Sådan kan indkøbere bidrage til mere bære- og modstandsdygtige værdikæder – del 1
Indkøbsprofessionelle har magten til at påvirke købsbeslutninger og værdikæders sundhed. Skifter indkøbsafdelingen til en mere ansvarlig, robust og potentielt regenerativ økonomi kan indkøb fungere som en katalysator for systemisk innovation og tænkning, der kan styrke økosystemers sundhed globalt og lokalt. Nøgleordet er ’systemisk’. Læs her hvordan.
Mange virksomheder oplever et dilemma mellem at balancere bæredygtighed eller endda ambitiøse regenerative mål, mens de samtidig skal optimere omkostningerne. I en regenerativ økonomi kan indkøb fremme forbrug, der opfylder tre behov:
- generere netto-nul drivhusgasudledninger globalt, hvilket kan indebære netto-sekvestrering i nogle sektorer i årtier fremover;
- genoprette økosystemer med mål om nettostigninger i biodiversitet for flere nøglebiomer;
- og sikre inkluderende, sikre og retfærdige livsvilkår for alle.
Det skriver eksperterne i regenerative værdikæder Alis Sindbjerg Hinrichsen og Oleg Kofoed i artiklen Beyond transactions: How a systemic lens reshapes Procurement.
Forandringer ved roden er afgørende
De fremhæver, at transformationer i samfund er uundgåelige på grund af omfanget, tempoet og dybden af miljømæssige og sociale ændringer. Nogle af disse dybe strukturelle ændringer vil blive pålagt os som følge af klimaændringer og andre biofysiske ændringer; mens andre mere ønskværdige transformationer kan opstå, hvis menneskeheden styrer ændringer mod nye social-økologiske mønstre. Dette kræver fundamentalt ændrede måder at tænke på, handle på og relatere mellem mennesker og planeten.
”Vi ser i dag et stigende antal initiativer og organisationer, der implementerer systemtænkning i praksis. Systemisk innovation er nødvendig, fordi den adresserer roden af problemer i stedet for blot at behandle deres symptomer. Mange af de udfordringer, vi står over for i dag, er multifacetterede og indbyrdes forbundne. Systemisk innovation tillader en problemløsningstilgang, der kombinerer flere faktorer, som bidrager til et problem på tværs af discipliner fra et forbundet helhedsperspektiv”, peger de to eksperter på.
Her er flere grunde til, hvorfor de mener, systemisk innovation og tænkning er afgørende:
- Adresserer ulighed: Mange samfundsproblemer, såsom fattigdom, diskrimination og manglende adgang til basale ressourcer, er dybt forankrede i systemiske uligheder. Systemisk forandring sigter mod at nedbryde disse strukturer for at skabe et mere retfærdigt samfund.
- Fremmer retfærdighed: Systemisk innovation involverer ofte at udfordre magtdynamikker og advokere for marginaliserede samfund. Den søger at sikre, at alle har lige muligheder og rettigheder inden for samfundet.
- Bygger modstandsdygtighed: At tackle systemiske problemer kan gøre samfund mere modstandsdygtige i krisetider. Ved at styrke sociale strukturer og økonomiske, naturlige og kulturelle stødpudemekanismer kan systemisk innovation hjælpe med at afbøde virkningerne af katastrofer og nødsituationer.
Indkøbs rolle i forretningsstrategien
”Når vi diskuterer, hvordan et systemisk perspektiv omformer indkøb, er det afgørende at forstå indkøbs rolle i forretningsstrategien fremover i modsætning til dens nuværende rolle. Indkøb vil fortsat sikre omkostningseffektiv styring af værdikæden, opretholde kvalitetsstandarder, håndtere risici, fremme relationer og drive innovation i økosystemet”, skriver de to eksperter.
De påpeger, at indkøb i dag spiller en vital rolle i at drive bæredygtighedsinitiativer inden for en organisation. Dette indebærer at indkøbe materialer og tjenester fra leverandører, der overholder bæredygtige praksisser. Indkøbsteam kan integrere bæredygtighedskriterier i leverandørudvælgelse og evalueringsprocesser, samarbejde med leverandører for at forbedre bæredygtighedspræstationer og spore og rapportere bæredygtighedsmetrikker til interessenter. Fremover vil indkøb fortsat være en nøgleaktør gennem hele værdikæden.
