Adventsklumme: Er det nok at bruge affaldshierarkiet?

En stor faktor i at opnå et mere bæredygtigt samfund er vores tilgang til forbrug og affald. Det står vist klart for enhver. Især i relation til miljøet spiller forbrug og affald en rolle, men også andre aspekter af samfundet berøres af den måde, vi forbruger på - det påvirker vores helbred, affaldshåndtering fordeles globalt ujævnt, og sidst men ikke mindst er det omkostningsfuldt at efterbehandle og rydde op efter forurening og uhensigtsmæssig affaldshåndtering. Derfor skal man i Danmark håndtere affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Men hvad er affaldshierarkiet, og i hvor høj grad bidrager det til en grønnere verden og levevis?

Affaldshierarkiet

Affaldshierakiet er en systematisk prioritering af den optimale udnyttelse og tilgang til affald. Affaldshierakiet er et vidt udbredt og kendt koncept, som blandt andet er inkorporeret i den danske lovgivning om affald, hvor det specificeres, at den kommunale affaldshåndtering skal ske i overensstemmelse med hierarkiet. 

De cirkulære dele af hierarkiet kan opsummeres med huskerimet ”refuse, reduce, reuse, repurpose, recycle”. Heraf fremgår desuden prioriteten af handlingerne med refuse først og recycle sidst. Dog er der nogle af handlingerne, som har en mere ensartet natur end andre. Især de tre sidste (genbrug, gentænk, genanvend) handler om behandlingen af allerede produceret affald, og inddrager ikke affaldsforebyggelse. Inddrager man også de nederste, ikke-cirkulære niveauer af hierarkiet (energiindvinding og deponi), vil man kunne observere, at langt størstedelen af handlingerne har til formål at efterbehandle affald og ikke forebygge. 

Efterbehandling frem for forebyggelse

Affaldshierarkiet har en indlejret udfordring i, at affaldsforebyggelse udgør så relativt lille en del af hierarkiet. Sagt på en anden måde handler de primære takeaways fra hierarkiet om at genbruge og genanvende frem for at reducere og minimere. 

Det er dog de sidstnævnte handlinger, som har det største potentiale for at reducere miljøpåvirkningen fra affald. Når affald ikke skabes i første omgang, er der heller ikke et behov for at håndtere det, hverken som genbrug, genindvinding eller deponi. Hvis efterspørgslen på visse produkter reduceres eller helt ophører, vil der hverken være behov for ressourcer til at skabe eller til at affaldshåndtere – der spares så at sige i begge ender af brugscyklussen af et produkt. 

Et spørgsmål om mentalitet

Det er altså ikke blot et spørgsmål om at bruge affaldshierarkiet, hvis vi vil minimere vores klimaaftryk.  Vi har brug for en større bevidsthed om, hvilke miljøpåvirkninger efterspørgsel og overflod har, både i produktionsstadier og i håndtering efter brug - hvad end det skal genbruges eller efterbehandles på anden vis.

Tag genanvendelig plast som eksempel: Her er et materiale, som er optimeret til genanvendelse. Men er genanvendelighed den mest optimale tilgang til alle de formål som plasten bruges til? Og dette er endda et materiale, som i mange tilfælde kan træde et trin eller to op i hierarkiet, og i stedet genbruges eller gentænkes. Mule- og indkøbsposer af restmaterialer, genbrugelige drikkedunke og frugt, som ikke er pakket i plast. 

Et andet eksempel er tøj. I løbet af de seneste 10-15 år er genbrugstøj blevet meget mere almindeligt, og det samme er det at sælge sit tøj videre. Dette bruges ofte som en grund til at kunne købe nyt ud fra en mentalitet om, at når man ikke er sidste bruger af en klædegenstand, er man ikke ansvarlig for affaldet, og samtidig kan en hensigt om at sælge tøj videre medføre en undervurdering af påvirkningen fra den efterspørgsel, individet stiller. 

Intentionen om genbrug kan være en synder

Endnu værre bliver det, når man inddrager det tøj, som doneres til genbrug. Genbrugsbutikker og -organisationer overdynges i disse år med tøj af så ringe en kvalitet, at det ikke kan sælges, og derfor ender det med at blive eksporteret, til stor gene for destinationerne.

Som skrækeksempel kan nævnes situationen i Accra i Ghana, hvor genbrugstøj fra Vesten udgør et massivt miljøproblem. Faktisk er det kun en brøkdel af tøjet, som var planlagt til genbrug, der rent faktisk bliver brugt. Havde man, som førsteforbruger eller producent, i stedet haft en større bevidsthed om ikke at sætte mere tøj i cirkulation end nødvendigt og gjort det i så god kvalitet, at det kan holde til at blive genbrugt, kunne man have reduceret de udfordringer, som nu er blevet en virkelighed i Accra og andre steder som modtager overvældende mængder af lavkvalitets-genbrugstøj. 

I Ghanas hovedstad Accra har den massive tilstrømning af tøj haft adskillige konsekvenser. Den lokale tekstilsektor er fuldstændig kollapset, fordelingssystemet er ustruktureret og håndteringen af de store mængder tøj som ikke kan genbruges, enten grundet for dårlig produktionskvalitet eller på grund af skader (pletter og huller med mere) har overvældet den lokale affaldshåndtering. Dette i en sådan grad at lossepladsen Kpone landfill, der åbnede i 2013, kun havde kapacitet til fem år, til trods for de planlagte 13 år. Enden på denne i forvejen kedelige historie blev en massiv brand på lossepladsen, som holdt ved i op til 11 måneder.

Mere fokus på forebyggelse, tak!

Så hvad kan man trække ud af det?

Affaldshierarkiet er et vigtigt initiativ, der medvirker til en mindre skadelig håndtering af affald. Hvis et produkt er nødvendigt, bør det som minimum optimeres efter affaldshierakiet, både i forhold til brugte ressourcer og til end-of-life.

Men der er behov for større bevågenhed og opmærksomhed på affaldshierarkiets øverste trin. Et reduceret forbrug af materielle ressourcer er den mest optimale måde at imødekomme de stigende behov for og krav til cirkularitet, nærmere end et storforbrugende, genanvendende system. Det må derfor være op til hver enkelte aktør at overveje, hvorvidt et forbrug er nødvendigt, både overhovedet og i den skala, som det aktuelt foregår i. Og hvis det er, hvordan kan forbruget da optimeres efter affaldshierarkiets prioriteter.