30.09.2022 | Strategi & ledelse
Sådan kan din virksomhed komme igennem energikrisen
Indhold fra partner Hvad er dette?
Energikrisen er alvorlig for dansk erhvervsliv, og flere virksomheder er presset økonomisk pga. energipriserne. Vi giver her 10 bud på, hvordan du som virksomhed kan reducere dit energiforbrug og komme lettere igennem energikrisen.
Energikrisen er alvorlig for dansk erhvervsliv, og flere virksomheder er presset økonomisk pga. energipriserne.
Energikrisen fylder meget for mange danske virksomheder. De høje el- og gaspriser rammer hele erhvervslivet; det kan med andre ord blive dyrt at være virksomhed i Danmark igennem vinteren. Spørgsmålet er, hvordan man som virksomhed bedst muligt kan håndtere den aktuelle energikrise? Og hvordan man fx kan effektivisere energiforbruget og finde potentialet til energibesparelser?
Flere virksomheder ønsker at gøre noget, men kan være tøvende overfor, hvordan de griber energiudfordringen an. Derfor har vi samlet 10 bud på god energiledelse, der kan hjælpe virksomheder, som ønsker at arbejde med energiforbedringer. De 10 bud tager udgangspunkt i ledelsesstandarden for energiledelse, ISO 50001. Energiledelse er en systematisk indsats, der afdækker muligheder for at effektivisere energiforbruget og derved reducere udgifterne – år efter år. Erfaringer viser, at virksomheder kan reducere deres energiforbrug væsentligt ved at arbejde systematisk med energiledelse.
10 bud på god energiledelse
- Kend dit ledelsesansvar. Kend dit lederansvar og din rolle i relation til energiudfordringen. Det kræver opbakning fra ledelsen at opnå succes med jeres energiarbejde. Sørg også for, at alle med lederansvar forstår energiudfordringen. Energiledelse kommer ikke af sig selv.
- Marker rammerne. Formuler en erklæring om, hvordan I ønsker at arbejde med energieffektiviseringer, og hvorfor I gør det. Energipolitikken skal sikre og vise, at ledelsen har fokus på energiarbejdet, og den skal være kendt blandt medarbejderne.
- Organiser indsatsen. Udnævn en energiansvarlig, der står for den daglige indsats med at bruge energien effektivt, lave handlingsplaner mm. Nedsæt også en energigruppe. Energigruppen har ansvar for at planlægge energiforbedringer og udveksle erfaringer på tværs af arbejdssteder.
- Få overblik og kend forbruget. Lav en energigennemgang, der giver jer overblik over jeres energiforbrug og omkostninger. Det er nødvendigt, at I kender disse tal, når I skal planlægge jeres indsatser.
- Skab handling. Målret jeres indsatser til de områder, der giver mest værdi for jer – på baggrund af energigennemgangen. Indsatser kan fx være tekniske indsatsområder, adfærdsændringer, indkøbsprocedurer og udbudsmaterialer, dialog med udlejer om energiforbedringer, etablering af effektive incitamenter til energibesparelser. Uanset hvad I sætter i gang, er det vigtigt, at I beskriver hver indsats i en handlingsplan.
- Sæt et ambitiøst mål. Kig på jeres handlingsplan og sammentæl jeres forventede besparelser og deres tidshorisont. Sæt et samlet mål for jeres energiforbrug på baggrund heraf.
- Følg med i udviklingen af jeres energiforbrug. Jo tættere I følger udviklingen i jeres energiforbrug og følger op på den, jo nemmere er det at bruge energien effektivt. Evaluer jeres indsats løbende, det gør det nemmere at vurdere indsatsen og planlægge det videre forløb.
- Energiledelse er kommunikation. De tiltag, I sætter i gang, skal kommunikeres overbevisende, så medarbejderne kan forstå deres egen rolle og indflydelse på energiledelsesarbejdet.
- Tænk helhedsorienteret. Energiledelse har mange aspekter og spiller en vigtig rolle på flere planer, når det handler om den globale klimakrise. Tænk også i miljøledelse og risikostyring, så når I langt.
