REMA 1000 er en del af løsningen!

Diabetes er et voksende problem i Danmark. Antallet af personer med type 2-diabetes er mere end tredoblet siden 1996 og stærkt stigende. Det betyder en kraftig stigning i omkostningerne for virksomheder og samfund. Cause marketing er en del af løsningen.

20 opskrifter på sund mad.

Det helt centrale spørgsmål er, om man som virksomhed er en del af løsningen? Diabetesforeningen ser partnerskaber med store danske virksomheder som en væsentlig del af løsningen.

Vi har de seneste seks år haft et tæt samarbejde med REMA 1000, der med sin store indflydelse i dansk detailhandel har været en del af løsningen i forebyggelsen af type 2-diabetes.

Anders René Jensen, Indkøbs- og Marketingdirektør - REMA 1000 siger: ”Vi ønsker at være en aktiv del af at gøre det nemmere og billigere at vælge sundt, så vi kan hjælpe med at knække det stigende problem med overvægt. Og når vi samtidig kan bidrage med midler til det store arbejde, som Diabetesforeningen gør, så føler vi, at det lykkes os at levere Discount med Holdning til de danske forbrugere."

Hver gang en kunde køber en pose økologiske gulerødder eller snackgulerødder i en af butikkerne, bidrager REMA 1000 med en donation til kampen mod diabetes. Derudover stiller REMA 1000 sit distributionssystem til rådighed, så vi kan sælge vores kogebøger i alle butikker. Kogebøgerne er et helt praktisk greb, der gør det muligt for os at påvirke danskernes spisevaner gennem udgivelse af en række opskriftsbøger med sunde retter, der kan være med til at forebygge type 2-diabetes.

På den måde har REMA 1000 været med til meget direkte at forebygge type 2-diabetes i Danmark. Og for Diabetesforeningen har det betydet øget synlighed og nogle meget imponerende donationer på mere end kr. 2 millioner om året skabt sammen med danske forbrugere i REMA 1000’s butikker.

Virksomhedens holdning kan påvirke til sunde valg
Detailhandlen er med til at bestemme, hvad der står på hylderne i butikken og kan dermed også påvirke forbrugerne til et sundere alternativ. REMA 1000 sælger for eksempel frugt og grønt i enkeltstyk i stedet for kun at sælge store poser, som risikerer at nå at blive dårlige inden de spises.

Hele den sundhedsstrategi har REMA 1000 arbejdet med de seneste 10 år, og det har betydet, at de i dag står som det foretrukne brand blandt danske kvinder (kilde: YouGov Brandindex) – en ganske imponerende præstation, der både overgår Lego og MobilePay.

Vil I være en del af løsningen?

Især virksomheder der producerer og sælger fødevarer eller har med motionsområdet at gøre har mulighed for også at blive en del af løsningen.

Der er nemlig en dokumenteret sammenhæng mellem kost, motion og forebyggelsen af type 2-diabetes.  Så hvis jeres virksomhed eller produkt kan bidrage til løsningen, står vi i Diabetesforeningen klar til at lægge en plan, der passer specifikt til jer og kan styrke både jeres CSR-regnskab og relevans for forbrugerne.

Hvad er ”Cause Marketing”?

Cause Marketing defineres som en type Corporate Social Responsibility (CSR), hvor en virksomheds kampagne eller aktivitet har det dobbelte formål at øge rentabiliteten og samtidig forbedre samfundet. Eller på mere almindeligt dansk - Cause Marketing er når en virksomhed does well by doing good”.

Diabetes i Danmark

Der er i Danmark mindst 280.000 danskere som har diabetes (heraf 252.000 med type 2-diabetes, svarende til ca. 80%). Type 1-diabetes udgør ca. 10 %, Type 1½-diabetes udgør ca. 10 %

• 76.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes

• 360.000 danskere skønnes at have forstadier til type 2-diabetes (prædiabetes)

• Hver dag får 43 danskere konstateret diabetes.

• Hver uge rammes 7 børn i Danmark af type 1-diabetes, sygdommen kan hverken forebygges eller helbredes.

Yderligere information på diabetes.dk eller hos Kim Thines, Erhvervsansvarlig i Diabetesforeningen, kim@diabetes.dk eller 4191 8829.

10.06.2021Diabetesforeningen

Sponseret

REMA 1000 er en del af løsningen!

28.04.2021Diabetesforeningen

Sponseret

Diabetes og arbejdslivet