07.03.2019 | Strategi & ledelse
Profit er et fattigt mål for succes
Indhold fra partner Hvad er dette?
Ugens B Corp, Skagerak, vægter socialt ansvar og bæredygtighed lige så højt som profitten. ”Vi beviser, at det betaler sig at gøre sig umage,” siger Skageraks direktør, Jesper Panduro. De mener, at succes skal redefineres for at nå en bæredygtig verden.
Møbel- og designvirksomheden Skagerak er en familieejet virksomhed fra 1976, der altid har haft fokus på et exceptionelt solidt håndværk samt skandinavisk design. I dag laver virksomheden møbler og designprodukter, hvor solidt håndværk tilbage i 70’erne har lagt grundstenen for interessen for cirkulær økonomi i dag:
”Vi er meget optaget af cirkulær økonomi, og vi lover vores kunder at tage møbler tilbage uanset alder. Her vurderer vi værdien, hvor kunden efterfølgende kan vælge at investere i et nyt møbel, eller donere 50% af beløbet til velgørenhed,” fortæller Jesper Panduro.
Varighed og et tidløst design
Skagerak har defineret en tilbageleveringsordning, som gør det nemt for kunder at give deres holdbare møbler et endnu længere liv. Det kan næsten defineres som en endeløs cyklus, hvor møbler – som allerede er designet til et langt liv – kan genbruges og dermed forlænge levetiden yderligere. En cyklus der sørger for at få maksimalt ud af materialernes liv.
Det er muligt, fordi Skagerak arbejder med kvalitet i en tretrinsraket. Kvalitet i design, kvalitet i produktion, og kvalitet i virksomhedens relationer med planet og mennesker:
1. Kvalitet i design handler om at skabe et produkt, som forbrugere kan elske i årevis. Møbel og designfirmaet samarbejder derfor med designere i længerevarende projekter, der har til formål at udvikle produkter i tidløst design.
”Vi oplever positive reaktioner fra brugerne overfor vores nye tiltag, men vi oplever også samtidig, at det stadig er designet og æstetikken der er vigtigst,” fortæller Jesper Panduro.
2. Kvalitet i produktion handler om solidt håndværk, og har gjort det siden 1976. Det handler om at producere et møbel, som kun bliver bedre med tiden, og kan tåle at bruges. Skageraks direktør sætter to streger under varighed.
3. Kvalitet i Skageraks relationer til mennesker og planet handler om at tage ansvar. For eksempel har alle ansatte mulighed for at bruge tre betalte arbejdsdage årligt til frivilligt arbejde efter eget valg. Virksomheden gør sig umage, og de arbejder ud fra princippet om, at give mere tilbage end de tager.
En ansvarlig forretning, der gør sig umage
I forbindelse med produktionen af Skageraks møbler er der en global udfordring koblet til det vigtigste materiale: træet.
Ikke fordi materialet ikke er bæredygtigt, men fordi det kræver, at det stammer fra skove i balance. Hos Skagerak er det derfor selvindlysende at indkøbe bæredygtige materialer og sørge for, at deres forretningsmodel giver træet så lang levetid som mulig. Også her tager virksomheden ansvar og gør sig umage for at give mere tilbage end de tager.
Skagerak har bevæget sig væk fra de distributører, der udelukkende forhandler om pris, til fordel for forhandlere, der profilerer sig på solide varer med høj kvalitet og lang holdbarhed: ”Vi sælger solide og varige produkter, og det ligger dybt i vores virksomhedskultur, at vi agerer under hensyntagen til omverdenen. Den arv bygger vi videre på igennem vores B Corp-certificering, hvor vi deler grundtanken om at bruge sin virksomhed til at løse problemer,” forklarer Skageraks direktør, Jesper Panduro.
Profit på den rigtige måde
Der er ingen tvivl om, at det kræver stærke overbevisninger og mod til at tilsidesætte den kortsigtede forretningsmæssige logik for at kunne give mere af sig selv. Mere til verden. Det har gjort Skagerak til den internationale møbel- og designvirksomhed med omtanke for planet og mennesker, de er i dag. En virksomhed der udbyder kvalitet og design i høj kvalitet, er profitabel og har samfundsansvar som kernefokus. Det er blandt andet derfor, at virksomheden blev B Corp-certificeret:
”Som en del af B Corp-fællesskabet forpligter vi os til at vægte bæredygtighed og socialt ansvar lige så højt som profit. Det er ikke ens betydende med, at vi ikke kan have en profitabel forretning, men det betyder at vi gør det på den rigtige måde og får mere succes,” siger Jesper Panduro.
Han mener at B Corp-fællesskabet er særligt vigtigt af to grunde:
- Virksomheder skal tage ansvar for, at der er en planet til vores børns børn.
- Virksomheder skal forandre den måde vi måler succes på i dag.
Skageraks direktør vil have ændret tilgangen til succes. Han stiller sig kritisk overfor, hvad det egentlig vil sige at være en god virksomhed for verden.
”I dag er det oftest dem, der laver størst profit på kortest tid, som bliver karakteriseret som de mest succesfulde virksomheder. Det skal ændres, så vi i fremtiden måler på andre faktorer som f.eks. virksomhedens impact på lokalsamfundet og planeten,” fastlår Jesper Panduro.
En bevægelse, der kun vil vokse
Med produkter, der kan holde i generationer, har Skagerak et godt udgangspunkt for at fremme ansvarligt forbrug og optimering af ressourcer. Virksomheden anstrenger sig i alle dele af forretningsmodellen, og håber på at få flere virksomheder til at gøre det samme.
”Jeg ser en langsom bevægelse blandt virksomheder, der oprigtigt gør sig umage – men jeg tror på, at det er millennial-generationen, som virkelig kommer til at drive den forandring, verden har brug for. Skagerak forsøger at skubbe til bevægelsen og fremskynde processen, men vi har brug for flere virksomhedsledere, der anstrenger sig for at være ansvarlige,” afslutter Skageraks direktør, Jesper Panduro.
Læs mere på https://www.skagerak.dk og på www.bcoorporation.eu
Strategi & ledelse

