Podcast: “Not in my backyard” – med Mads Nyvold

Hvorfor er nogle mennesker for grøn omstilling men siger nej, når der skal stå vindmøller eller solceller i nærheden af, hvor de bor? Begrebet kaldes ”not in my backyard”, og det har dagens gæst undersøgt.

Foto: Steffen Max Høgh

Mads Nyvold er klimajournalist, og har blandt andet skrevet for Zetland og Klimamonitor. Han har netop afsluttet et Fellowship (forskningsstipendium) ved Constructive Institute, hvor han undersøgte begrebet ”not in my backyard”, som han kalder et velkendt, sociologisk fænomen. 

”Vi kender det fra dengang man f.eks. skulle anlægge motorveje. Folk vil gerne køre på dem, men de vil ikke bo ved siden af dem” fortæller han til Steffen Max Høgh. 

Det viser sig, at projekter er blevet lagt ned, fordi der er sammenstød i kommunerne mellem de firmaer, der skaber de grønne løsninger, og de borgere, der ikke vil have dem, dér hvor de bor. 

Ifølge Mads Nyvold skyldes problemet blandt andet forskellige, politiske målsætninger, der ikke hænger sammen:

”Statsminister Mette Frederiksen (S) har for eksempel sagt, at vi skal have fire gange så mange solceller og vindmøller inden 2030, for at kunne opfylde vores behov på land. Hvis det skal føres ud i livet, skal Danmarks udvides med 130% og vi er derfor nødt til at generobre Skåne og Blekinge”, siger han med et smil på læben.

Hvad er så løsningen, spørger den altid løsningsorienterede Steffen Max Høgh? Det kunne være er at involvere borgerne mere, og give dem ejerskab over den grønne energi og en økonomisk kompensation.

”Hvis man får kompensation for at have en vindmølle stående i baghaven eller hvis man er et lille samfund, som er gået sammen om at investere i en vindmølle – så bliver den pludselig utrolig flot”, siger Mads Nyvold. 

Lyt til episoden her: https://soundcloud.com/baredygtigbusiness/not-in-my-backyard-med-mads-nyvold

21.11.2024SustainBusiness

Sponseret

Det Digitale Produktpas og DMA med Louise Klüwer

08.10.2024SustainBusiness

Sponseret

Fra diesel til grøn energi på Molslinjen

29.08.2024SustainBusiness

Sponseret

Krisekommunikation med Thomas Mandrup

29.07.2024SustainBusiness

Sponseret

IDG’erne er gode for SMV’erne

29.04.2024SustainBusiness

Sponseret

Bæredygtighedsbarometer 2024 for SMV’er

09.04.2024SustainBusiness

Sponseret

Sustainable Finance i Danske Bank