SMV’er i industrien og byggeriet skal uddannes i klimaarbejdet

Små og mellemstore virksomheder i industrien, bygge- og anlæg og installationsbranchen efterspørger viden og værktøjer i forhold til klimaarbejdet. Det oplever Lemvigh-Müller, som fra marts udbyder kurser indenfor området.

Pernille Kiær, bæredygtighedschef hos Lemvigh-Müller. Foto: Anne Dorthe Søgaard Jensen.

”Mange små og mellemstore virksomheder er ikke gået i gang med den grønne omstilling, selvom de mærker et stigende pres. Det handler ikke om manglende vilje, men om manglende viden og værktøjer – og også om ressourcer. De kan ikke trække på store stabsfunktioner, men er måske 1-2 kontormedarbejdere til at løfte opgaven oven i alt det andet, de skal tage sig af”.

Sådan lyder det fra Pernille Kiær, der er bæredygtighedschef hos Lemvigh-Müller. Det har hun været siden marts 2021, og hun har brugt en stor del af tiden på at deltage i kundemøder sammen med stål- og teknikgrossistens salgsdirektører, og i den forbindelse har hun mødt en række virksomheder i industrien, byggeriet og installationsbranchen.

Efterspørger konkret viden

”Vores kunder blandt de små og mellemstore virksomheder har - uanset branche - mange spørgsmål til, hvordan de helt lavpraktisk kommer i gang med klimaarbejdet. Jeg oplever, at de er meget engagerede og efterspørger konkret viden om bl.a. krav, standarder og klimaregnskaber”, siger hun.

Det videnshul vil Lemvigh-Müller gerne være med til at lukke. Stål- og teknikgrossisten udbyder derfor fra marts en række klimakurser til virksomheder i el- og vvs-sektoren, industrien samt bygge- og anlægsbranchen. Det foregår i samarbejde med rådgiveren Sustainable Business Solutions, som bl.a. står bag klimakurser.dk

En fremtidssikring af forretningen

”Når vi går ind på det her område, så handler det om, at vi ikke bare er en grossist, som sælger varer, men en forretningspartner for vores kunder. Vi har stor viden om bæredygtighed, og vi kan gøre en forskel for kunderne, hvis vi sætter den viden i spil og hjælper med at klæde dem på til den grønne omstilling – det er en fremtidssikring af deres forretning”, siger Pernille Kiær.

Lemvigh-Müller har udbudt fagkurser i mange år. Klimakurserne er ikke en indtjeningskilde for virksomheden, understreger Pernille Kiær. Det koster noget at deltage, men prisniveauet er sat, så det i bedste fald går i nul for stål- og teknikgrossisten.

Fakta om kurserne

Lemvigh-Müller udbyder tre forskellige klimakurser til virksomheder i installationssektoren, industrien, bygge- og anlægsbranchen.

Det ene kursus handler om klimaledelse og har fokus på, hvordan ejerlederen eller ledelsen kan sætte scenen i virksomheden.

Det andet kursus handler om klimaregnskab. Drivhusgasprotokollens principper og CO2-udledningers fordeling i såkaldte scopes bliver forklaret.

Det tredje kursus handler om klimahandling og klimaregnskab i praksis.

Alle tre kurser udbydes både online og fysisk. Man kan læse mere og tilmelde sig her:

 www.lemu.dk/ek-kurser

02.12.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Agil planlægning sparer 470 ton CO2e

31.10.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller er nomineret til Arbejdsmiljøprisen i Ergonomi

11.09.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller får gennembrud på jordbaserede solcelleanlæg

03.09.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller styrker konkurrencefordel med fuldendt ISO-certificering

14.05.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Stål- og teknikgrossist får godkendt forpligtende klimamål

10.04.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Teknikgrossist skærer ned på emballage sammen med producent og installatør