15.06.2017 | Klima, miljø og energi
Svanemærket gør entre på finansmarkedet
Indhold fra partner Hvad er dette?
Nu kan også investeringsfonde blive svanemærket. Det gør det enklere for banker og pensionskasser at sende et signal om, at de investerer i virksomheder med fokus på bæredygtighed. Kriterierne blev vedtaget i går og lanceres i hele Norden i dag.
Banker, pensionskasser og andre investeringsfonde får nu mulighed for at svanemærke deres investeringsprodukter. Og derigennem sende et klart signal til både forbrugere og professionelle investorer om, at de via deres investeringer vil påvirke virksomheder til at agere på en mere bæredygtig måde.
Svanemærkede investeringsfonde skal opfylde 25 obligatoriske krav vedrørende ekskludering og inkludering af virksomheder, transparens og påvirkning af virksomheder til at blive mere bæredygtige.
- Vi mener, at kravene til analyse, rapportering og opfølgning vil bidrage til et øget fokus på bæredygtighed, både hos fondsforvalteren og de virksomheder, der investeres i, siger Per Sandell, produktansvarlig for investeringsfonde hos Nordisk Miljømærkning.
Nordisk Miljømærkning vil styre hen imod en fond, som er transparent og aktiv i forhold til at påvirke virksomhederne. Derfor er det ikke bare de mest bæredygtige virksomheder, der kan indgå i en svanemærket investeringsfond. Også virksomheder, der arbejder målrettet med at forbedre deres miljøpræstation, er gode investeringsobjekter.
- De grønne frontløbere er vigtige, men det er vigtigt at få en god bredde i den grønne omstilling. Derfor har det været vigtigt for os også at inkludere selskaber, som foreløbig har større ambitioner end resultater, men som en svanemærket fond kan påvirke til at bevæge sig i den rigtige retning. Det skal en høj grad af transparens og aktivt ejerskab bidrage til, fortsætter Per Sandell.
For eksempel må en svanemærket fond ikke investere i virksomheder, der udvinder, forædler eller producerer energi fra kul, olie, gas og uran (dog med bagatelgrænse). Mindst 90 % af fondens direkte portefølje skal være bæredygtighedsanalyseret (ESG-analyse). Og hvert kvartal skal forvalteren publicere en rapport over, hvilke aktier og obligationer fonden investerer i, ligesom forvalteren mindst en gang om året skal publicere en oversigt på hjemmesiden over fondens bæredygtighedsaktiviteter (ESG).
- Både investorer og forbrugere efterspørger muligheden for at placere deres penge i selskaber, som kan dokumentere, at de arbejder aktivt for at begrænse deres miljøbelastning og øge deres bæredygtighed. Derfor håber vi, at markedet reagerer positivt og tager Svanemærkets kriterier til sig for at sætte fart på den grønne omstilling, siger Per Sandell.
Se Svanemærkets kriterier for investeringsfonde
Læs mere om svanemærkede fonde
Kort om Svanemærket
Svanemærket er Nordens officielle miljømærke. Målet med Svanemærket er at reducere miljøbelastningen fra produktion og forbrug ved at vurdere hele produktets livscyklus og de relevante miljøproblemer der opstår undervejs. Svanemærket gør det enkelt at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter og serviceydelser. Næsten 9 ud af 10 danskere kender Svanemærket, som i dag findes på mere end 11.500 produkter og serviceydelser i Danmark.
Klima, miljø og energi

Stor CO2-besparelse ved valg af svanemærket tekstilservice
Der er minimum 27 % CO2 at spare ved at vælge en svanemærket tekstilservice til vask af arbejdstøj. Det viser en ny analyse foretaget for Nordisk Miljømærkning.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Skærpede krav til svanemærket nybyggeri er i høring – og vil gøre det muligt at certificere kontorbyggeri
Svanemærket har netop sendt skærpede krav til nybyggeri i høring. I forslaget er der især strammet på de krav, der kan være med til at reducere klimabelastningen og fremme den cirkulære økonomi. Og som noget nyt omfatter kriterierne nu også kontorbyggeri.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Svanemærket strammer kravene til spisesteder
Svanemærket har netop lanceret skærpede krav til restauranter, kantiner, storkøkkener og dagskonferencesteder. Kravene skærpes løbende, for at svanemærkede spisesteder ligger i front på miljø og klima. Og nu skal spisestederne leve op til endnu skrappere
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Cirkulært børnehus opnår licens til Svanemærket
Gladsaxe Kommune er den første kommune i Danmark med et cirkulært børnehus. Byggeriet bliver opført af materialer fra nedrivningen af den tidligere Gladsaxe Skole – og er det første byggeri af sin slags, der bliver certificeret med Svanemærket.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Skærpede krav til svanemærkede investeringsfonde
I dag lancerer Svanemærket nye kriterier for fonde og investeringsprodukter. Første generation af kriterierne blev lanceret i 2017, og den samlede værdi af svanemærkede investeringsprodukter udgør i dag 32 mia. EUR.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Fokus på cirkulær økonomi og klima i Svanemærkets nye krav til trykkeribranchen
Svanemærket har netop strammet kravene til trykkerier og tryksager. De nye krav har bl.a. fokus på at fremme den cirkulære økonomi og reducere klimabelastningen. Og som noget nyt bliver det nu også muligt at svanemærke emballagetryksager til e-handel.
Indhold fra partner