22.09.2016  |  Menneskerettigheder

Skal Danmark handle med udemokratiske lande?

Indhold fra partner Hvad er dette?

Hvordan bør virksomheder reagere, når der er politisk uro på potentielle eksportmarkeder, som har helt andre syn på demokrati og menneskerettigheder end Danmark? Amnesty International Danmark og Dansk Industri giver hvert sit bud.

I starten af året tog en erhvervsdelegation med kongehuset til Saudi-Arabien, og det affødte massiv kritik fra Amnesty International. Senest har kongehuset aflyst sit besøg i Tyrkiet på grund af landets politiske krise. Det har ført til debat om, hvordan virksomheder bør reagere, når der er politisk uro på potentielle eksportmarkeder, som har helt andre syn på demokrati og menneskerettigheder end Danmark. Underdirektør i DI, Peter Thagesen, og generalsekretær hos Amnesty International Danmark, Trine Christensen, debatterer emnet her.

Underdirektør i DI, Peter Thagesen

Amnesty International kritiserer statsbesøget til Saudi-­Arabien for at blåstemple regimets brud på menneskerettighederne. Hvordan forholder I jer til det?

- Kongehuset er med for at fremme danske erhvervsinteresser og skabe kulturel udveksling. Ministrene er med for at tage den kritiske dialog omkring menneskerettighederne. Det ene udelukker ikke det andet. Netop det, at vi kommer derned med en stærk opstilling gør, at der bliver lyttet mere til os. Der, hvor jeg synes, kæden hopper af, er ved synspunktet om, at vi slet ikke skal have med den slags lande at gøre. Det er den nemme løsning, og så er man i hvert fald sikker på ikke at få indflydelse på, hvad der foregår. Jeg synes, et af de væsentligste argumenter for, at erhvervsdelegationer til lande som Saudi-Arabien skal finde sted, er at det skaber en dialog, som kan have positiv politisk indflydelse.

Kan du påvise, at delegationer skubber synet på menneskerettigheder i en mere vestlig retning?

- Virksomheder, der etablerer sig i udlandet, driver typisk virksomheden efter danske værdier. I Indien har Danfoss sørget for pasningsordninger, så de ikke mister deres kvindelige medarbejdere, når de får børn. Det betyder for eksempel, at kvinderne har bedre muligheder for at få et job. Hvis både danske, svenske og tyske virksomheder etablerer sig, skaber det også en kritisk masse, som inspirerer lokalbefolkningen. Virksomhederne ansætter også lokale medarbejdere, som ofte kommer på kurser og efteruddannelse i Danmark og ser, hvordan forholdene er her. Det handler om at gøre en forskel på mikroniveau.

Saudi-Arabien henrettede 47 personer kort inden delegationen. Hvor går grænsen for, hvor udemokratisk et land skal være, før danske virksomheder ikke længere bør handle med det?

- Når politikerne indfører handelssanktioner, skal virksomhederne rette ind efter det. Der har i mange år været omfattende sanktioner mod Iran og senest mod Rusland på baggrund af situationen i Krim. Tyrkiet er lige nu et godt eksempel på et land, hvis præsident overtræder menneskerettighederne, men omvendt også er en vigtig samarbejdspartner for EU i forhold til flygtningekrisen. Det er helt forståeligt, at Kongehuset har aflyst sit besøg på grund af sikkerheden i landet. Men man kan ikke kræve, at virksomhederne på egen vis skal beslutte ikke at handle med de lande, som ikke er belagt af sanktioner. Det svarer til, at du siger: ”Man må køre 110 km i timen på motorvejen, men jeg synes kun, du skal køre 90 km i timen”. Det må være op til den enkelte virksomhed.

Kan virksomhederne skade deres omdømme ved at have handels­relationer til udemokratiske lande?

- Hvis de gør det ud fra et dansk værdisæt, har de ikke noget at frygte. Jeg er ikke enig i, at man belønner en torturstat ved at handle med dem. Det kan tværtimod være med til at skabe bedre forhold for befolkningen og attraktive arbejdspladser. Vi er i en global verden, hvor lande, der har et fundamentalt anderledes syn på tingene, kommer til at fylde mere. Det vil svække Danmarks internationale indflydelse, hvis vi kun skal samarbejde med lande, som vi er 100 procent enige med. 

Generalsekretær hos Amnesty International Danmark, Trine Christensen

I kritiserede erhvervsdelegationen, der i starten af 2016 tog til Saudi-­Arabien. Kan du uddybe det?

- Det, vi kritiserede, er timingen af delegationen, som ligger et år efter den nye konge er kommet til magten i Saudi-Arabien, og hvor udviklingen på menneskerettighedsområdet er gået fra slemt til værre. Man startede året med at henrette 47 mennesker på samme dag, og der er sket en markant stigning i brugen af dødstraf, undertrykkelse af ytringsfriheden og en voldsom udvikling i den saudiarabisk ledede koalition i Yemen. Når man vælger af sende en delegation af den kaliber afsted med kongehuset i front, kan det ikke undgå at blive andet end et symbolsk skulderklap til regimet.

Hvilken forskel gør det, at delegationen tager afsted på et andet tidspunkt, når undertrykkelsen af menneskerettighederne først har fundet sted?

Eksempelvis tog udenrigsministeren og en handelsdelegation noget tid forinden til Indonesien, hvor der også er problemer. Men der sidder trods alt en regering, som udtaler, at de ønsker at respektere menneskerettighederne. Og så er der en kritisk dialog i gang, som kan medføre nogle ændringer. Det ser vi ikke i Saudi-Arabien. Og den symbolske værdi, som det danske kongehus har, kan regimet misbruge til propaganda. Selvfølgelig kan man handle med udemokratiske regimer, for ellers ville det blive en handelsmæssig meget lille verden for Danmark. Men den politiske kontekst er ikke ligegyldig, og det skal virksomhederne være klar over.

Kan man forvente andet af de danske virksomheder, end at de overholder de pågældende handelssanktioner?

Sanktionerne er bestemt en klar grænse. Men ud over det har den enkelte virksomhed et ansvar for at vurdere, om deres aktiviteter på en eller anden måde kan medføre menneskerettighedskrænkelser. Vi opfordrer virksomhederne til at foretage et tjek af deres aktiviteter, for det er netop det, der ligger i FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.

Et argument for at indgå i handelsrelationer med udemokratiske lande er, at det kan skabe vestlig indflydelse. Hvad er din holdning til det?

Når virksomheder indgår i den type delegation, skal de huske, at de ikke bare er afsted som en virksomhed, der handler med en anden virksomhed. De er afsted i en politisk kontekst. Og de bør være meget opmærksomme på, hvad deres tilstedeværelse kan blive brugt til. Men hvis virksomhederne er sig det bevidst, kan handel i sig selv bestemt være en positiv ting, og virksomhederne kan være med til at sætte en højere standard. 

Mere fra Dansk Industri

Dansk Industri

www.di.dk

  • di@di.dk
  • 3377 3377
  • H. C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V

DI arbejder for at sikre de bedst mulige rammer for virksomhedernes CSR-arbejde på såvel dansk, europæisk og globalt plan.DI's indsats spænder bredt, da CSR-arbejdet ofte baseres på globale principper såsom FN’s konventioner og OECD retningslinjer og udmønter sig i såvel EU som national lovgivning.CSR adresserer globale udfordringer, hvorfor de fleste virksomheder refererer til globale princip…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere