Regeringens CØ-strategi netop offentliggjort!

Mere ensartethed i de kommunale indsamlingsordninger, lige markedsvilkår for affald og genanvendte råvarer samt liberalisering af WEEE er blot nogle af de initiativer, der i følge regeringen vil fremme den cirkulære økonomi i Danmark.

03.09.2018

Sponseret

DAKOFA

Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet har i fællesskab udsendt "Strategi for cirkulær økonomi" på vegne af regeringen. Strategien, som har fået titlen: "Mere værdi og bedre miljø gennem design, forbrug og genanvendelse", indeholder seks indsatsområder og 15 initiativer, og der er afsat i alt 116 mio. kr. til strategiens initiativer.

På DAKOFAs Årskonference 2018, den 20. september i Nyborg, vil Miljø- og Fødevareministeriets Departementschef, Henrik Studsgaard, indlede med et oplæg om "Den danske strategi for cirkulær økonomi og affald". Du kan se hele programmet samt tilmelde dig DAKOFAs Årskonference 2018 ved at trykke hér.

Med den netop udsendte CØ-strategi ønsker regeringen at:

Styrke virksomhederne som drivkraft for den cirkulære omstilling ved at

  • Fremme cirkulær forretningsudvikling i SMV’er
  • Etablere én indgang til det offentlige for virksomheder med cirkulære forretningsmodeller
  • Udvide adgangen til finansiering af cirkulære forretningsmodeller

Understøtte cirkulær økonomi gennem data og digitalisering ved at

  • Understøtte digitale cirkulære muligheder ved kommercielt brug af data og challenges

Fremme cirkulær økonomi gennem design ved at

  • Indarbejde cirkulær økonomi i produktpolitikken
  • Øge dansk deltagelse i europæisk arbejde med cirkulære standarder

Ændre forbrugsmønstre gennem cirkulær økonomi ved at

  • Fremme cirkulære indkøb
  • Øge fokus på totaløkonomi i offentlige indkøb

Skabe et velfungerende marked for affald og genanvendte råvarer ved at

  • Fremme mere ensartet indsamling af husholdningsaffald
  • Skabe lige vilkår på markedet for affald og genanvendte råvarer
  • Liberalisere håndtering af elektronikaffaldet
  • Oprette en pulje til håndtering af reguleringsmæssige barrierer for cirkulær økonomi

Få mere værdi ud af bygninger og biomasse ved at

  • Udvikle en frivillig bæredygtighedsklasse
  • Udbrede selektiv nedrivning
  • Få mere værdi ud af biomassen


Der lægges op til en strategi, som ikke blot har fokus på design, produktion og forbrug, men i særdeleshed også på affald og genanvendelige materialer. I det indledende afsnit nævnes således "konkurrenceudsættelse af affaldssektoren", og strategiens intentioner på det organisatoriske område relateres til udkast til Forsyningsstrategi fra 2016. Det fremgår således blandt andet af CØ-strategiens indledning, at:

"Forslaget i Forsyningsstrategien om at konkurrenceudsætte affaldsforbræn­dingen gør op med årtiers favorisering af affaldsforbrænding i den danske affaldssektor, hvor kommunernes høje investeringer i affaldsforbrændings­anlæg og deres mulighed for at tildele husholdningsaffald og anvise erhvervs­affald til anlæggene har givet incita­ment til at fylde anlæggene op frem for at flytte mere affald til genanvendelse."

Af indledningen fremgår det endvidere, at:
"Forslaget i Forsyningsstrategien om bedre adgang til det genanvendelige affald vil fjerne barrierer for at etablere store sorteringsanlæg, der kan øge udsorteringen af genanvendeligt affald, og en afskaffelse af kommunernes anvisningsret vil gøre det nemmere for virksomheder at etablere tilbagetag­ningsordninger og forfølge nye, innova­tive løsninger for genanvendelse. Ende­lig vil afskaffelsen af forbrugernes pligt til at benytte de kommunale ordninger gøre det muligt for almindelige borgere at aflevere deres aflagte produkter til genanvendelse."

Disse overordnede, organisatoriske udspil følges op i afsnittet om "Et velfungerende marked for affald og genanvendte råvarer", hvor det fremgår, at: "Regeringen ønsker en mere ensartet affaldsindsamling med henblik på at sikre en miljømæssigt bedre affaldshånd­tering og samtidig indfri de erhvervsøko­nomiske gevinster ved en effektiviseret affaldsindsamling gennem et større og mere velfungerende marked." 

Tilsyn og klassificering af erhvervsaffald ønskes samlet i én enhed for at "sikre lige konkur­rencevilkår for virksomhederne, uanset i hvilken kommune de hører hjemme", mens regeringen vil "...give certificerede virksomheder mulighed for at indsamle elektronikaffald fra hushold­ninger til genbrug og genanvendelse, så det bliver enklere at vælge lovlig affalds­håndtering og enklere at føre tilsyn med lovlig indsamling."

Der oprettes tillige en pulje til reguleringsmæs­sige tiltag, der kan fremme cirkulær øko­nomi. Puljen kan blandt andet anvendes til en målrettet opfølgning på analyser vedr. f.eks. affald og bioøkonomi. Puljen vil også give mulighed for senere at pri­oritere eventuelle behov for yderligere analyse og implementering i forbindelse med f.eks. Forsyningsstrategien, der vur­deres at indeholde helt centrale initiati­ver for at fremme cirkulær økonomi.

En frivillig "bæredygtighedsklasse" i bygningsreglementet vil blive udviklet, og det skal i denne forbindelse undersøges, om bæredygtighedsklas­sen kan bidrage til, "at udfasningen af problematiske stoffer i byggeri bliver accelereret, at omfanget og værdien af genbrug og genanvendelse af bygge­materialer øges og det samlede energi­forbrug blive reduceret."

Desuden ønsker regeringen at fremme genbrug af byggematerialer i nye byggerier og minimere værditabet i forbindelse med nedrivning. Det skal bl.a. ske ved at "gøre det nemmere for bygherre at leve op til de eksisterende regler, gøre kommu­nikationen med myndighederne mere smidig og udbrede selektiv nedrivning."

Af strategien fremgår det ligeledes, at regeringen ønsker at skabe de rette rammer for at udnytte værdien i biomas­sen bedst muligt. Derfor vil regeringen analysere, "om der er taget højde for alle relevante eksternaliteter i den nuvæ­rende støttestruktur. Analysen kan fun­gere som en del af grundlaget for en evt. kommende national Bioøkonomistra­tegi, der vil kunne sætte den langsigtede retning for udviklingen af bioøkonomien i Danmark"

Endelig vil regeringen også arbejde for at etablere en ny madspildstænketank med private aktører, "så arbejdet med at forebygge madspild forankres bredt i samfundet".

Ovennævnte uddrag fra regeringens CØ-strategi er som nævnt de, som har direkte relation til affald og genanvendelse. I forhold til initiativerne vedrørende produktion og design henvises til selve strategien, som kan læses i sin helhed, hvis du trykker hér.

21.06.2023DAKOFA

Sponseret

Genbrug skal belønnes i byggeriets klimaregnskab

15.03.2023DAKOFA

Sponseret

Et tættere nordisk samarbejde kan accelerere den cirkulære økonomi

26.01.2023DAKOFA

Sponseret

Ny LCA-baseret vurdering af det europæiske genbrugsmarked for tekstiler

23.01.2023DAKOFA

Sponseret

Når plast ikke er emballager

07.07.2022DAKOFA

Sponseret

Nyt plast-opråb fra OECD

04.07.2022DAKOFA

Sponseret

Hvordan måler vi affaldsforebyggelse?