Forretning eller klima? Her er direktørens grønne dilemmaer
Når vi går på arbejde i Märk er det med en ambition om at hjælpe virksomheder med at transformere sig og ikke mindst blive så dygtige til det, at de kan gå ud og inspirere og hjælpe andre virksomheder på vej.
Indhold fra partner
Samfund
BÆREDYGTIG OMSTILLING – GU’ ER DET BESVÆRLIGT, MEN DET ER DET VÆRD
For en nyudklækket iværksætter anno 2020 er det oplagt at skabe en bæredygtig kerneforretning. Men som etableret virksomhed, der allerede har slået rødder, kan en bæredygtig omstilling være en stor mundfuld.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Fem veje til forbrugerens bæredygtige hjerter
Vi taler bæredygtighed som aldrig før, men der synes stadig at være langt fra forbrugernes holdninger til konkrete handlinger. En af løsningerne er, at virksomhederne bliver bedre til at træffe de bæredygtige valg for forbrugerne.
Indhold fra partner
Kommunikation

Når vi taler åbent om det, kommer forandringerne
Hvor åben skal man være om sine ambitioner og forretningsmål? Helt åben ifølge Claus Nielsen, direktør for Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference. Da de begyndte at fortælle om deres bæredygtighedsudfordringer, -mål og -successer skete der noget.
Indhold fra partner
Kommunikation

Bliv klogere på bæredygtighedskommunikation
Styrk dit brand og undgå greenwashing med en transparent og autentisk bæredygtighedskommunikation. Kurset udbydes af Märk i samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Nyt netværk vil knække koden til bæredygtigt forbrug
Hvordan får man danskerne til at tillægge det bæredygtige valg værdi og handle ansvarligt? Det spørgsmål har syv virksomheder på tværs af brancher sat sig for at finde svar på.
Indhold fra partner