19.01.2021 | Klima, miljø og energi
Positive 'tipping points' kan få markant indflydelse på den grønne omstilling
Et studie viser, at de såkalde positive 'tipping points' kan udløse en dominoeffekt, hvor store dele af transport, varme og industri vil kunne dekarboniseres.
Det overrasker efterhånden ikke mange, at klimaforskere og eksperter advarer imod ’tipping points’ som vil accelerere den globale opvarmning. Fx isen ved polerne der forudses at smelte til et punkt, hvor det ikke længere er muligt at stoppe – heller ikke selv om vi får bugt med drivhusgas-udledningerne.
Det skriver både EURACTIV og Information.
Nu tyder et nyt studie dog imidlertid på, at der også kan forekomme positive 'tipping points'. Eksempelvis når priserne på kul overstiger prisen på sol- og vindenergi – hvilket allerede er tilfældet flere steder i verden. Det kan udløse en dominoeffekt, hvor store dele af transport, varme og industri vil kunne dekarboniseres.
Han understreger at el-sektoren skal dekarboniseres fire gange hurtigere end det er tilfældet nu, hvis vi skal holde den globale opvarmning under to grader, som Parisaftalen foreskriver. Overgangen til elbiler skal ligeledes fordobles.
Læs også: Ørsted har taget hul på kompliceret område på deres vej mod CO2-neutralitet
Norge er et godt eksempel. "Knap 15 procent af Norges samlede bilpark er indtil videre el- eller hybridbiler, ligesom næsten 70 procent af de biler, der er blevet solgt i Norge i år 2020 enten er el- eller hybridbiler – sammenlignet med kun 2-3 procent på globalt plan. Det skyldes, at nordmændene hverken skal betale moms, registreringsafgift eller vægtafgift, når de køber en elbil. Der er også andre fordele: De kan blandt andet køre i busbanen, få billigere eller endda gratis parkering, køre på betalingsveje til halv pris og komme billigere med færgen. Man betaler heller ikke vejskat, og så giver Norge også virksomheder en skatterabat på 40 procent på elbiler" (Kilde: DR).
I England har man på rekordtid dekarboniseret el-sektoren ved hjælp af CO2-afgifter, der har gjort kul urentabelt i forhold til gas og vedvarende energi.
”Håbet ligger i, at et tipping point kan sætte gang i en hastig omstilling af hele det meget komplekse system”, siger én af studiets forfattere, professor Tim Lenton, der er direktør i Global Systems Institute ved Exeter Universitet.
- MTN
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Strategi & ledelse

Virksomheder der sætter videnskabsbaserede mål opnår hurtigere CO2-reduktioner
Selvom de globale udledninger stiger, konkluderer ny rapport, at de virksomheder, der sætter videnskabsbaserede mål arbejder både hurtigere og mere effektivt med at reducere CO2.
Kommunikation

Døde havskildpadder skal sende affald det rigtige sted hen i EU
Cigaretter, tamponer, vådservietter og en række andre produkter skal i fremtiden påføres et nyt mærke, som skal gøre forbrugeren opmærksom på, at produktet indeholder plastik, og at det ikke må smides ud så det ender i naturen.
Klima, miljø og energi

Covid-19 sænkede CO2-udledninger drastisk, men nu er verden på vej tilbage til sin sædvanlige praksis
Coronakrisen udløste et historisk stort fald i CO2-udledninger, men nu viser ny data at en kraftig stigning allerede er på vej tilbage.
Samfund

Nykredit går forrest med at koble ESG-rådgivning, ratings og prisen på penge
Prisen på penge bliver i stadig oftere koblet til bæredygtighed. Nykredit har taget usædvanligt skridt for at komme på kunders gode side.
Klima, miljø og energi

Danske pionerer viser vej til genanvendelse af tekstil
Cirkulær økonomi er et buzzword i tekstilbranchen, og der afsættes enorme ressourcer til nye løsninger, der skal tage hånd om de kæmpe mængder beklædning, der hvert år smides ud.
Klima, miljø og energi

Fragttrafik på el i byerne kan give markante CO2-reduktioner
Ny CONCITO rapport viser, at grøn citylogistik kan bidrage væsentligt til at nedbringe CO2-udledningen fra byernes vare- og lastbiltrafik. Klimazoner, der fremmer elektrificering af køretøjsparken, er det tiltag, der vurderes at have det største potentiale for CO2-reduktion. Men det kræver klare politiske rammer og nye lokale partnerskaber at få omstillingen sat i gang.