Rapport: Det halter med det grønne byggeri

Siden 2020, da Folketinget vedtog sin klimalovning, er der tilsyneladende ikke sket syderligt mange forandringer med bæredygtigheden i det danske byggeri. I hvert fald ikke ifølge analysevirksomheden Byggefaktas Bæredygtighedsrapport 2022, som pointeret at bæredygtighedstiltagene i sektoren ikke er steget mærkbart siden 2017.

Det skriver Dagens Byggeri.

Læs også: Elforbrugere vil omdanne deres bygninger til klimavenlige energilagre

Rapporten baserer sig på 1.717 af landets største nybyggerier, hvor værdien af de respektive projekter indregnes i det år, da byggepladsen blev etableret. 2022 kommer tilsyneladende heller ikke til at være det år, hvor branchen får sit grønne byggeriboom.

I marts i år vedtog en regeringen en lov med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Konservative og Alternativet, der fra 2023 sætter en grænse for, at nybyggeri og den tilhørende byggeproces højst må udlede 12 kilo CO2 pr kvadratmeter pr år i 50 år.

Ifølge seniorkonsulent hos tænketanken Concito Camilla Damsø Pedersen er den danske byggeriscene generelt på foran på den grønne konto i forhold til andre europæiske lande.

”At sætte specifikke krav til nybyggeris CO2-udledning gældende fra 2023 er Danmark blot det tredje land i Europa (efter Holland og Frankrig, red.), der har gjort”, siger hun til Dagens Bygger.

Hun mener samtidig, at der de kommende år vil komme flere grønne projekter i takt med, at der kommer mere erfaring om denne type byggeri i branchen.

Læs også: Første spadestik til Danmarks mest klimavenlige bygning taget

”De fleste bygningstyper forventes ikke at få problemer med at nå målet for 2023, og derfor skal tiden også bruges til at blive klogere på, hvordan og i hvilket omfang fremtidige krav udformes. I aftalen for bæredygtigt byggeri er der lagt op til, at kravene skærpes hvert andet år, og det er hensigtsmæssigt, men vi skal også kigge længere end 2030 mod målet om klimaneutralitet”, tilføjer hun til Dagens Byggeri.

- HCL