Salget af Fairtrade-varer stiger med 9 procent

Danskerne køber flere og flere Fairtrade-mærkede varer. De nyeste tal viser en vækst på 9 procent i forhold til året før. Det skyldes ubetinget to bestemte kategorier.

Salget af Fairtrade-mærkede varer stiger fortsat i Danmark. I 2015 steg salget med 9 procent, og over de sidste 5 år er omsætningen af Fairtrade-produkter steget med hele 30 procent. Det er primært de kaffeglade og bananspisende danskere, der sætter deres præg på statistikken.

Salget af bananer og kaffe stiger igen
Det er kaffe og bananer, der uden sammenligning løber med æren for fremgangen. I 2015 er salget af den gule frugt er vokset med 29 procent i volumen– vel at mærke efter et år, hvor salget steg med hele 82 procent.

”Sidste sommer tog et dansk supermarked for første gang et Fairtrade-valg på vegne af sine kunder. Irma valgte udelukkende at sælge økologiske og Fairtrade-certificerede bananer. Fænomenet kaldes choice editing, og selvom det ikke er den eneste årsag til, at salget af Faitrade-bananer er steget, er det en helt vildt interessant udvikling, som vi forhåbentligt kommer til at se mere af på det danske marked,” fortæller Jonas Giersing, direktør, Fairtrade.  

Også salget af kaffe er steget til trods for, at det allerede er et af de mest populære Fairtrade-produkter på det danske marked. Kaffesalget kan sole sig i en fremgangen på 9 procent i volumen, og generelt er der fremgang inden for alle Fairtrades produktkategorier.

”Forbrugerne har et kraftfuldt våben i kampen for mere fair handel, og det er deres købekraft. Med den kan de både råbe højt og slå hårdt. Og det er fantastisk at se, at det er der flere og flere, der gerne vil! Men supermarkeder og leverandører spiller også en vigtig rolle. Det er afgørende, at der findes virksomheder, som tør tage nye produkter ind, og som tror på Fairtrade og gerne vil satse på det. Så jeg vil gerne sende et kæmpe tak til alle vores samarbejdspartnere, som gør det muligt for bønder og arbejdere at sælge deres råvarer på Fairtrade-vilkår,” siger Jonas Giersing.

Bolig, uddannelse og infrastruktur er i højsædet hos bønderne
Bønderne og arbejderne i Fairtrade-systemet er garanteret en minimumsindtægt, og derudover tjener de en Fairtrade-bonus, som også er en af de fordele, der er ved at være en del af Fairtrade-systemet.  Bonussens størrelse er direkte forbundet med, hvor mange Fairtrade-varer de sælger. Salg af Fairtrade-varer i Danmark har samlet set genereret mere end 1.5 millioner USD i Fairtrade-bonus (svarende til mere end 11 millioner kr.). Det svarer til en stigning på hele 15 procent i forhold til 2014.

Bonussen kan bønderne og arbejderne investere i projekter til gavn for dem, deres familie og lokalsamfundet. Den nyeste Fairtrade-rapport fra 2015 viste for eksempel, at arbejderne på bananplantager valgte at investere 34 procent af deres bonus i at forbedre boligforholdene, og 21 procent blev brugt på uddannelse til både arbejderne og deres børn. Hos kaffebønderne var det forbedringer af infrastrukturen og faciliteterne i kooperativerne, der stod øverst på ønskelisten, og derfor blev 44 procent af kaffebøndernes bonus brugt på dette.

Nøgletal

  • I 2015 er den estimerede omsætning af Fairtrade-produkter i detailhandlen steget med 9 procent
  • I den 5-årige periode 2011 til 2015 er den estimerede omsætning af Fairtrade-produkter i detailhandlen steget med 30 procent
  • I 2015 steg salget af bananer med 29 procent i volumen
  • I 2015 steg salget af kaffe med 9 procent i volumen
  • I 2015 generede det danske marked en Fairtrade-bonus der var 15 % større end året før
  • I 2015 generede det danske marked en Fairtrade-bonus på mere end 1.5 millioner USD

Om Fairtrade

  • Fairtrade er en international mærkningsordning
  • Fairtrade arbejder for at forbedre fremtiden for nogle af verdens fattigste og mest udsatte mennesker i nogle af verdens fattigste lande
  • Kernemekanismerne i Fairtrade er, at bønderne sikres en minimumspris for deres råvarer, og at de tjener en Fairtrade-bonus. Samtidig skal bønderne overholde en række etiske og miljømæssige standarder for produktionen

01.02.2024Fairtrade Mærket

Sponseret

Fairtrade og Lidl går sammen: Det behøver ikke at være dyrt eller svært at handle ansvarligt

28.09.2023Fairtrade Mærket

Sponseret

Kampagne: Fairtrade-mærket tager hensyn til både mennesker og miljø

05.07.2023Fairtrade Mærket

Sponseret

Ny analyse: Forbrugerne har taget Fairtrades miljøindsats til sig

09.06.2023Fairtrade Mærket

Sponseret

Fairtrade-mærket vækstede i 2022 trods et svært marked

01.03.2023Fairtrade Mærket

Sponseret

Forbrugerne skal gøre verdensmål til hverdagsmål med Fairtrade-mærket

14.02.2023Fairtrade Mærket

Sponseret

Køb Valentine's-roserne i dit lokale supermarked – det er bedre for både mennesker og miljø