Skal du med på bølgen og sætte mål for naturindsatsen med science-based targets for nature?

Hvis du arbejder med ESG, har du nok allerede stiftet bekendtskab med Science Based Targets, måske særligt i relation til Science Based Targets initiative (SBTi). Hvis du ikke har, kan du læse mere i vores tidligere indlæg, der beskriver initiativet her). Kort sagt har SBTi formuleret en række videnskabeligt baserede klimamål i overensstemmelse med Paris-aftalen, som man som virksomhed kan tilslutte sig og derved forpligter sig til at leve op til.

Der er i dén grad vind i sejlende for SBTi. På blot et år har non-profit-initiativet fået over dobbelt så mange tilslutninger fra virksomheder og dertilhørende validerede målsætninger (fra 2079 i slut 2022 til 4204 i slut 2023).

Opbakningen til at sætte videnskabeligt baserede klimamål stiger, og fra 2023 er det blevet muligt at gøre processen efter for øvrige naturområder. I 2023 er det første program for videnskabeligt baserede mål for natur nemlig blevet formuleret.

Naturkrisens presserende temaer

For at sikre en bæredygtig fremtid, hvor naturen trives, er det essentielt, at virksomheder forpligter sig til langsigtede mål og investeringer - ikke kun i forhold til klima men til naturen i øvrigt. Og der er flere områder, hvor krisen kalder.

Stockholm Resilience Centre udgav i 2023 en statusrapport for de planetære grænser. De planetære grænser (planetary boundaries) er et koncept, som beskriver det pres og overforbrug af klodens ressourcer, som mennesket medfører inden for en række fysiske miljøparametre. Det kan eksempelvis være klimaforandringer, biodiversitet, arealbrug, havforsuring og lignende. I statusrapporten præsenteres det, at seks ud af de ni grænser allerede er overskredet. Flere af dem endda ganske langt. De miljøparametre, hvor grænserne er blevet overskredet i størst grad, er for menneskeligt introducerede parametre (mikroplastforurening, radioaktivitet og deslige), biodiversitet, klimaforandringer og de naturlige cyklusser for næringsstoffer. Kun havforsuring, ozonlaget og atmosfærisk forurening med partikler er de tre miljøparametre, hvis grænser i øjeblikket ikke er overskredet, men som dog også er over præindustrielle niveauer.

Det er nogle af disse problematikker, som science-based targets for nature skal hjælpe virksomheder og organisationer med at løse gennem målsætninger baseret på videnskab. Science-based targets for nature er formuleret af Science Based Targets Network (SBTN), som er en global sammenslutning af 80+ miljøorganisationer og virksomheder, der arbejder på samme måde som SBTi. På længere sigt er det meningen, at SBTN skal formulere målsætninger på hele natur- og miljøområdet og dermed inkorporere områder såsom land, ferskvand, biodiversitet, hav og byer.

Det fulde program er undervejs

Det nyligt lancerede program begrænser sig for nu til at fastsætte videnskabeligt baserede mål for ferskvand og landnatur (biodiversitet er delvist inkluderet under de to områder). Derudover vil målsætningsprocessen på længere sigt involvere fem stadier, mens det foreløbige program har formuleret tre af dem.

Selvom programmet er nyt og stadig under udvikling, er det tilgængeligt for virksomheder i dets nuværende, ufærdige format. I løbet af de næste to år vil der fortsat blive introduceret metoder og sektorer, og inden udgangen af 2025 forventer SBTN at præsentere et samlet program for science-based targets for natur og i den forbindelse muligheden for officiel validering med SBTN – som vi kender det fra SBTi.

SBTN tilbyder dermed en glimrende mulighed for at strukturere og arbejde med natur og miljø på en måde, som er videnskabeligt valideret, og dermed sætte skub i virksomhedernes ambitioner i forhold til mere end klima.