SMV COP 2021 – succesen fortsætter

Små og mellemstore virksomheder, der arbejder med Global Compacts 10 principper for samfundsansvar, kan blive til inspiration for andre. Hvordan? Få jeres Communication on Progress (COP) rapport på SMV COP-listen 2021.

Vær med i SMV COP 2021 - her fra fejringen af de virksomheder, der kom på listen i 2020 og blev hyldet for deres rapporter..

Virksomheder, der har forpligtet sig til at arbejde med Global Compacts 10 principper for samfundsansvar, skal årligt rapportere til FN om fremdriften i en Communication on Progress (COP) rapport. Fortællingen om arbejdet har stor betydning for en virksomheds interessenter og for samfundet som helhed. Den skaber grundlag for dialog om udfordringer og resultater, den giver mulighed for sammenligninger mellem virksomheder, og oplysningerne giver nytte for samfundets beslutningstagere.

Det giver altså mening at være omhyggelig og lægge en ordentlig indsats i at udarbejde en god COP-rapport. Hvad er så en god COP-rapport? Er det en lang rapport? - Ikke nødvendigvis. En fokuseret og velstruktureret rapport? - Bestemt. En ærlig rapport? - Absolut. Dette er vel de fleste klar over. Hvad mere skal der til for at være blandt de bedste i rapporteringsdisciplinen?

I to år har FSR – danske revisorer i samarbejde med Global Compact Network Denmark vurderet COP-rapporter i SMV-segmentet. SMV’er er små og mellemstore virksomheder med op til 250 medarbejdere. De er ikke forpligtet efter årsregnskabsloven til at redegøre for samfundsansvar, men frivilligt har mange SMV’er forpligtet sig til at indsende en COP-rapport til FN.

SMV COP-listen er en liste med de bedste danske COP-rapporter fra små og mellemstore virksomheder. I 2019 og 2020 kom i alt 11 virksomheder på SMV COP-listen. De 11 virksomheder blev på den måde fremhævet som virksomheder med de bedste COP-rapporter til inspiration for andre.

Virksomheden, eller dens rådgiver, skal selv indstille en COP-rapport til vurdering. Læs mere på Global Compact's hjemmeside om betingelser for indstillingen, og hvordan rapporten indsendes.

Vigtige datoer

  • For at komme i betragtning til SMV COP-listen 2021 skal en COP-rapport indsendes til vurdering senest den 31. maj 2021.
  • SMV COP-listen offentliggøres ved et arrangement den 7. september 2021. Vi håber at kunne fejre de udvalgte virksomheder ved et fysisk møde. Som tidligere år vil der komme spændende oplæg og debat om et aktuelt emne.

08.11.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

CSR Prisen 2022 – Mærsks strategiske ESG mål driver rapporteringen om fremdrift

01.11.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

CSR Prisen 2022 - STARK Group styrker koblingen mellem det finansielle og ESG i rapporteringen

11.10.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

CSR Prisen 2022: A.P. Møller – Mærsk og STARK Group er best-in-class

29.09.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

H.K.H. Kronprinsessen uddeler CSR Prisen 2022 blandt otte nominerede virksomheder

08.09.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

Feltet indsnævret: 15 rapporteringer i opløb til CSR Prisen 2022

21.06.2022FSR - danske revisorer

Sponseret

44 rapporteringer om bæredygtighed er med i opløbet til CSR Prisen 2022