Adventsklumme: Kan man retfærdiggøre dybhavsminedrift?
Dybhavsminedrift som udvindingsmetode har længe været under heftig debat. For det er ødelæggende for biodiversiteten på havbunden. Nu har Norge besluttet af udvinde mineraler via minedrift på havbunden, så vi spørger i ugens adventsklumme: Hvor ødelæggende er det egentlig? Og kan man til nogen grad retfærdiggøre dybhavsminedrift?
Foto: pexels.com
Vi befinder os midt i forbrugerismens højsæson. I forbindelse med både jul og Black Friday skal der nemlig købes, skaffes og gives. Under juletræet kan man nok forvente en stor del elektronik som tablets, computere, IT-udstyr, hårde hvidevarer og meget mere. Fælles for disse elektroniske apparater er, at de indeholder Rare Earth Elements – også kendt som REE. Og det er der, debatten starter. Men lad os starte ved begyndelsen med at forstå de sjældne elementer og mineraler, samt den minedrift der har til formål at udvinde dem.
Hvad er Rare Earth Elements?
REE er grundstoffer, som først har været tilgængelige for menneskeheden for relativt nyligt – selv om de ikke er videre sjældne her på kloden. Den sene tilgængelighed skyldes nærmere, at de har været svære at udvinde og identificere. Derudover er tætheden af stofferne forholdsvist lille, hvilket medfører store omkostninger i udvindingen af brugbare mængder.
Eksempler på nogle stoffer som kan omtales som et Rare Earth Element er
- Dysprosium
- Ytterbium
- Yttrium
- Terbium
- Erbium
- Scandium
- Promethium
Foto: pexels.com
REE’erne udvindes som regel fra de naturlige Rare Earth Minerals, REM - mineraler og malm, som også indeholder andre stoffer, som kan have stor værdi for os. Det er mineraler, hvor de mest kendte er relativt almindelige: zirkon, apatit og monazit. De fleste af disse mineraler er dog forholdsvist sjældne, og REE’erne udvindes derfor i dag kun få steder globalt.
Udvindes ved dybhavsminedrift
Der er i løbet af de seneste år gjort forholdsvist koncentrerede fund af REM’er på nogle af klodens mest afsidesliggende og følsomme områder, nemlig på visse dele af dybhavsbunden og ved Kvanefjeld i Grønland. Fundet af blandt andet REM’er på bunden af dybhavet har fået ønsker om iværksættelse af dybhavsminedrift til at få større opmærksomhed og momentum.
Dybhavsminedrift har samme formål som almindelig, landbaseret minedrift; nemlig at udvinde mineraler og metaller. Og ligesom ved industriel minedrift på landjorden er der også potentielt store miljøomkostninger ved minedrift på dybhavet.
De specifikke miljøkonsekvenser ved dybhavsminedrift opstår primært to steder i processen: på havbunden og i de øvre lag af havet.
Konsekvenser på havets bund
Konsekvenserne på bunden skyldes selve processen, hvormed mineralerne indsamles. Her spekuleres i øjeblikket i to primære tilgange til udvindingen.
- Den ene tilgang er en mere skånsom metode, hvor nodulerne (de formationer, som mineralerne sidder i) indsamles manuelt med fjernstyrede fartøjer. Tilgangen baseres på såkaldte Remotely Operated Vehicles, (ROVs). Denne tilgang vil selvfølgelig forstyrre havbunden, idet den kræver lys til at navigere og styre maskiner i et ellers lysfattigt miljø. Desuden vil dette også skabe larm på et utroligt stille sted, som vil forstyrres voldsomt. Dog vil tilgangen give mulighed for at fjerne mineralerne forholdsvist blidt uden at forstyrre havbunden fysisk - i modsætning til tilgang nummer to.
- Den anden og mere omtalte tilgang til dybhavsminedrift er baseret på en meget mere fysisk skadelig metode. Her høstes nodulerne maskinelt fra havbunden, enten ved at de suges op til overfladen i et rør eller ved at de bliver opsamlet i beholdere, som kører på et transportbånd fra havbunden til overfladen. Denne metode skader havbunden væsentligt mere end den forrige, idet der, udover de samme forstyrrelser med lys og lyd, også er en voldsom fysisk forstyrrelse i høsten af nodulerne. Den fysiske forstyrrelse, som ikke kan udføres forsigtigt, vil forstyrre livet på dybhavets bund og rode op i havbunden, hvorved sedimentære partikler hvirvles op i vandsøjlen (vandet mellem overfladen og havbunden), til gene for de mange forskellige organismer på havets bund – eksempelvis filterorganismer, som vil få meget mere uorganisk materiale at skulle filtrere. Desuden bliver der frigivet en række forskellige stoffer, som kan være bundet i havbunden til vandsøjlen, som vi af forskellige grunde helst så forblev fikseret i havbunden. Det kunne være tungmetaller, kulstof eller næringsstoffer.
Konsekvenser over havets bund
Miljøproblemerne ved dybhavsminedrift opstår som nævnt ikke kun på havets bund, men forekommer også i vandet og på overfladen. Udfordringerne her minder om tilgang nummer to, idet det især er partikler i vandsøjlen, som kan udgøre en miljøtrussel.
Efter at nodulerne er ankommet ved overfladen og de ønskede mineraler er udvundet, vil der være geologiske rester i form af sediment og andre urenheder. Bortskaffelsen af disse kan enten ske ved en dyr tilbagetransport til havbunden, hvor de vil skabe forstyrrelser og problemer a la dem vi så ved tilgang nummer to.
Det er dog mere sandsynligt, at resterne fra minedriften vil blive bortskaffet på den nemmest tænkelige måde: De bliver smidt i havet. Her vil det forplumre det ellers relativt sigtbare vand, udgøre næringsstoffer for alger og risikere at forurene fødesystemer og -kæder, hvor giftstoffer og tungmetaller risikerer at blive ophobet. Samtidig vil både havstrømme og vejr kunne fordele forureningen over store områder, så det ikke kun er begrænset til det umiddelbare mineområde.
Hvad med efterspørgslen?
Der er altså på nuværende tidspunkt store konsekvenser forbundet med dybhavsminedrift – uanset hvordan man bærer sig ad. Det er dog nødvendigt at holde op imod efterspørgslen på REM’er og det ubalancerede globale marked for dem.
En væsentlig vinkel at overveje, når man diskuterer dybhavsminedrift, er nemlig Kinas dominans på det globale marked. Lige nu har Kina nemlig noget nær monopol på raffinering af REM til REE, til trods for at de selv har nedlagt al primær indvinding af REM’er inden for deres nationale grænser. Denne dominans på markedet af en enkelt part betragtes af mange nationer som en usikkerhed. Netop det er en af grundene til den store interesse for at finde alternativer indvindingsmuligheder.
Så, kan man retfærdiggøre dybhavsminedrift? Det er måske svært, hvis vi kun retter blikket mod klimaet og miljøet. Men det er et relevant og aktuelt aspekt at have øje for det globale markeds usikkerhed i en verden, der lige nu oplever store samfundsmæssige rystelser og magtkampe.
*
Har du brug for hjælp til at opnå indsigt i din virksomheds påvirkning af havbunden, vandsøjlen – eller noget helt, helt andet?
Så kan vores analytikere og rådgivere hjælpe med alt fra kortlægning til strategi, analyse og konkrete handleplaner. Ræk ud på info@sbsolutions.dk eller +45 40 30 46 03.
