.

Hør episoden her: https://soundcloud.com/baredygtigbusiness/s5e14-bestyrelsesarbejde-og-baeredygtighed

08.10.2024SustainBusiness

Sponseret

Fra diesel til grøn energi på Molslinjen

29.08.2024SustainBusiness

Sponseret

Krisekommunikation med Thomas Mandrup

29.07.2024SustainBusiness

Sponseret

IDG’erne er gode for SMV’erne

29.04.2024SustainBusiness

Sponseret

Bæredygtighedsbarometer 2024 for SMV’er

09.04.2024SustainBusiness

Sponseret

Sustainable Finance i Danske Bank

01.04.2024SustainBusiness

Sponseret

Podcast: “Not in my backyard” – med Mads Nyvold