Indkøbs rolle i systemisk innovation
”Vi giver ofte indtryk af, at profit er den primære drivkraft. Dette er ikke længere tilfældet. Formålet med en virksomhed er dens ’eksistensberettigelse’. Tænk på profit som luften, vi trækker vejret - vi har brug for den for at eksistere, men vejrtrækning er ikke vores eksistensberettigelse. Organisationen skal kunne demonstrere et formål ud over at nå tallene, et formål, der samler og kohærer organisationen i et flygtigt og hurtigt skiftende klima”, fremhæver Alis Sindbjerg Hinrichsen og Oleg Kofoed.
Økosystemet skal forstå og bidrage til virksomhedens formål: Hvordan bidrager dette formål til livets blomstring (det vil sige gør en positiv forskel for mennesker og planeten)? Bliver leverandører/eksterne partnere valgt ud fra, hvordan de forholder sig til organisationens formål, samt hvordan de kan bidrage til et mere robust, retfærdigt og livsstøttende økosystem?
Holistisk og sammenhængende tænkning
De to eksperter mener, at i stedet for blot at fokusere på individuelle dele, er det tid for indkøb at se på hele værdikædeprocessen. Alle inden for økosystemet skal forstå, at de er en del af naturen og samfundet, ikke adskilt fra dem. Dette står i skarp kontrast til i dag, hvor menneskelig aktivitet har reduceret både effektiviteten og modstandsdygtigheden af energistrømme i økosystemer ved at erodere vild biomasse og biodiversitet og dramatisk reducere deres regenerative potentiale.
”At arbejde systemisk i indkøb betyder at tilgå indkøbsaktiviteter som sammenhængende dele af et større system snarere end isolerede dele. Denne tilgang anerkender, at alle aspekter af indkøbsprocessen - fra sourcing til kontraktstyring til leverandørrelationer - er indbyrdes afhængige og påvirker økosystemets samlede præstation og succes, både internt og eksternt”, skriver de.
Praktiser samarbejde og gensidighed
Fremtidens økosystem bevæger sig fra at være transaktionsbaseret til at være netværksfokuseret, da vi bevæger os ind i en systemisk verdensopfattelse og praksis. Dette betyder at tænke som organismer i gensidig afhængighed. Gensidighed eller ’mutualisme’ udvikler kvaliteten af interaktionerne mellem individuelle aktører samt de overordnede netværk mod fælles fordele og systemiske interesser. Fremme samarbejdsrelationer med leverandører og partnere baseret på tillid, gennemsigtighed og fælles fordele. Anerkendelse af leverandører som strategiske partnere frem for transaktionsleverandører og inddragelse af dem i beslutningsprocesser, hvor det er relevant.
”At skifte fra en lineær og antagonistisk "omkostningsreduktion"-mentalitet til en cyklisk og gensidigt dynamisk "værdiskabelse"-mentalitet kræver, at man overvinder årtiers tillært adfærd for indkøbsteams. Dette vil kun ske, hvis de professionelle, der er ansvarlige for den daglige beslutningstagning, bliver tilskyndet til at prioritere sociale og miljømæssige resultater – sammen med finansielle mål – og belønnet for at gøre det. Det kræver også en ændring i incitamenter og kultur”, lyder det fra de to eksperter.
Åbner op for store fordele
De to eksperter fremhæver, at anvendelsen af en systemisk tilgang til indkøb kan give betydelige fordele for organisationer. Ved at overveje hele forsyningskædeøkosystemet og håndtere sammenhængende problemer kan virksomheder låse op for muligheder for:
- omkostningsbesparelser,
- effektivitetsgevinster og
- innovation.
At omfavne systemisk tænkning i indkøb tillader også:
- proaktiv risikostyring og
- fremmer samarbejde blandt forskellige interessenter, hvilket fører til dybere innovation og løsning af bæredygtighedsproblemer på et højere niveau.
I sidste ende har denne holistiske tilgang potentiale til at drive positiv forandring, forbedre gennemsigtigheden og justere mål, hvilket positionerer virksomheder til bæredygtig vækst og succes i det stadigt skiftende marked – eller burde vi sige, 'natursted'.