SAMRÅD I BESKÆFTIGELSESUDVALGET SÆTTER SPOT PÅ FBSA OG ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE UDBUD

Staten indkøber hvert år for mere end 42 mio. kr. i offentlige udbud. Ny rapport fra Rigsrevisionen udøver nu stærk kritik af manglen på arbejdsklausuler, samt kontrol af disse i udbudsrunderne. I Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar glæder vi os over, at der nu bliver sat fokus på vigtigheden af, at Staten stiller krav om ordentlige arbejdsvilkår i offentlige udbud.

Billede: Folketinget.

Statens departementer og styrelser køber årligt ind for mere end 42 mio. kr. i offentlige udbud. Nu er de under stærk kritik af rigsrevisionen for ikke at inkludere arbejdsklausuler i deres kontrakter, samt for manglende kontrol af dem, som faktisk indskrives i kontrakterne.

En ny undersøgelse viser nemlig, at hele 26 % af departementerne og 39% af styrelserne slet ikke gør brug af arbejdsklausuler, mens 78% af de klausuler, som faktisk indskrives i kontrakter, ikke opfølges med den nødvendige kontrol.

Det kom frem på et samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg d. 26. juni, som var indkaldt af folketingsmedlem Karsten Hønge (SF), der i samme anledning anbefalede Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar som videnspartner i løsningen på problemet:

”De sørger for, at klausuler indgår tidligt i processen, sådan at arbejdsgiverne ved præcis hvad der skal til, for at leve op til bygherrernes krav,” siger han.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er enig i kritikken og har i den forbindelse igangsat etableringen af en ny kontrolenhed i staten. Den skal sikre, at:

”Virksomhederne, som gør det ordentligt og gør det godt, som tilbyder lønninger og gode arbejdsvilkår, og som i øvrigt tager et ansvar for at få uddannet lærlinge, at de ikke bliver straffet i udbudsrunderne fordi de ikke kan tilbyde den laveste pris,” påpeger Peter Hummelgaard.

I Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar har vi sammen med foreningens medlemmer og eksperter på området udviklet en række Paradigmer for samfundsansvar, som også indeholder et bud på en konkret arbejdsklausul, der med fordel kan bruges i udbudsprocesser.

Herudover har vi udviklet en vejledning til den gode kontrol, for det er ikke nok at stille krav om ordentlige arbejdsforhold - der skal også følges op på, om de rent faktisk overholdes. Flere af vores medlemmer, som for eksempel København og Odense Kommuner har oprettet kontrolfunktioner, der besøger byggepladserne. Her tages den direkte dialog med byggeledere og medarbejdere for at sikre, at de tager kravene alvorligt.

Og det er et godt udgangspunkt, mener sekretariatsleder for Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, Christina Schultz. Men det kunne udbredes mere:

”Vores oplevelse er, at der er behov for at udbrede denne praksis til hele landet. Men vi ser frem til at indgå i den videre dialog med politikere og alle byggeriets parter om, hvordan vi sikrer den bedste og mest effektive brug af arbejdsklausuler i offentlige udbud.”

Du kan se hele samrådet eller læse Karsten Hønges perspektiver her.

Du kan også finde vores materiale på arbejdsklausuler her.

22.05.2023Byggeriets Samfundsansvar

Sponseret

Stærk almen profil overtager forpersonsposten i Byggeriets Samfundsansvar

16.05.2023Byggeriets Samfundsansvar

Sponseret

Byggeriets Samfundsansvar opruster med ny stærk CSR-profil

18.11.2022Byggeriets Samfundsansvar

Sponseret

Derfor skal du interessere dig for eu-taksonomiens sociale minimumsgarantier

03.10.2022Byggeriets Samfundsansvar

Sponseret

FBSA vil sætte diversitet på skoleskemaet

30.09.2022Byggeriets Samfundsansvar

Sponseret

Millionstøtte skal skabe mere diversitet og en bedre arbejdskultur i byggebranchen

04.06.2022Byggeriets Samfundsansvar

Sponseret

Forening vil hjælpe den danske byggebranche med at bruge FN’s Verdensmål