- Målrettet indsats nytter altid. Når I arbejder strategisk med energiledelse, kan I effektivisere energiforbruget og andre relaterede ressourcer som vand, timeforbrug, produktionsstop, osv. og dermed spare penge på bundlinjen. Så det er en god idé at komme i gang.
Brug for mere hjælp til at håndtere energikrisen?
Uanset hvilket niveau I arbejder med energiledelse på, vil det altid medføre målbare resultater.
Selv med mindre investeringer og adfærdsændringer kan I opnå væsentlige energibesparelser. I kan vælge at gå i gang på egen hånd på baggrund af disse 10 bud. Er I mere ambitiøse, kan I gå ”hele vejen” og implementere et ledelsessystem efter ISO 50001 og derved gøre energiledelse til en del af jeres ledelsesstil. Det er ikke et ”quick fix” at indføre energiledelse, men kan sagtens lade sig gøre, hvis I afsætter ressourcer til arbejdet.
Kursus i energiledelse
Hvis du vil vide mere om, hvordan I får implementeret en internationalt anerkendt metode til at arbejde systematisk med at reducere energiforbruget, kan du deltage i kurset, Energiledelse - ISO 50001:2018 - Sådan anvender du standarden. Kurset introducerer dig til arbejdet med at implementere energiledelse, ISO 50001, i din virksomhed og hvordan du kommer i gang med at skabe systemer og processer, der løbende optimerer og reducerer ressource- og energiforbruget.
Energiguide til SMV’ere
Er I en mindre virksomhed med begrænsede ressourcer? Så kan det virke som en stor mundfuld at sætte sig ind i en standard. Derfor har vi udviklet en guide, der kan hjælpe mindre virksomheder med at omsætte standardens tekst til praktisk arbejde med energieffektivitet og energiledelse i virksomheden. Du finder energiguiden her.
Som et skridt på vej mod implementering af energiledelse kan du også begynde med vejledningen, ISO 50005 – energiledelsessystemer - Vejledning i gradvis implementering, som du kan læse mere om her: Kom nemt i gang med energiledelse – skridt for skridt
Klima, miljø og energi

Få indflydelse på, hvordan oprindelsesgarantierne for grønne brændstoffer skal standardiseres
Der er netop sendt et forslag til høring om, at standarden for oprindelsesgarantier relateret til el, DS/EN 16325, også skal inkludere brint og andre gasformer. Det forventes, at standarden får en fundamental rolle for hele PtX-værdikæden.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Stigende fokus på standarder i offentlige grønne indkøb i Europa
Offentlige grønne indkøb er en vigtig nøgle i Europas grønne omstilling. Sverige er et af de lande, der er langt fremme med at stille offentlige grønne krav med standarder som vigtigt værktøj.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Ny standard skal sikre mere cirkulære forretningsmodeller
Danmark står i spidsen for udviklingen af en ny europæisk standard, der skal give virksomhederne konkrete værktøjer til at tænke genbrug, genanvendelse og reparerbarhed ind i designfasen af nye produkter.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

En bæredygtig arbejdsplads handler også om sundhed, trivsel og fastholdelse
Socialt bæredygtige arbejdspladser er på agendaen mange steder i disse år. For at give virksomheder redskaber til dette arbejde, skal der nu udarbejdes standarder, som støtter udviklingen af socialt bæredygtige arbejdspladser.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Fynsk møbelvirksomhed om miljøcertificering: ”Vi er blevet mere attraktive”
Standarder spiller en væsentlig rolle i Four Designs grønne omstilling. Den fynske møbelvirksomhed er miljøcertificeret efter ISO 14001 og bruger også produktspecifikke standarder, der sikrer miljøfokus, i deres produktudvikling.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Ny standard skal hjælpe organisationer med at udarbejde politik for facility management
En ny standard for udarbejdelse af en facility management-politik er netop udgivet. Udover at hjælpe med fx fastsættelse af mål og støtte til risikostyring kan den også hjælpe organisationer, der sigter mod en bæredygtig omstilling af deres facility management. Standarden er en del af ISO 41001-serien, som specificerer krav til et FM-ledelsessystem.
Indhold fra partner