Er abonnementsordninger bedre for planeten?

I den nyeste episode af Bæredygtig Business får du masser af indsigt i abonnementsordninger. Hos SustainBusiness har der været overvejelser om at ændre virksomhedens ydelser til en abonnementsmodel. Men er det en bæredygtig løsning? Og hvordan tager kunderne imod det?

Foto: Bæredygtig Business

Når nogen nævner ordet ”abonnementsordninger”, tænker man straks på fortidens ”abonnementsfælder”, for eksempel bogklubber, hvor man pludselig fik en bog hver måned, som ikke kunne opsiges og aldrig blev læst.  

I dag har begrebet en anden betydning, og med nutidens ‘subscribe as a service’ kan man abonnere på alt, hvad hjertet begærer – mad, cykler og møbler. Men er abonnementsordninger bæredygtige? Ikke nødvendigvis, siger Steffen Max Høgh og giver eksempler på ordninger, der kan reducere madspild, men også på abonnementsmodeller, der måske blot fører til merproduktion i stedet for at cirkulere det, der allerede findes.

I SustainBusiness har der været overvejelser om, hvorvidt virksomheden skal omdannes til en abonnementsforretning. Og det kan dagens gæst hjælpe med at afdække. Han hedder Jonas Juul Jeppesen og kommer fra virksomheden Subscrybe, der arbejder med abonnementsmodeller. “Hvad er det, du vil tilbyde kunderne?” spørger Jonas. Og Steffen svarer:

Vores kunder har behov for at få basisviden om ESG og bæredygtighed, og i vores koncept får de et komplet klimaregnskab og en ESG-rapport. Min idé er så, at man for 5.000 kroner om måneden får både klimaregnskab, ESG-rapport, samtidig med, at de hvert kvartal har et møde med os, hvor vi giver dem sparring i forhold til, hvordan de kan bruge både klimaregnskabet og ESG-rapporten kommercielt, så de får mérværdi ud af det

Steffen Max Høgh, Direktør i SustainBusiness.

Til det svarer Jonas, at Steffen skal læse den bog, som Subscrybe har udgivet og som hedder ”The Subscription Movement”. Her har de listet 27 spørgsmål, man skal svare på, for at finde ud af, om ens abonnementsidé holder vand. 

  • Spørgsmål 1: ”Kan det, du har af produkter og/eller services, gå i abonnement? Og hvis svaret er ja, så går vi videre. 
  • Spørgsmål 2: Hvad er dit værditilbud, og hvilken fortløbende værdi får abonnenten?  

Det skal nemlig være fuldstændig tydeligt”, siger Jonas og tilføjer, at kunsten er at få lavet et stærkt værditilbud, som er abonnementsrettet, så kunderne forstår, at der er en værdi, som udvikler sig over tid, og som overstiger den pris, de giver for abonnementet. 

Ud over den konkrete brainstorm om SustainBusiness taler vi også om abonnementsordninger generelt med nogle gode eksempler fra f.eks. cykelabonnementstjenesten Swapfiets, møbelfirmaet NORNORM og forskellige måltidskasser.

Lyt med og bliv klogere på abonnementsordninger her:
https://open.spotify.com/episode/7wIBfEQsej5GApQkbEwdAs?si=Ln9tOIKYTWOgJ4v3ULObEw

20.03.2025SustainBusiness

Sponseret

Er abonnementsordninger bedre for planeten?

06.03.2025SustainBusiness

Sponseret

Omnibus – med Amanda Koefoed Simonsen

07.02.2025SustainBusiness

Sponseret

Er Re-commerce godt for planeten?

19.12.2024SustainBusiness

Sponseret

Et kig ud i fremtiden med Sebastian Mernild

21.11.2024SustainBusiness

Sponseret

Det Digitale Produktpas og DMA med Louise Klüwer

08.10.2024SustainBusiness

Sponseret

Fra diesel til grøn energi på Molslinjen