Slow Forest case: kaffe som klimaløsning
Kaffe er mere end bare en kop dampende koffein. Det er en rejse, der begynder på en fjern kaffefarm og ender i vores kopper. Men bag den almindelige morgenkaffe er der en skjult historie om kaffeproduktionens indvirkning på klimaet, og hvordan Slow Forest Coffee forsøger at ændre det.
Juni 2023 var en milepæl for den danske kaffeproducent. Det var nemlig måneden, hvor virksomheden fik sin SBTi-godkendelse, og med den en klar validering af klimaindsatsen i kaffedyrkningen på de regenerative skovlandbrug i Sydøstasien.
Den altoverskyggende nyhed er, at Slow har fået valideret sin baseline som ”Net Negative” på tværs af scope 1, 2, 3 og FLAG (Forest, Land and Agriculture). Med andre ord binder Slow mere CO2 end de udleder – på tværs af alle aktiviteter i virksomhedens drift, herunder landbrug, processering, shipping, ristning, distribution mv.
Nøglen til net negative-baselinen skal findes i Slows grundlæggende filosofi omkring dyrkning og skovlandbrug. I stedet for at dyrke kaffen på golde monokultur-marker, hvilket er normen i traditionel kaffeproduktion, så genetableres det naturlige habitat – nemlig skov - i området. Det er gennem plantning af træer, at Slow opnår sin massive CO2-binding, og kombineret med FLAG-metoden under SBTi, kan Slow fremvise et samlet negativt klimaaftryk i kaffe, der normalt ellers er kendetegnet ved at være en klima-synder.
En forskel på 9 kg CO2 per kilo kaffe
Den validerede SBTi-baseline viser, at Slows kaffe binder tæt på 6 kilo CO2 per kilo kaffe, der produceres og ristes. Sættes dette op imod normtallene for traditionel kaffe, der i gennemsnit udleder mere end 3 kilo CO2 per kilo kaffe, så er det altså en forskel på 9 kilo CO2 per kilo kaffe Slows kunder nyder.
Er 9 kilo CO2 meget? Det kommer an på referencerammen, men forestil dig et barn stå med 330 balloner i hånden. At du kan oplade din telefon hver dag i ca. 3 år, eller ”tanke” din Tesla 3 her i Danmark og køre mere end fra København til Odense. Og det er alt sammen per kilo kaffe. Forestil dig så, hvor meget kaffe, der bliver drukket i danske virksomheder hver eneste dag.
Reelt betyder Slows model, at kaffen går fra at være en del af problemet til at være en del af løsningen. At vores daglige forbrug, ved et simpelt skift af bønnerne, der hældes på maskinen, bliver et klimabidrag fremfor røde tal i virksomhedernes klimaregnskab.
SBTi godkendte Net Zero targets i 2030
Selvom Slow har en valideret net negative-baseline i scope 1, 2 3 og FLAG, så er der stadig fuld fokus på yderligere klimaambitioner. På trods af det samlede negative klimaaftryk har virksomheden stadig emissioner i kaffeværdikæden. Disse har Slow forpligtet sig til at nedbringe, hvilket kommer til udtryk i Slows 2030 net zero target-godkendelse. Samtidig har Slow forpligtet sig til at øge CO2-bindingen under FLAG, så Slow ser ind i en fremtid, hvor der både udledes mindre CO2 i værdikæden og samtidig bindes mere CO2 i eksisterende og nye skove. Bare i foråret 2023 plantede Slow over 44.000 nye træer fordelt på mere end 20 træsorter, så der er fart på udviklingen.
Klimamagien sker på markerne
Slows SBTi-tal viser også, at den største impact på klimaet er dér, hvor kaffen gror. Selvom Slow konstant arbejder med bæredygtig optimering i andre led i værdikæden, så er klimagevinsterne langt mindre end det, man opnår ved at plante træer og drive skovlandbrug. Derfor er det også paradoksalt, at både virksomheder og kaffeindustrien har stor fokus på det, man betegner ”the last mile”, altså det man lige kan se, som indkøber eller forbruger.
Her nævner Slow, at der er meget snak om kaffe-emballage og kaffe-leverancer i elbiler, men det udgør ikke en markant forskel i at ændre kaffens klimaaftryk fra skidt til godt. Behovet for ændringer er systemiske, og det handler om proportionaliteten i reel klima-impact. Her er den afgørende faktor måden kaffen produceres på, for det giver forholdsmæssigt minimal effekt, at en kunde modtager kaffen i en 3-kilos genbrugsbøtte, hvis der er fældet flere hektar skov for at dyrke kaffebønnerne i den.
Afslutningsvis fremhæver Slow, at klimaindsatsen kun er ét element i virksomhedens arbejde med at gøre kaffen bæredygtig. Natur, biodiversitet, levevilkår og sociale forhold for farmere og deres familier fylder lige så meget som klima-agendaen hos Slow Forest Coffee.
Denne artikel er del af et tema:
Tema: ansvarlige indkøb af kaffe
Danskerne elsker kaffe og fri adgang til den på arbejdet er et yndet personalegode. Den bedste smag har den kaffe, som er købt med tanke for ansvarlig dyrkning og salg. CSR.dk finder lommelygten frem og kigger på nogle af dem, der kan hjælpe.
