Status på verdensmålene: Det går den gale vej med flere kritiske mål

Den første opfølgningsrapport på Verdensmålene bestilt af FN er ved at være klar, og det tegner ikke godt. Det går fremad på for få områder, decideret bagud på for mange og vi forstår endnu ikke at arbejde med samspillet mellem målene. Og det er der, det hele afgøres, lyder det.

De 17 verdenmål skal ses som én samlet målsætning og ikke enkelte mål, der kan skilles ad. Lotte Hansen står parat med spørgsmål til Katherine Richardson..

21.05.2019

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Verdens vigtigste rapport, blev den omtalt som. Global Sustainable Development Report, den ikke-offentliggjorte første rapport, der løbende skal vurdere fremdriften mod Verdensmålene. Udarbejdet af en gruppe af 15 forskere fra lige så mange lande, som blev udpeget af FN's generalsekretær for at sikre uafhængighed.

En af de 15 er professor ved Københavns Universitet Katherine Richardson, og hun løftede torsdag eftermiddag, d. 16. maj, i København sløret for hovedkonklusionerne i rapporten. 

Læs også: Sådan skal du rapportere på verdensmålene

”Essensen af rapporten er en højlydt alarmklokke, for vi er slet ikke på sporet. De næste ti år bliver afgørende, for vi er på afveje. Selv om det går godt for nogle af målene, så er vi helt på afveje med nogle af de vigtigste mål som klima, biodiversitet til lands og til vands og med lighed”, sagde hun.

Kurven for børnedødelighed er nedadgående, og der er kommet flere børn i grundskoler, men på en række andre områder er der opstået stilstand. På områderne klima, biodiversitet, lighed og vores træk på ressourcer, går det endda værre end for fire år siden. Det konkluderes der i rapporten.

Gruppen bag, som igennem processen med at fremstille rapporten har fået hjælp af 124 andre forskere gennem peer-reviews og afholdt fire workshops i henholdsvis Asien, Mellemøsten, Sydamerika og Europa, går heldigvis videre end blot at konstatere, at det hele går rigtig dårligt.

Hovedkonklusion nummer to er, at det er glædeligt, at målene er blevet taget så godt imod i næsten hele verden. For det tredje peger de på, at en del af forklaringen skal findes i, at forståelsen af målene er "kommet på afveje", som Katherine Richardson kaldte det. 

"Vi ser de 17 kasser og tror, at det er dem, der er det nye. Vi har jo i forvejen internationale aftaler om biodiversitet, klima, kvinder osv. Det vigtige er i stedet, at Verdensmålene er den første internationale aftale vi har, som anerkender, at vores resourcer er begrænsede og at vi ikke kan have det fodaftryk på jorden, som vi har nu, kombineret med, at når man bringer det hele sammen på den måde, så bliver man tvunget til at se på interaktionerne mellem de forskellige områder," sagde hun. 

Nøglen er mål 10 - ulighed
Netop samspillet mellem målene har rapportens forfatte brugt meget tid på at tænke over. Og mens man mellem de enkelte mål kan finde virkelig mange - også negative - sammenhænge, så har de udviklet et samlet billede af, hvordan det hele hænger sammen. og hvad der kan få udviklingent til at rykke sig. Det kan ses i den grafisk lidet indbydende model til højre. 

Forklaringen er, at med placeringen af miljømål og menneskelig velfærdsmål som modsatrettede - hvilket de er i vores nuværende system - så bliver nøglen spørgsmålet om ulighed. 

"Denne her akse ligger i kernen af bæredygtighedsdiskussionen. Vi ved ikke hvor man skal være på den, men det siger sig selv, at hvis man fokuserer for ensidigt på f.eks. miljøbeskyttelse, så er der ikke plads til at mennesket kan udvikle sig, og omvendt, hvis vi presser for meget på udviklingen i velstand og velfærd for mennesker, så risikerer vi at ændre levevilkår på jorden på en sådan måde at vi ikke selv kan trives. Det er det, vi tror er ved at ske med vores klima og biodiversitet", sagde Katherine Richardson. 

"Så vi skal finde den rigtige balance her, og det gør at lighed, altså mål ti, kommer til at udgør kernen. For det er et spørgsmål om, hvordan man vil fordele jordens resourcer blandt 9-10 milliarder mennesker. Lige nu tyder alt på, at vi ligger for langt nede mod mennesker og har for lidt fokus på naturen. Lighed handler ikke om, at vi alle skal have lige meget, men når den er meget stor, giver det samfund mange problemer, og det bliver vanskeligere at opnå målene," fortsatte hun. 

Katherine Richardson slog også lige en pæl igennem listerne over, hvor tæt forskellige lande er på at have opnået verdensmålene. Hun mener, det er noget sludder, og at alle lande er nærmest lige langt fra - bare på forskellige områder. 

Rapporten, der i fredags blev sendt til medlemslandene og som nu skal igennem en høringsrunde, før den bliver afleveret til FN-systemet til sommer, har masser af anbefalinger og definitioner af entry points for transformation, løftestænger, possible actions osv. Dem kommer vi til at høre mere om senere på året.

Virksomheder skal også måles på resourceeffektivitet
Ved torsdagens arrangement blev der dog afleveret nogle kraftige opfordringer - også rettet mod virksomheder.

