12.11.2019 | Klima, miljø og energi
Resen Friskole vinder klimakonkurrence
Indhold fra partner Hvad er dette?
Det blev 4. klasse fra Resen Friskole i Struer, som vandt klimakonkurrencen Årets Panthelte. Klassen har arbejdet med miljø og genanvendelse i uge 44 og samlet tomme flasker og dåser.
Præmien på 2000 kroner til klassekassen blev overrakt torsdag af naturformidler og tv-vært Sebastian Klein. Det er Dansk Retursystem, som står bag konkurrencen. De oplever, at børn ønsker at gøre en konkret forskel for miljø og klima.
Hele skolen var mødt op i festsalen, da 4. klasse fra Resen Friskole torsdag blev kåret som vindere af klimakonkurrencen Årets Panthelte af naturformidler og tv-vært Sebastian Klein. Sammen med 0.-4.-klasser fordelt over hele landet har klassen haft klima og genanvendelse på skoleskemaet i uge 44. Og så har de samlet svimlende 38.242 tomme flasker og dåser sammen – og det var nok til at sikre dem titlen som Årets Panthelte.
”Vi havde prøvet at nedtone børnenes mulighed for at vinde, for det er jo en lille skole og et lille samfund, men lige pludselig gik det hurtigt. Hele lokalsamfundet bakkede op om at få samlet flasker og dåser sammen til klassen,” siger klasselærer Bodil Kanstrup, som fortæller, at klassen har arbejdet med emnet siden efterårsferien med udgangspunkt i Dansk Retursystems skolemateriale, bl.a. bogen ”Tom Dåse og hans genan-venner”.
Bliver kimet ned af børn
Det er Dansk Retursystem, som står bag konkurrencen. Det gør de både for at fortælle om baggrunden for det danske pantsystem, men også for at imødekomme en stigende interesse for klimaforandringer blandt børn og unge.
”Vi ser en stigning i antallet af henvendelser fra børn og unge. De efterspørger viden om klima og genanvendelse, og de vil gerne gøre en forskel. Med Årets Panthelte ønsker vi at fortælle dem, at de kan gøre en forskel, og at de faktisk gør en forskel, når de for eksempel afleverer deres tomme flasker og dåser i flaskeautomaten og derved sikrer, at de bliver genanvendt,” fortæller Anne-Mette Bundgaard, kommunikation- og marketingschef i Dansk Retursystem.
”Vi oplever, at den viden gør en forskel for børnene. Derfor håber vi også, at konkurrencen kan give dem ny viden og samtidig lære dem gode miljøvaner, så det at genanvende bliver en naturlig del af deres hverdag,” afslutter Anne-Mette Bundgaard.
Skoleklasser landet over samlede i alt 142.646 tomme flasker og dåser sammen i uge 44. Det sparede klimaet for en CO2-udledning på knap 15 tons. Til sammenligning udleder hver dansker hvert år 17 tons CO2.
Klima, miljø og energi

Populær pantstation vender tilbage til Rødovre Centrum
Den populære pantstation Drop & Go vender tilbage til Rødovre, nu som en permanent pantstation. Det bliver den 13. pantstation i Danmark og er blevet til virkelighed på baggrund af et tæt samarbejde mellem Dansk Retursystem og Rødovre Centrum.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Giv panten videre hos Q8
Dansk Retursystem og Q8 vil sammen sikre, at tomme flasker ender på panthylden frem for i skraldespanden. På 12 udvalgte stationer tester Q8 nu en specialdesignet hylde, der skal få bilisterne til at sætte deres pant der i stedet for i skraldespanden. Det skal være med til at få nogle af de 140 mio. tomme dåser og flasker retur, der hvert år ikke bliver afleveret i pantsystemet.
Indhold fra partner
Samfund

H.K.H. Kronprinsen og miljøminister Lea Wermelin åbnede ny pantfabrik
H.K.H. Kronprinsen stod for den officielle åbning af Dansk Retursystems nye fabrik i Høje Taastrup i dag. Den nye fabrik skal håndtere de stigende mængder engangsemballager med pant, som danskerne afleverer til genanvendelse. Samtidig vil nye højteknologiske maskiner sikre en mere effektiv udnyttelse af materialerne til gavn for miljø og klima.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Vi planter træer for klimaet
Genanvendelse af tomme flasker og dåser mindsker CO2-udledningen. Dansk Retursystem gør en yderligere indsats for klimaet ved at støtte ’Danmark planter træer’, som Danmarks Naturfredningsforening står bag.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Klimakonkurrence for børn sætter fokus på genanvendelse
Så er startskuddet gået til klimakonkurrencen ”Årets Panthelte” for 0.-4.-klasser landet over. I løbet af den kommende uge skal børnene lære om klima og genanvendelse og konkurrere om at samle flest tomme dåser og flasker. Dansk Retursystem, som står bag konkurrencen, oplever, at børn og unge er optagede af, hvad de selv kan gøre for klimaet.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Slagelse Pantstation bliver mere bøvlefri
Pantstationen på Japanvej i Slagelse bygges om og får ny teknologi. Fremover skal de tomme flasker og dåser hældes i en sluse, hvor de optælles og mases med det samme. Du får pengene indbetalt med det samme – og så er det bedre for miljøet.
Indhold fra partner