09.12.2020 | Klima, miljø og energi
Regeringen indgår ny aftale om økonomisk støtte til udvikling på klimaområdet
En samlet pulje på mere end tre mia. kroner blev i weekenden fordelt på adskillige klimaområder, der tilsammen skal hjælpe Danmark i mål med målsætningen om 70 procents CO2-reduktion inden 2030.
I søndags indgik regeringen en ny aftale om økonomisk støtte til udvikling på klimaområdet. Mere end i alt tre mia. kroner lyder dem samlede pulje på hvoraf der er afsat 200 mio. til udvikling af pyrolyse-teknologi.
Det skriver Ingeniøren.
”Gennem anvendelse af termisk pyrolyseteknologi (forgasning,red.) kan biomassen omdannes til gas og olie, der kan raffineres til flydende brændstoffer som fx flybrændstof. Restproduktet biokul kan anvendes til biogødning og har potentielt en stor klimaeffekt, idet biokul kan binde en stor del af kulstoffet fra den oprindelige biomasse”, lyder det i aftalen.
Aftalen indeholder også puljer til blandt andet udfasning af oliefyr, grøn transport (blandt andet elfærger og ladeinfrastruktur til elbiler), omstilling af tung transport og til bæredygtigt byggeri.
Ligeledes har CO2-lagring i Nordsøen fået en pulje med 100 mio. kroner og 600 mio. kroner er afsat til udtagning af kulstoffattig landbrugsjord frem mod 2024.
Læs også: De første storskala Power-to-X anlæg bør kunne stå klar i 2030
Der er derudover bevilliget 520 mio. kroner til en cykelpulje, der skal fremme grøn mobilitet og gøre det mere oplagt for borgere at vælge cyklen frem for andre transportformer.
Endelig er der afsat støttekroner til en taskforce, der skal lave analysearbejde vedrørende etablering af geotermisk varme. En analyse der skal afdække det samfundsøkonomiske potentiale for indpasning af geotermisk varme i fjernvarmesektoren.
Hos Brancheorganisationen Tekniq er man generelt begejstret for aftalen, men havde håbet, at den grønne dagsorden havde fået endnu større fokus.
"Vi noterer, at man med søndagens finanslov eksempelvis fortsætter indsatsen for at udfase oliefyr og naturgas, samtidig med at der afsættes puljer til elfærger og opsætning af ladestandere. Men med tanke på, hvor hurtigt puljen til netop udskiftningen af oliefyr og naturgas blev tømt i år, kan vi godt tvivle på, om de afsatte beløb de kommende år er tilstrækkelige til at føre os hurtigt nok videre på vejen mod at nå regeringens egen 70 procents-målsætning," siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i Tekniq.
- MTN
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Klima, miljø og energi

Bæredygtighed i byggeriet uden ekstra kompleksitet
Et færdigt byggeri står langt fra altid mål med visionen fra begyndelsen af projektet. Heller ikke når det kommer til bæredygtighed. Et dansk-udviklet digitalt værktøj holder snor i projektet, reducerer omkostningerne og har lige fået et kapitalindskud, der skal sikre større udbredelse.
Samfund

Flere danskere handler brugt for at bekæmpe overforbrug
43 procent af danskerne handler brugt for at mindske overforbrug. For bare fem år siden var det tal blot 18 procent. Det meddeler Danmarks største markedsplads, DBA i det årlige genbrugsindeks, der afdækker den danske genbrugsøkonomi, vaner og tendenser.
Klima, miljø og energi

Nyt projekt skal hjælpe SMV’er med at blive klimaklar
Særligt for SMV'erne kan det være en udfordring at skabe sig et overblik over virksomhedens samlede klimapåvirkning. Det får 50 virksomheder nu eksperthjælp til at lægge en plan for.
Klima, miljø og energi

Frankrig vil forbyde indenrigs flyruter for at reducere CO2
Nedlægning af flyruter til fordel for tog vil medføre anseelige CO2-reduktioner. Men det vil også få menneskelige omkostninger i form af jobtab, mener Frankrigs socialistiske parti, PS.
Klima, miljø og energi

Nyt partnerskab vil bidrage med flere grønne gigawatts
Solcelle- og vindmølleparker skal have jord at stå på. Den vil et nyt partnerskab købe af landmænd og leje til energiproducenter. Og måske samtidig finde noget nyt at bruge de meget omtalte lavbundsjorde til.
Klima, miljø og energi

To projekter skal accelerere cirkulært byggeri
Det skal være nemt og sikkert for byggebranchen at vælge genbrugsmaterialer. Kvaliteten af de genbrugte materialer skal være dokumenteret. Og så skal de være langt mere tilgængelige. Nu går universiteter og byggebranche sammen i to store konsortier - udvalgt af Realdania og Innovationsfonden - for at accelerere den grønne omstilling af byggebranchen.