Hvordan opgør man en virksomheds påvirkning af biodiversitet?

Biodiversiteten er under pres verden over og det betragtes som en af de mest alvorlige globale kriser. I modsætning til klimaaftryk, som kan opgøres i én enhed (tCO2e), er det langt mere komplekst at opgøre en virksomheds påvirkning på biodiversiteten. Virksomheders påvirkning kan se meget forskellig ud, varierer efter branche og optræder for mange primært i en (global) værdikæde. Så hvordan kan man egentlig opgøre en virksomheds aftryk på biodiversiteten – og hvad kan man gøre for at afbøde? 
 

Selv om det kan virke diffust at skulle opgøre påvirkningerne på biodiversiteten fra virksomhedens aktiviteter, er biodiversitet i sig selv målbart og veldefineret. Biodiversitet er defineret som mangfoldigheden af levende organismer og omfatter variationen indenfor og mellem arter og økosystemer over hele kloden1. Mere af det samme, fx flere kornblomster og valmuer i vejkanten, er altså ikke øget biodiversitet efter denne definition. Det ville nemlig kræve, at forholdene kunne understøtte tilstedeværelsen af andre og flere arter, før der kan tales om en positiv ændring af områdets tilstand.  
 

Biodiversitetskrisen rammer virksomheder på forskellige måder. Denne artikel beskæftiger sig med krav om, rapportering og dokumentation for, hvordan der arbejdes på at vurdere og agere på negative påvirkninger. For at forstå virksomhedens påvirkning, kræves der en dybere indsigt i virksomhedens aktiviteter og værdikæde. 

Første skridt: Identificér de største påvirkninger  

For mange virksomheder vil det første skridt være at identificere, hvor deres aktiviteter påvirker biodiversiteten mest. Dette inkluderer både de aktiviteter, virksomheden selv kontrollerer, og dem i værdikæden. Det er også vigtigt at finde ud af, om man arbejder med, importerer eller sælger råvarer, der kan udgøre en høj risiko for biodiversiteten. 

At identificere højrisikoråvarer og -produkter kan være en stor opgave, som kan tage tid. 
Derfor er det en god idé at: 

• Starte kortlægningen i god tid. 
• Prioritere de vigtigste råvarer først. 
• Kortlægge de leverandører, virksomheden bruger. 
• Skabe dialog med leverandørerne. 
• Udvikle viden og erfaringer i samarbejde med andre i værdikæden. 

Et sted at starte kan være The Science Based Targets Network (SBTN). SBTN har lavet en liste over højrisikoråvarer og -produkter, der omfatter landbrugsafgrøder, kød- og fiskeprodukter, brændsler, metaller, gødningsprodukter og meget mere. Derudover udpeger EUDR og TNFD også produkter, der udgør en høj risiko for biodiversiteten, og der kan være flere branche- og/eller sektorspecifikke kilder. 
 

Hvorfor er nogle råvarer højrisiko? 

Højrisikoråvarer udgør en risiko, fordi deres udvinding og produktion kan skade levesteder for dyr og planter. Disse påvirkninger kan skyldes:

• Arealanvendelse,  
• Tilpasning og udnyttelse af marine og/eller ferskvandsmiljø 
• Vandforbrug 
• Anden udnyttelse af råstoffer 
• Drivhusgasudledninger 
• Jordforurening  
• Vand- og luftforurening 

Hvordan man konkret opgør effekten på biodiversiteten og afbøder de negative konsekvenser, afhænger meget af, hvilke påvirkninger kortlægningen afslører. Om det er arealanvendelse, udnyttelse af marine ressourcer eller udledning af drivhusgasser, der har størst indvirkning, kræver forskellige metoder og tilgange til både opgørelse og afbødning. Men uanset fokusområde kræver det god planlægning, forankring i virksomheden og dedikation af ressourcer at påbegynde arbejdet og nå sine målsætninger.  
 

Det er værd at fremhæve, at man altid bør målrette biodiversitetsindsatsen der, hvor den har effekt. Derudover bør initiativer til beskyttelse af biodiversitet altid målrettes de arter, der er truede eller i tilbagegang blandt andet ved at sikre levesteder. Helt generelt gælder det, at man altid bør konsultere eksperter i udvælgelsen af initiativer. I det nedenstående vil jeg dog give et par bud på faglige overvejelser, man kan gøre sig. 
 

Beskyt naturen først 

Blandt de mest effektive tiltag inden for biodiversitetsbeskyttelse er beskyttelse af eksisterende naturområder. Verdens arter og deres levesteder udgør unikke økosystemer, der har en meget lang udviklingshistorie bag sig. Det kræver ofte mange ressourcer at genetablere ødelagt natur, og det tager lang tid, før et område opnår status som ”højværdinatur”. Derfor er det afgørende at beskytte og bevare den eksisterende natur. 
 

Her kan man kigge i retning af  "brandmandens lov", der foreskriver, at virksomheder bør prioritere deres biodiversitetsindsatser efter denne rækkefølge: 
 

• Beskytte eksisterende truede naturværdier 
• Reducere skadelige virkninger fra virksomhedens aktiviteter 
• Genoprette ødelagt eller delvist ødelagt natur. 

Først derefter bør man overveje at etablere ny natur. Dette er grunden til, at nogle virksomheder vælger at lægge deres biodiversitetsindsats uden for værdikæden og i stedet fokusere på at beskytte og bevare truede områder i nærheden af deres produktionssteder, leverandører eller forbrugermarkeder. 

En målrettet og langsigtet indsats 

I arbejdet med at beskytte eksisterende natur er det vigtigt at forstå karakteren af de naturværdier, der skal beskyttes, og hvordan dette bedst gøres. Forbedring af naturværdier er en langsom proces, så tidsperspektivet er afgørende. Derfor kan et vigtigt greb være at sikre juridisk beskyttelse af områder mod fremtidige trusler som konvertering fra natur til landbrug eller skovbrug. 

Desuden er det vigtigt, at de naturlige processer i området får lov at forløbe. Kvaliteten af et naturområde afhænger blandt andet af det hydrologiske kredsløb, græsning, erosion, planters vækst og nedbrydning. Disse processer er afgørende for livet i naturområderne.  

Med ovenstående beskrivelse har jeg villet give en fornemmelse af, hvad arbejdet med naturbeskyttelse som biodiversitetsindsats kan indebære. Beskrivelsen er inspireret af Aarhus Universitets publikation Ejrnæs, et.al. 20212, som også levere et kort over kvaliteten af den danske natur, målt efter denne metode. Alt i alt er det overordnede budskab, at når man som virksomhed vil opgøre og afbøde negative påvirkninger på biodiversiteten, kan det betale sig at begynde at opbygge viden i god tid. 

_________

Ønsker du og din virksomhed hjælp til at klarlægge, hvordan I skal gå til og arbejde med at opgøre og afbøde jeres påvirkning på biodiversiteten?

Ræk ud til os på (+45) 44 40 60 44 eller info@sbsolutions for en uforpligtende snak, eller tilmeld dig vores nyhedsbrev her for løbende at få faglige indlæg og nyheder direkte i din indbakke.