11.01.2017 | Medarbejder
Skal virksomheder blande sig i overvægtige ansattes sundhed?
En it-virksomhed har lanceret et sundhedstilbud, der rækker ud over arbejdstiden. Er det et fantastisk CSR-tiltag eller en indgriben i privatlivet?
Skal arbejdsgiveren gå op i de ansattes vægt og blodsukker - og dermed hvad de ansatte putter i munden, når de har fri? Arkivfoto.
Virksomheder har efterhånden længe beskæftiget sig med sundhed og trivsel blandt medarbejderne, og de sidste par år har den indsats bevæget sig fra arbejdstiden ud i privatlivet. Sidste år begyndte Dong Energy således at gå op i de ansattes nattesøvn, og nu er turen kommet til it-distributøren Atea.
Læs også: Når CSR rækker uden for arbejdstiden
Atea er fra det nye år nemlig begyndt at tilbyde de ansatte et såkaldt energitjek, skriver Computerworld.
Tjekket består af personlige samtaler og fysiske målinger af alt fra vægt til blodtryk og blodsukker. Formålet med undersøgelsen er, ifølge Atea, at der gennem sundhedsstyrkende tiltag skal skabes en arbejdsplads, hvor de ansatte har mere energi og større arbejdsglæde.
Men er det arbejdsgiverens ansvar at gå op i medarbejdernes sundhed efter fyraften? Computerworld har talt med Ateas HR-direktør, Annette Otto, og i den forbindelse rejst spørgsmålet, om det ikke er at blande sig i privatlivet, når Atea som arbejdsgiver går op i de ansattes sundhed.
Folk kan selv definere og tilpasse
"Det er ikke noget, som vi hører særligt ofte. Men for at undgå den debat forsøger vi at undgå at tale om 'sundhed'. I stedet vælger vi at fokusere på, at det er tilbud, hvor du får hjælp til at øge din energi”, siger Anette Otto til Computerworld. Hun uddbyber:
”Jeg tror, at folk definerer sundhed forskelligt, men jeg tror også, at alle folk gerne vil have hjælp til at få mere energi både i fritiden og på arbejdet. Vi tilbyder inspiration både inden for kosten, træning og mindsettet. Så kan den enkelte selv tilpasse det til sin hverdag".
HR-direktøren fortæller endvidere, at selvom tilbuddet kommer fra toppen, er hendes opfattelse ikke, at medarbejderne ser det som en skjult ordre.
Læs også: Arbejdsmiljøregler giver administrative kvaler for små virksomheder
Indtil videre har 600 ud af Ateas 1.500 ansatte valgt at deltage i tjekket. Undersøgelsen har blandt andet vist, at cirka halvdelen af virksomhedens mandlige ansatte er moderat eller svært overvægtige, mens det samme gælder for knap 40 procent af kvinderne.
-CHM
Samfund

Mere grøn energi og bedre regler, tak
Fire virksomheder ønsker sig fart på udbygningen af grøn energi og forudsigelige krav – som gerne må være høje. Bare de er ens for alle.
Klima, miljø og energi

Nu får bureauer deres egen bæredygtighedsuddannelse
Creative Club ESG Academy er navnet på et nyt uddannelsesforløb inden for bæredygtighed rettet mod bureauer. Projektet har fået støtte fra Erhvervsstyrelsen, som også kommer til at indeholde et nyudviklet ESG-kodeks til bureaubranchen.
Klima, miljø og energi

ESG-chef: Kommende rapporteringskrav kan påvirke aktier
Med nye regler og krav om rapportering af ESG på vej kan virksomheders arbejde på området også kunne påvirke prissætningen af deres aktier. Det fortæller tidligere advokat og nuværende bæredygtighedsdirektør hos ISS.
Klima, miljø og energi

Revisorer hyrer i hobevis forud for rapporteringskrav
PwC skal ansætte 100.000 medarbejdere globalt, mens EY fordobler sin stab for at være klar til nye rapporteringskrav, som træder i kraft næste år.
Samfund

Ny rapport: Detailhandlen svigter forbrugere og klimaet
Supermarkederne mangler klimahandling på flere områder, hvis danskernes kost skal blive mere bæredygtig. Det viser en ny rapport fra Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Vegetarisk Forening.
Supply chain

11 havvindsaktører går sammen om at gøre vindenergi mere bæredygtigt
Det kan godt blive grønnere. Sådan lyder det fra 11 havvindsaktører, der ikke kun vil nøjes med at udvinde vedvarende energi, men også mindske den belastning, vindmøllers værdikæder er for planeten.