Skrot Arla-affaldsfraktionen

Ifølge dagens dugfriske måling af danskernes vilje til at sortere affald, mener fire ud af fem, at det er vigtigt at sortere. Det er glædeligt. Tre ud af fem danskere ønsker mere viden om hvordan det sorterede materiale behandles. Det er positivt danskerne efterlyser viden om hvor vidt deres indsats nytter noget og jeg er sikker på, at mange vil måbe over, at det er lykkedes plast- og emballageindustrien at overtale miljø- og klimaministeren til, at der skal tages et helt særligt hensyn til én type emballage; mælkekartonen. En fraktion der udgør 2-3% af markedet. Kartonen der består af fire lag plastik, et lag aluminium (til visse type varer) og et lag pap. Den bruges ikke kun til mælk, men også til juice, yoghurt, flåede tomater, koldskål, drikkevand mm. Kartonen som alene Tetra Pak globalt producerer 183 milliarder af, med omkring 75% af markedet. Et hensyn der vil fastholde os i et fortsat forbrug af et produkt, der er et klassisk eksempel på dårligt designet engangsemballage?

Kommunernes problem

Ifølge Danmarks Radios undersøgelse, offentliggjort den 4. august 2021, har alle landets kommuner ét særligt problem med at rulle de nye krav til affaldssortering hjemme hos danskerne ud; mælkekartonerne. Kartoner der årligt forbrændes en milliard af i Danmark. Mange kommuner søger kompensation, fordi de ikke er klar til at indsamle kartonerne. Hvad værre er, så findes der ingen danske anlæg der kan skille karton og plastik ad og genanvende kartonerne. Derfor bliver de transporteret til Tyskland, for at få dem genanvendt. Som kommunerne udtrykker det, så har ingen endnu budt på at etablere anlæg i Danmark.

Hele ideen om at vi skal opretholde en engangskultur og sortere vores mælkekartoner, er grundlæggende et fejlskud fra regeringens side. Man har lyttet til en magtfuld mælke-, emballage- og plastikindustri, i stedet for at se ud i verden, hvor der findes eksempler på emballageløsninger, der er på vej i en langt mere klima- og miljøvenlig retning. Hvor der ikke affaldshåndteres, men affaldsforebygges. 

Tag for  eksempel tendenserne i England, hvor et stigende antal forbrugere efterspørger refill løsninger og kæder som Waitrose i stigende grad indfører disse. Det samme gælder Frankrig, der sætter barren højt med indførelsen af genbrugsmål for emballager placeret på markedet og krav om refill stationer.

Faktisk skal vi ikke længere end til vores egne kølediske, for at finde ideer til hvordan vi kunne spare både miljø- og klima for de afledte skader af kartonproduktionen. Her finder vi både Naturli’s emballager til mandel- og havredrik med pant på, så de kan indgå i det allerede eksisterende retur-pant system, samt Øllingegårds nye Tap Selv koncept i samarbejde med MENY.

Gambling med kommunernes og forbrugernes tillid

Tilbage står indtrykket af, at ministrene handler uden at der er en plan. Uden at der er krav og magt bag ordene om at vi skal sortere og værst er, at valget af  sortering af kartoner ikke er baseret på den nyeste viden om det største miljø- og klimahensyn, men er et kompromis der lytter til industriens ønske om fortsat høj produktion af engangsmaterialer. Det efterlader forbrugerne med indtrykket af at være prøvekaniner. I lang tid endnu vil kartonerne ende på forbrænding. Den seneste IPPC rapport kalder på, at vi gør arbejdet færdigt og med seneste viden i hånden, vælger de mest klimaeffektive løsninger. Det er fortsat forbrænding og senere hen, forfejlet udsortering af denne specifikke fraktion, ikke noget eksempel på. Tværtimod, det er en ommer og kan passende tages med i den påkrævede åbning af klima-aftalen på affaldsområdet.

Mange bække små

Nogen vil spørge, hvorfor gå så meget op i en type emballage. Er den ikke bare et ud af mange andre produkter, der udgør et single-use-throw-away problem. Svaret er enkelt. Både miljø- og klimamæssigt giver mælkekartoner ingen mening. Jeg vil tage den skridtet videre. Problemet med alverdens plastik i havet hænger symptomatisk tæt sammen med diskussionen om mælkekartonen i Danmark. Plastik ender i havet, fordi vi ikke designer de systemer der skal holde produkterne tilbage og animere til genbrug. Mælke- juice- og tomatkartonen er et globalt koncept og det kan godt være, at vi kunne få kommunerne til at makke ret og danskerne til at sortere disse, men vi ville i så fald ikke være et grønt land med førertrøjen på, men alene sikre os en snæver dansk løsning uden noget særligt eksportpotentiale. Eksportpotentiale har derimod vores retursystem og det kan designes og tænkes endnu smartere, så standardiserede beholdere til mælk mm, kunne indgå, genopfyldes og atter ende på hylderne i butikken. Dette vil spille sammen med  EUs kommende cirkulære økonomipakke, med ambitioner om langt højere grad af genbrug, før de udslidte produkter endelig ender i genanvendelsen. Dette kunne der tages hensyn til ved at indføre genbrugsmål, når EUs kommende producentansvar skal implementeres. 

Historien gentager sig desværre

Det helt store spørgsmål er, for hvis skyld vi død og pine skal fastholde at en liter mælk eller juice, eller en halv liter vand for den sags skyld, skal sælges i en plastikpose der er pakket ind i karton. Nogle vil sikkert sige, at markedet er frit. Producenterne skal have frihed til at designe deres emballager som det passer dem. Til det er der at bemærke, at det er netop denne tilgang, der idag har ført til at der årligt udledes 10 millioner tons plastik til et i forvejen hårdt presset havmiljø. Markedet tager ikke forbehold for de fejl der ligger i de dårligt designede produkter. Markedsfejlen korrigeres kun, når regeringer som den danske insisterer på, at der skal være en klar rammesætning for hvordan en emballage kan designes, før den slippes fri i verdenshandelen. Det har regeringen nu en gylden chance for at gennemføre og det er en klar obstruktion i den cirkulære økonomi, blindt at tro på at genanvendelsen alene skal løse problemet. Det vel og mærke på den globale scene. Danske rammer kan sætte globale standarder og netop føre til det grønne væksteventyr regeringen påkalder sig i forbindelse med lanceringen af målet om, at vi skal sortere det hele i fremtiden. Arla har markeret, at de i mange år har bedt om at vi skal indsamle og genanvende kartonerne med mælk med mere. Tetrapak slås selvfølgelig for det samme for det er deres gyldne forretningsmodel, men skal Danmark indrette sig efter producenterne - og dermed fastholde markedsfejlen, eller skal producenternes ramnmesættes og guides bestemt og velment ind i den cirkulære økonomi?

Artikel er oprindelig skrevet af stifter af Plastic Change, Henrik Beha Pedersen, til Ingeniøren d. 02.02.2022