Stryhns skærer ned på kødet med ”Det Grønne K”

For Stryhns er bæredygtig værdiskabelse en forudsætning for langsigtet vækst, og derfor arbejder virksomheden også kontinuerligt med at forbedre påvirkningen på mennesker, dyr og miljø i virksomheden og i leverandørkæden.

Stryhns er traditionelt set en virksomhed med en lang række produkter med et højt indhold af kød. Men som en vigtig del af Stryhns bæredygtighedsstrategi sættes der fokus på at skabe innovative plantebaserede produkter, som kan bidrage til forbrugernes reduktion af kødforbruget så de dermed kan gøre noget godt både for sig selv og for klimaet.

- ”Som fødevirksomhed med en lang tradition indenfor produkter med et højt indhold af kød er det vigtigt, at vi tænker nyt og bidrager til innovative og grønnere måltidløsninger, som belaster klimaet mindst muligt,” siger administrerende direktør i Stryhns Kristian Kornerup Jensen.

Fokus på innovation og bæredygtighed er også baggrunden for, at Stryhns i 2021 springer ud i en helt ny vegansk K-Salat-kategori og lancerer Det Grønne K, som er en kategori, hvorigennem vi kan hjælpe forbrugerne til at blive mere bæredygtige med et tilbud om reduktion af kødforbruget.

Vegansk velsmag
Kategorien Det Grønne K består af en række produkter, som alle er lavet med 100% plantebaserede ingredienser.

I første omgang lanceres tre forskellige produkter: En lækker bøf, en sprød schnitzel og en krydret pølse, som alle er bygget op på forskellige veganske baser som for eksempel soja, ris og ærter.

Med produkterne fra Det Grønne K får de danske familier det, de har efterspurgt: nemlig veganske alternativer til den traditionelle aftensmad og dermed muligheden for at sætte kødfrie dage på menuen, hvor også emballagen står i bæredygtighedens tegn, da den er lavet af 100% genanvendt plast.

Del af en grøn strømning
Den nye, grønne kategori fra K-Salat er et udslag af Stryhns’ bæredygtighedsstrategi, men er også et produkt, der taler ind i den strømning, hvor forbrugerne vil leve et grønnere liv, og hvor bæredygtighed og den personlige sundhed vægtes højt.

Samtidig skal det stadig være nemt – uden at gå på kompromis med smagen – og derfor søger forbrugerne efter reelle smagfulde alternativer til kødet. Og der er ingen tvivl om, at andelen af danskerne, der skærer ned på kødet, fortsat vokser. Hver tiende lever vegansk flere dage om ugen, og salget af plantebaserede produkter er mere end tredoblet over de seneste år. Derfor har Stryhns også allerede nu planlagt flere grønne lanceringer i løbet af 2021.

26.06.2023Stryhns Gruppen A/S

Sponseret

Bæredygtighedsrapport fra Stryhns Gruppen viser markant fald i CO2-udledning i 2022

20.01.2023Stryhns Gruppen A/S

Sponseret

Stryhns Gruppen lancerer nøglehulsmærkede pålægssalater som de første i markedet

16.06.2022Stryhns Gruppen A/S

Sponseret

Stryhns Gruppen gør status på et år med bæredygtighedsarbejde

28.03.2022Stryhns Gruppen A/S

Sponseret

Stryhns Gruppen lancerer ny postej uden kød

10.01.2022Stryhns Gruppen A/S

Sponseret

Stryhns Gruppen i nyt samarbejde med Børns Vilkår

31.05.2021Stryhns Gruppen A/S

Sponseret

Stryhns Gruppens 2020 bæredygtighedsrapport