Rapportering skal give respekt
Virksomheder bør bruge menneskerettighedsrapportering til at understøtte området, bl.a. via FN’s retningslinjer. Men det kræver, at de har styr på deres arbejde.
Menneskerettighederne bør være et større aktiv i virksomheders rapporteringsstrategi, påpeger ekspert..
Menneskerettighederne er et element, som rigtig mange virksomheder, også danske, bør inkorporere mere aktivt i deres arbejde og ikke mindst deres rapporteringsstrategi. Bliver de brugt rigtigt, kan de skabe respekt for både forretning og rettigheder blandt forbrugerne til gavn for alle parter.
Læs også: Risikostyring og teknologi hænger sammen i forsyningskæden
I den forbindelse er er FN’s retningslinjer for erhvervslivets håndtering af menneskerettighederne (UNGP) er værktøj, der er vokset i anerkendelse de sidste fem år, siden lanceringen i juni 2011. Det kræver dog, at selskaberne har overblik over deres forretning, lyder det fra en ekspert på feltet.
”Virksomhederne skal kende deres impact for at kunne bruge principperne (UNGP, red.). For at citere Sofie Nyström fra H&M: ’In order to show, you need to know’. Principperne fortæller dig ikke, hvad du skal gøre eller hvordan du skal drive din virksomhed, det skal du selv have styr”, sagde Mairead Keigher, som er Reporting Program Manager for organisationen Shift, der arbejder for at understøtte netop UNGP.
Ordene faldt ved en session på sidste uges CR Reporting & Communications Summit, som Ethical Corporation arrangerede sideløbende med sit Sustainable Supply Chain Summit. Sessionen søgte at kaste lys over, hvordan menneskerettighedsrapportering kan være et management-redskab til at skabe systemiske fremskridt i eksempelvis de ofte meget fattige områder, hvor mange store produktionsvirksomheder har store dele af deres forsyningskæder.
Ikke perfekt, men transparent
Med på sessionen var også Executive Director for Business and Human Rights Resource Centre, Phil Bloomer. Hans organisation samarbejder ligeledes med UNGP og har været med til at se retningslinjerne vinde indpas i flere industrier, så de i dag omfatter over 40 ledende organisationer.
”Vi følger over 6000 virksomheder tæt, og vi kan se, at de benchmarks, selskaberne sætter i forhold til deres menneskerettighedspolitikker og indsats generelt, har flyttet sig i den rigtige retning. Det siger også noget om, hvordan virksomhederne reagerer overfor anklager på det her punkt; at det klart er noget, der har fået mere betydning”, sagde han.
Af samme årsag håber organisationer som bl.a. Shift, at flere virksomheder vil tage FN’s retningslinjer til sig og bruge dem mere aktivt, eksempelvis ved at involvere medarbejdere fra flere forskellige hjørner af forretningen, herunder folk, der ikke normalt er beskæftiget med ansvarlighed og bæredygtighed. Mulighederne er der i hvert fald, påpegede Mairead Keigher.
Læs også: Samarbejde giver grøn medicin
”[UNGP] er noget virksomheder i alle størrelser og på alle stadier kan bruge og få noget ud af at gennemgå. Det er nogle specifikke spørgsmål, som har relevans i alle brancher, og specielt for de større virksomheder kan principperne være en hjælp til at adressere deres mest presserende (salient) sager. Og så kan de lære alle, at det ikke handler om at skrive den perfekte rapport; det handler om at være transparent og proaktiv”.