For det første: Vi skal have et fokus på en anderledes omkostningseffektivitet, hvor omkostningen ikke er penge, men vores fælles miljøforhold. Som Katherine Richardson sagde, så tror vi, at vi bliver rige af at have penge, men menneskets virkelige rigdom er det naturlige miljø vi er omgivet af. Vi er den eneste planet, vi kender, med levende liv - og derfor skal vi maksimere værdi og velfærd i forhold til vores miljøaftryk. Det gælder også i virksomheder.

Dagens moderator, Lotte Hansen fra Hansen og Ersbøll Agenda, spurgte således, hvilket råd Katherine Richardson ville give en direktør i f.eks. en stor transportvirksomhed og en bank.

"Direktører skal bede deres bestyrelser om ikke længere kun at blive målt på bundlinjen. De skal bede om også at blive målt på deres resourceeffektivitet hvert kvartal. Og i banken skal du sørge for at du kan redegøre for, vhordan du ikke forlænger investeringer i et system, der er ved at dø," svarede Katherine Richardson.

Læs også: Spidsen af Ørestad bliver det første boligbyggeri baseret på FN’s verdensmål

For det andet skal verden - og i høj grad også virksomhederne - tage skridtet videre fra kun at tænke win-win, når de tænker på verdensmål. Eller i al fald omdefinere et af de to wins, så det ikke længere blot er at tjene penge og gøre noget godt for verden samtidig. 

"Man skal huske, at alt, det man laver, vil have både positive og negative interaktioner med Verdensmålene. Vi skal til ikke bare at fokusere på synergier, men på at finde de sweet spots, hvor synergier bliver udnyttet, men hvor vi samtidig minimerer vores negative impact. Det kræver en ny måde at tænke på," sagde Katherine Richardson. 

ista Danmark A/S

Sponseret

CO2- rapportering skaber overblik og styrker den grønne omstilling

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

08.05.2025BSR

Sponseret

The EU AI Act: Where Do We Stand in 2025?

28.04.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Sanda Ojiambo: Ansvarlig forretning er nøglen til fremtidens vækst

11.03.2025CSR.dk

Eksplosion i greenwashingsager: Ventetiden stiger

11.02.2025Compass Group Danmark A/S

Sponseret

Mavens Hule 2025 søger fremtidens fødevareiværksættere

04.02.2025SustainImpact ApS

Sponseret

Governance - nøglen til bæredygtig forretningsværdi.

17.01.2025Kinnarps A/S

Sponseret

Kinnarps testlaboratorie

14.01.2025SustainImpact ApS

Sponseret

Compliance? Skab engagement med DMA.

07.01.2025SustainImpact ApS

Sponseret

Rykker SMVbestyrelserne på ESG?

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Kursus
Konkret klimakommunikation på sociale medier

Du lærer at producere SoMe-opslag om klimatiltag og får konkrete eksempler og cases til inspiration. Din underviser Astrid Haug sørger for, at du efter kurset kan lægge en plan og eksekvere på, hvordan du bruger din organisations sociale medier til at fortælle om klimatiltag og skabe onlinefællesskaber omkring dine bæredygtige budskaber.

Dato

02.06.2025

Tid

09:30

Sted

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Amagerfælledvej 190, 2300 Kbh. S

UN Global Compact Network Denmark
Konference
Nordic Meeting 2025

Through high-level plenaries and interactive workshops, the Nordic Meeting 2025 will dive into key themes such as achieving a just net-zero transition, effective stakeholder engagement, and navigating the evolving EU sustainability landscape.

Dato

02.06.2025

Tid

12:00

Sted

Helsinki

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Next Generation QMS Assessment Course

Et virtuelt kursus, som er designet til at give dig en anerkendt metode til at evaluere din virksomheds kvalitetsledelsessystem (QMS) i forhold til best-practice og anerkendte standarder.

Dato

03.06.2025

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
Root Cause Analysis (RCA)

Årsagsanalyse bruges til at forbedre produktkvalitet, minimere sikkerhedsrisici og opfylde regulative krav. Det hjælper virksomheder til at identificere de underliggende årsager til afvigelser, så de kan implementere nødvendige ændringer for at forhindre gentagelse. Dette kan omfatte alt fra kvalitetsproblemer i et produkt til fødevaresikkerhedsproblemer som kemiske-, mikrobiologiske- og fremmedlegemerisici. Desuden anvendes årsagsanalyser ofte til dokumentationen af løsninger på eventuelle problemer eller hændelser, som er nødvendige ifølge regler, regulativer og ledelsesstandarder. Her er forståelsen for forskellen mellem korrigerende – og forebyggende handlinger nøglestenen.

Dato

03.06.2025

Tid

08:30

Sted

Kongens Lyngby

Dansk Standard
Kursus
Svanemærket Byggeri Diplomkursus - 2 dage

På dette diplomkursus får du redskaberne til at varetage processen fra projektering til aflevering af et svanemærket byggeri.

Dato

03.06.2025

Tid

09:00

Sted

Hindsgavl Slot, Middelfart

SustainImpact ApS
Kursus
Business Cases 2.0 - Aarhus

SustainImpact tilbyder Business Case 2.0 kursus gennem vores langvarige samarbejdspartner Faarup & Partners. Traditionelt har man besluttet om projekter ud fra et snævert fokus på økonomi og tid. Fremadrettet er der brug for i langt højere grad at indtænke værdi i et bredere perspektiv, så man sikrer, at de bedste løsninger bliver valgt. Vi kalder denne tilgang for Business Cases 2.0.

Dato

03.06.2025

Tid

09:00

Sted

Aarhus