Retfærdig behandling

Den 16/2 handlede lederen i Jyllands-Posten om Aarhus Kommunes udtræden af Fairtradeby.

Byrådsmedlem Lene Horsbøl (V) synes, det er en god ting at købe ind med hovedet, når kommunen køber ind for skatteborgernes penge.

Jeg kunne ikke være mere enig. Hvis de borgerlige lokalpolitikere havde gjort netop det, ville de også have sat sig ind i fakta og forstået, at Fairtrade ikke handler om at købe kaffe fra nogle få, nøje udvalgte kooperativer, hvor alt er fryd og gammen.

Fairtrade handler derimod om at bekæmpe fattigdom, hvilket som bekendt ikke sker over natten. Men det er klart, at det kræver politisk vilje og mod at være Fairtrade-by og på den måde bidrage til gradvist at skabe en bedre fremtid for mennesker i udviklingslande ved bl.a. at betale dem en mere fair pris – ikke en overpris som lederen skriver.

Lederen omtaler også et studie fra 2014, der såede tvivl om Fairtrades resultater i to afrikanske lande. Faktisk handlede studiet om de generelle vilkår for løsarbejdere (og ikke bønder, som lederen fejlagtigt angiver) i nogle udvalgte regioner, hvor der i alt fandtes tre Fairtrade-kooperativer, hvoraf det ene kun havde solgt 1 pct. af sin produktion som Fairtrade.

Undskyld mig, men det er altså et uhyre spinkelt grundlag at generalisere på.

Voldsom overreaaktion

Fairtrade arbejder med over 1.200 kooperativer og plantager i 74 udviklingslande.

Når medier og politikere konkluderer på sådan et grundlag, er der tale om voldsom overreaktion. Fairtrade er ingen tryllestav og er ikke perfekt i alle henseender, men samtidig peger en række studier på, at Fairtrade virker. Eksempelvis har Udenrigsministeriet netop offentliggjort en rapport, der bl.a. viser, at Fairtrade gør en stor social og miljømæssig forskel.

Fairtrade er ingen tryllestav og er ikke perfekt i alle henseender, men samtidig peger en række studier på, at Fairtrade virker.

Også hvad angår den økonomiske forskel er resultaterne positive, men kan gøres endnu bedre.

Netop det forudsætter, at kooperativerne og plantagearbejderne sælger mere af deres produktion som Fairtrade. De danske kommuner skal selvfølgelig være med til at tage deres del af ansvaret for, at dette sker – også selvom det er et langt, sejt træk.

Fairtrade-by er en stor succes i andre lande – i Sverige er der eksempelvis 66 Fairtrade kommuner, i Tyskland 305 og i Storbritannien 599.

I Sverige ses det ofte, at politikere opfatter Fairtrade som et direkte værktøj til at bekæmpe fattigdom.

Danmark halter bagefter, og ikke kun hvad angår Fairtrade By. Aarhus Kommune prioriterer Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb, og det er også godt – men heller ikke her står de danske kommuner just i kø for at være med. Dette på trods af, at regeringens ambitioner på området er høje, og at samfundstendensen peger i retning af mere bæredygtighed.

62 pct. af danskerne er ifølge en ny måling fra EuroBarometer parate til at betale mere for varer, der hjælper mennesker i udviklingslande – det er pænt over EU-gennemsnittet på 49 pct. Og blandt forbrugerne stiger Fairtrade-forbruget år efter år.