Sådan bliver jeres ESG-mål en del af jeres virksomhedskultur

Bedre resultater kræver bedre værktøjer; brugervenlig software kan øge personligt ansvar blandt medarbejdere og booste bæredygtigheden i din virksomhed.

I mange tilfælde kan en bottom-up tilgang være nøglen til at fremskynde virksomhedens dagsorden for bæredygtighed. Med de rigtige værktøjer kan denne proces både øge virksomhedens succesrate og det personlige ansvar. Men hvordan inddrager man bedst sine medarbejdere i virksomhedens ESG rapportering og bæredygtige omstilling? 

3 tips til virksomheder der vil gøre ESG-mål til en del af kulturen i virksomheden

  • Styrk jeres fælles ansvarsfølelse ved at sætte klare mål fra starten. Ansatte skal have en klar idé om, hvad der arbejdes hen imod, og hvad deres rolle er.
  • Gør det let at tage gode valg; det er vigtigt at stille værktøjer til rådighed, der hjælper medarbejderne med at tage klimahandling i øjeblikket.
  • Brug data som en motivator. Vis de ansatte at deres indsats gør en forskel med løbende opdateringer om jeres ESG performance.


Her er 5 tips til hvordan du kan fremme det personlige ansvar blandt medarbejdere ved at gøre bæredygtighed til en del af kulturen i virksomheden:

  1. Hvor kan dine medarbejdere gøre en forskel?
    Medarbejdere kan spille en betydelig rolle i, hvor hurtigt en virksomhed opnår sine bæredygtighedsmål. Før du inddrager dine medarbejdere, er det dog vigtigt at identificere, hvor i virksomheden de kan gøre den største forskel. Aktiviteter i Scope 1 og 2 kræver ofte mere systematiske ændringer på tværs af organisationen. Det er derfor oplagt at starte med mere håndgribelige aktiviteter i Scope 3, som eksempelvis forretningsrejser, der ofte udgør en stor del af virksomhedens samlede CO2 udledning.
     
  2. Fjern flaskehalsene for klimahandling
    Brugervenlighed og implementering bør prioriteres i ESG processen. Digitale ESG værktøjer og software kan være en god investering, men hvis de ikke er nemme at implementere og tage i brug, kan det hurtigt skabe unødige barrierer, især hvis målet er at inddrage medarbejderne i ESG-processen.

    I teams med højt tempo og mange bolde i luften er det især vigtigt at stille værktøjer til rådighed, der hjælper medarbejderne med at tage klimahandling i øjeblikket. Ved at introducere let anvendelige værktøjer der kan fungere parallelt med eksisterende processer - for eksempel ved at give medarbejdere mulighed for automatisk at indsamle deres data for CO2 udledning i forbindelse med at de booker en forretningsrejse.
     
  3. Støt op om bæredygtige valg
    Det er svært at bryde med gamle vaner, især hvis man ikke ved hvilken betydning nye bæredygtige vaner kan have. Medarbejderne skal have en klar idé om, hvad der arbejdes hen imod, og udstyres med viden og hjælpemidler, der gør det lettere for dem at identificere de bæredygtige valg, når de står over for dem i hverdagen. Hvis de eksempelvis kan se hvor meget CO2 deres forretningsrejse kommer til at udlede på forhånd - og hvordan de let kan reducere udledningen ved at vælge en el-taxa, eller tage toget i stedet for flyet - bliver det bæredygtige valg en no-brainer. Små ændringer som disse kan efter noget tid vise sig at skabe en stor effekt.
     
  4. Kom tættere på dine ESG-mål
    Medarbejdere vil gerne arbejde for virksomheder der har klare bæredygtighedsmål, og tage del i arbejdet for at nå målene - men for at holde moralen oppe blandt medarbejdere, er motivationen til ESG arbejdet vigtigt. At have direkte adgang til data i realtid er en god måde at sikre ikke bare en forbedring af virksomhedens ESG performance året igennem, men det er også en god mulighed for at give medarbejderne feedback og opdateringer på deres indsats, og hvordan virksomheden som en helhed kommer tættere på sine ESG mål. Dette betyder at du kan opnå større resultater i løbet af året, uden at skulle vente på en årlig rapport for at skabe positive ændringer.
    “ESG handler ikke kun om rapportering og målsætning. Det handler også om mennesker, og om at vise ens medarbejdere, hvordan deres valg gør en forskel. At kunne indsamle, analysere og dele data om vores sociale og miljømæssige indsats løbende, spiller her en vigtig rolle.” Siger Solvej Lee Ørnstrand, Chief Impact Officer hos PNO.
     
  5. Udnyt det positive sociale pres
    En smule konkurrence kan være sundt, og forudsat at det har et positivt fokus som eksempelvis at bidrage til globale klimamål eller en virksomheds dagsorden for bæredygtighed, kan det også hjælpe med at fremme et positivt arbejdsmiljø omkring en fælles sag.

    Med de rigtige værktøjer til at spore og reducere CO2 udledningen gør det muligt for virksomheder at lave målsætninger, og arbejde på mod en gradvis reduktion over tid. Dette hjælper ikke kun med at motivere enkeltpersoner, men giver dem et billede af hvordan de bidrager til den bredere dagsorden, i virksomheden og i verden.

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Software er nøglen til god ESG

Oplysningskravene for ESG-relaterede emner stiger eksponentielt, og fortidens datapraksis er slet ikke den opgave voksen.  Derfor zoomer CSR.dk ind på ESG software. En god løsning kan hjælpe med både at opfylde kravene fra investorer, kunder, lovgivere, audit-selskaber og andre interessenter og med at skabe ny værdi for virksomheden med udgangspunkt i data.

15.05.2023Goodwings Aps

Sponseret

Konkurrencefordelene ved en målrettet klimaindsats

15.05.2023Goodwings Aps

Sponseret

Data og klimatiltag skal gå hånd i hånd: kom på forkant med din virksomheds CO2 udledning med dataanalyse i realtid

15.05.2023Goodwings Aps

Sponseret

Sådan bliver jeres ESG-mål en del af jeres virksomhedskultur

11.10.2016Goodwings Aps

Sponseret

Ny Social Impact-rejseportal holder sign up-konkurrence