02.12.2019 | Strategi & ledelse
Samfundsansvar i bestyrelseslokalerne
Indhold fra partner Hvad er dette?
Det kan lyde fint med bæredygtighed, CSR, samfundsansvar og de 17 verdensmål, som moderne virksomheder skal forholde sig til. Men hvordan får virksomhederne de gode formål implementeret?
Debatten var livlig mellem Henrik Mulvad, KPMG og Helle Thorning, bestyrelsesmedlem (Foto: Carsten Lundager)
Hvordan virksomheder får samfundsansvar helt ind i DNA’et og udmøntet i konkrete re- sultater på bundlinjen og i samfundet mere generelt er et stort tema, som blev debatteret ved CSR-konferencen den 31. oktober, arrangeret af Dansk Erhverv, Erhvervsstyrelsen og FSR - danskre revisorer.
Et panel bestående af Helle Thorning-Schmidt, tidligere statsminister og bestyrelsesmedlem hos vindmøllegiganten Vestas, Henrik Mulvad, CEO i KPMG, Lars Frederiksen, bestyrelsesformand i Matas og Thomas Thune Andersen, bestyrelsesleder i Ørsted, havde i den grad taget temaet til sig og debatterede, hvordan virksomheder får samfundsansvar helt ind i bestyrelserne. Overskriften på paneldebatten var ’Samfundsansvar på agendaen – krav og forventninger til bestyrelsens rolle’.
De fire paneldeltagere lagde ud med at være enige om, at bestyrelsers udfordringer i forhold til samfundsansvar er, at medlemmerne i bestyrelserne ofte ligner hinanden. Det handler blandt andet om køn, da bestyrelser i dag består af en overvægt af mand- lige medlemmer. Desuden ligner deres uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring og nationalitet hinanden.
“Danske bestyrelser er slet ikke diverse og mangfoldige nok. Der skal mod til at tænke imod strømmen. Én af de værste ting, der kan ske i bestyrelserne, er gruppetænkning,” sagde den tidligere statsminister og bestyrelsesmedlem hos Vestas, Helle Thorning-Schmidt.
Under paneldebatten var hun særligt optaget af den manglende diversitet i bestyrelser. Især det at få flere kvinder ind i bestyrelserne. Hun pointerede, at hun var træt af undskyldningerne om, at der ikke findes kvalificerede kvinder. Derfor er hun i gang med at etablere en virksomhed, der rummer en database over kvalificerede kvinder. Databasen skal give virksomheder i Norden nemmere adgang
til rekruttering af kvalificerede kvinder med blandt andet direktør- og bestyrelseserfaring.
Henrik Mulvad, CEO i KPMG, pegede også på udfordringerne med manglende diversi- tet i bestyrelserne:
“Der er brug for flere kompetencer og opkvalificering i bestyrelserne, da virksomhederne ellers ikke er rustet til at arbejde med samfundsansvar og CSR.”
Samfundsansvarets udfordringer Bestyrelsesformand i Matas, Lars Frederiksen, fortalte om de konkrete udfordringer, som Matas har med at få implementeret samfundsansvar i virksomheden.
“Det mest bæredygtige ville jo være, hvis vi droppede al e-commerce (onlinehandel, red.). For alle varerne skal jo pakkes og sendes ud med transport. Men kunderne vil have det på den måde. De gider ikke komme ned i den fysiske butik og hente en lotion uden emballage,” forklarede han. Matas prøver dog at løse emballageudfordringen ved at reducere 30 pro-cent af plastikken i deres produkter, men de er ikke helt i mål endnu.
Grøn omstilling på markedet
Thomas Thune Andersen, bestyrelsesleder i Ørsted, forklarede, at 30 procent af al off- shorevind kommer fra danske producenter. Det grønne samfundsansvar skal derfor ikke kun ses som en udfordring.
“Green leadership er ikke en omkostning, men en ’kompetitiv’ fordel. Vi er ikke followers. Vi er influencere, der ikke kun skal gå i fodsporet på andre giganter i elmarkedet, men selv være med til at sætte en dagsorden, som andre internationale virksomheder kan få lyst til at følge.”
Til det tilføjede en enig Helle Thorning-Schmidt, at “vi skal bruge markedsmekanismen til at løse klimakrisen. Men så har vi også et ansvar for at finde løsningerne, der kan passe ind. Jeg ville ønske, at vi kunne få en debat i Danmark om, hvad markedet på dette område kan.” •
Strategi & ledelse

En virksomhed skal have et overordnet formål
Mange husker måske TV-reklamerne med hudplejeprodukterne Dove. Allerede i 2004 indeholdt deres reklamer kvinder i alle størrelser og farver frem for at bruge datidens model-idealer.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Mærsk og Grundfos bedst til at formidle samfundsansvar
A.P. Møller-Mærsk og Grundfos får FSR – danske revisorers CSR Pris 2019 for deres lederskab inden for arbejdet med at rapportere om samfundsansvar og verdensmålene. Priserne blev overrakt af H.K.H. Kronprinsessen ved årets CSR-konference på Børsen i dag.
Indhold fra partner
Samfund

Etik, skat og samfundsansvar – et sammenkog fra dialogmøde den 26. november
Forretningsetik er placeret højt på dagsordenen hos den øverste ledelse. Virksomhedens brand og omdømme kan ødelægges af blot en enkelt uetisk handling. Forretningsetik var netop temaet for FSR – danske revisorers dialogmøde 26. november.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Ny guide ”ESG-hoved- og nøgletal i årsrapporten” hædret af FN
Publikationen ”ESG-hoved- og nøgletal i årsrapporten”, som er udarbejdet i fællesskab af Finansforeningen/CFA Society Denmark, FSR – danske revisorer og Nasdaq Copenhagen, er blevet tildelt ISAR Honours 2019.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

CSR-rapporter booster klimadagsordenen
Tager vi et kig på de 100 største danske selskaber, som i år er blevet vurderet til CSR Prisen, kan vi se flere tegn på, at der sker en stor omstilling gennem bl.a. meget ambitiøse klimamål.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

De nominerede virksomheder til CSR Prisen 2019
Torsdag d. 31. oktober uddeles den traditionsrige CSR Pris. Med CSR Prisen sætter FSR – danske revisorer fokus på god praksis inden for rapportering om Corporate Social Responsibility (CSR) blandt Danmarks største selskaber.
Indhold fra partner