Steen Hildebrandt og Katherine Richardson: Vækst og bæredygtighed

I løbet af det 20. århundrede er både produktionen og produktiviteten i verden steget voldsomt; det har givet en økonomisk og materiel velstand i en lang række lande. Historien indeholder således nogle holdepunkter for politikernes forkærlighed for vækst. Vækst har nemlig været grundlaget for vores samfund i en periode, hvor der har været mangel på arbejdskraft og infrastruktur, og samtidig en tilsyneladende overflod af ressourcer. 

Nu erkender man imidlertid, at de ressourcer, der indtil fornylig har virket uendelige, i virkeligheden er ved at være opbrugt. Det vækstgenerende forbrug af jordens ressourcer har været så stort, at det har alvorlige konsekvenser for miljøet – ikke kun lokalt, men for jorden som helhed. Disse miljøændringer undergraver samfundenes muligheder for at udvikle sig. Fortsættelse af den form for vækst, der har bragt os den velstand, som vi nyder i dag, er således forbundet med den fare, at den kan lede os frem til en afvikling frem for en udvikling af de samfund, vi ønsker.

Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er behov for vækst. Alle ønsker, at samfundet fortsætter med at udvikle sig, og at den udvikling kan fortætte så langt ud i fremtiden, som man kan forestille sig. Det er egentlig det, som bæredygtig udvikling betyder – en udvikling, der kan fortsætte. Fremtidig vækst skal dog have læring, tillid, venskab, venlighed, hjælpsomhed og empati i højsædet frem for produktionen af ressourcekrævende produkter såsom våben, krydstogtskibe, oksekød, og tøj.

Det er derfor, FN i en historisk resolution fra 2015 taler om ”transforming our world”. De 17 verdensmål for en bæredygtig global udvikling er indeholdt i denne resolution. Hensynet til bæredygtighed – altså mulighed for at samfundet kan fortsætte med at udvikle sig - kommer før hensynet til kortsigtet økonomisk vækst.

Vi er i en situation nu, hvor det er nødvendigt med store transformationer i verden. Overordnet handler transformationen om en bæredygtig global udvikling, hvilket i øvrigt er titlen på en bog om FN’s 17 verdensmål, som blev udgivet i 2016 – ét år efter vedtagelsen af verdensmålene. Det ser ikke ud til, at vi har noget valg. Det ser ud til, at business as usual ikke er en mulighed. Bæredygtighed skal komme først.

Der er tale om en total ændring i vor måde at tænke på, og det er klart, at det tager tid. Men det er ved at ske. Set fra nogle perspektiver går det langsomt. Fra andre går det meget hurtigt: Bæredygtig produktion, bæredygtigt forbrug, bæredygtig mode, bæredygtig turisme, bæredygtigt byggeri, bæredygtig transport, bæredygtigt landbrug, bæredygtigt fiskeri, forskning og undervisning i bæredygtighed etc.

Alle former for virksomheder, private og offentlige, skal til at tænke anderledes, skal tænke i andre strategier, tænke i andre bundlinjer, tænke i flere og andre dimensioner, end man er vant til, når der skal træffes beslutninger om investeringer, produktion, service, salg, distribution, vedligeholdelse mm.

Det er ikke bare justeringer eller korrektioner, der er tale om. Det er nytænkning. Det er grundlæggende ændringer. Det er nye produkter, nye metoder, nye råstoffer, nye salgs- og distributionsmetoder og -kanaler. Vi skal til at erkende: Ikke-bæredygtig adfærd er taberadfærd.

Sandheden er: Masser af virksomheder, kommuner, byer og ngo’ere verden over er i gang. Der er tale om en bevægelse, der ikke kan standses; der er ingen vej tilbage. Vi står over for uafviselige krav i forhold til naturen og jordens udvikling. Det er derfor, man i FN-resolutionen vælger at tale så stærkt, som tilfældet er: Transforming our world.