Teknologi redder ikke verden
Teknologi er udråbt til at have en særlig rolle at spille i forholdt til Verdensmålene og bæredygtighed. Den kan bare ikke noget selv. Der skal mennesker og samarbejder til.
”Nye teknologier kan gøre bæredygtig udvikling til virkelighed, og være med til at forbedre menneskers liv, fremme velstand og beskytte planeten.”
Nogenlunde sådan åbner FN sin rapport om ”Frontier technologies for sustainable development” fra 2018, og selvom det er store ord, bliver de af mange brugt flittigt, når talen falder på klimaforandringer, bæredygtighed og verdensmål.
Lige fra når den danske udenrigsminister Anders Samuelsen på Liberal Alliances landsmøde i 2019 lover, at ”… massive investeringer i forskning og ny teknologi kan forhindre CO2-udslippet fra at løbe løbsk”, til når NGO’er vender blikket mod det stadig mere populære techvelopment-felt og f.eks. er med til at udvikle finansielle ydelser til dem uden adgang til almindelige banker, eller hjælper et truet naturområde i Cambodia med at holde styr på ulovlig skovhugst og biodiversitet.
“Der er ingen tvivl om, at teknologi på mange måder er det, der skal sikre, at vi kan lave en bæredygtig omstilling. Vi skal gå fra et lineært system til et cirkulært, der kan opretholde sig selv. Og for at kunne gøre det, kræver det nogle teknologiske landvindinger. Om det er kunstig intelligens eller om det er nye måder at dyrke fødevarer på, så bliver teknologi en hjørnesten, hvis vi skal have en anden løsning end at gå tilbage til stenalderen,” siger Simon Caspersen, som er co-founder af SPACE10, et research- og designlaboratorie, der fungerer som IKEA's globale innovationslaboratorie.
”Med nye teknologiske muligheder såsom Internet of Things, automatisering, kunstig intelligens, blockchain-teknologier, virtual and augmented reality bliver vi i stand til at udvikle og samudvikle, men også at skalere og accelerere bæredygtige løsninger på en måde, som vi ikke har kunnet tidligere,” siger Tania Ellis, som er stifter og leder af The Social Business Company, som uddanner og rådgiver inden for bæredygtighed og virksomhedsudvikling.
Seks af de store
Selvom teknologien ikke gør det alene, så er her alligevel seks af de mest omtalte, med inspiration fra Tania Ellis:
Blockchain-teknologier – som kan bruges af alle, der gerne vil dele viden uden at bruge centrale lagringsfaciliteter. Som f.eks. mobile banking i flere afrikanske lande, eller logistikstyring, som kan reducere udledningen af drivhusgasser.
Virtual Reality – som gør det muligt at få følelsen af at opholde sig i helt andre universer. Som at besøge en Fairtrade-bonde eller sammen med Unicef opleve hverdagen i en flygtningelejr.
Augmented Reality – som kombinerer den kendte virkelighed og visualiseringer af fremtiden. Et eksempel er After Ice-appen, som viser hvordan dit lokalområde eller andre steder, du holder af, vil se ud når vandstanden stiger.
Mobilteknologi – som f.eks. bruges til bankservices til dem, der ikke har adgang til banker, eller til at bevidstgøre forbrugere, som det kinesiske ANT, der hjælper 200 millioner kinesiske forbrugere med at reducere deres personlige miljømæssige fodaftryk, ved at registrere CO2 for alle køb fortaget gennem AliPay – den mest brugte kinesiske betalingsløsning.
Internet of Things (eller Everything) – som kan bruges til at opbygge platforme, hvor man kan dele viden, som gør alle smartere. Som skraldespandene, der selv fortæller, hvornår de har brug for at blive tømt, eller slaveryfootprint.org, hvor virksomheder, aktivister, forbrugere o.a. kan melde ind, hvis de støder på noget, der virker som slavery. I dag er 54.000 produkter og materialer registreret der og kan læses af alle.
Både nye og gamle skal i spil
Teknologi er altså vigtig. Men hvilke teknologier skal man satse på?
Eksempler på nogle af de store kan ses i faktaboksen til højre. Før vi forsvinder helt ud i de vilde fantasier, er der dog en vigtig pointe at få på plads:
”Ny teknologi er bestemt vigtig. Men det handler lige så meget om, at alt det vi kan og ved allerede i dag, kan komme flere mennesker til gode. Som at få den halvdel af menneskeheden, der ikke har adgang til internet, koblet på, så de også kan få del i den viden og udvikling, der kan komme ud af det,” siger Malene Thiele, som er CSR-chef i Dansk Erhverv og optaget af linket mellem teknologi og virksomhedernes bæredygtighed.
Det handler slet ikke om teknologi
Alle kan remse de nye teknologier op, dem som er de mest hypede i dag. Men det mest interessante er næsten altid det, som folk siger efter opremsningen – og det handler ikke ret meget om teknologi.
"Teknologi redder ikke verden i sig selv, det gør menneskers opfindsomhed og vilje til at ville gøre ting anderledes og bedre,” siger Malene Thiele.
”Teknologi i sig selv kan jo ikke noget, der skal være et formål. Det er der, hvor f.eks. bæredygtighedsdagsordenen kommer ind i billedet, for den og Verdensmålene kan spændes for og drive nogle løsninger frem, som er værdifulde for både samfund og forretning,” siger Tania Ellis.
”Forestillingen om at teknologien skal være i centrum er nærmest lidt dystopisk. Det vi skal finde ud af er, hvordan teknologi kan ligge i baggrunden og give os mulighed for at leve nogle bedre liv, og tricket er så at finde ud af, hvordan teknologien kan være med til at hjælpe os til det,” siger Simon Caspersen.
Partnerskaber og forretning
Så hvis teknologien i sig selv ikke gør forskellen, hvordan skal den så skabe de succeser, verden ønsker sig af den?
Tania Ellis’s råd til at aktivere nye teknologier
Strategier for, hvordan en virksomhed kan kapitalisere på forretningspotentialet i både nye teknologier og bæredygtighed, handler ifølge Tania Ellis i begyndelsen meget lidt om teknologi. Det handler om at svare på fire spørgsmål:
1. Hvad er det for en forretning vi har? Hvad er det egentlig vi sælger, hvilke teknologier er vores forretning baseret på, hvordan ser vores værdikæde og forretningsmodel ud i dag?
2. Hvad er det for en bæredygtighedsdagsorden, vi er bedst positioneret til at påvirke positivt? Og hvordan påvirker vores forretning allerede bæredygtighed negativt?
3. Hvilke nye teknologier vil kunne hjælpe os med at reducere vores negative aftryk og accelerere vores positive impact?
4. Hvem vil kunne hjælpe os med det, og hvilke partnerskaber skal vi opsøge?
For Tania Ellis er der ingen tvivl: Det handler om partnerskaber.
Som når IBM og Dansk Flygtningehjælp går sammen for at udvike en datamodel, der skal bidrage til at forklare og fremskrive bevægelser i flygtninge- og migrantstrømme. Eller når Novozymes, Unicef og Grundfos går sammen om at etablere en åben innovationsplatform under navnet Hello Science, så iværksættere og den akademiske verden kan samarbejde om at løse globale udfordringer som f.eks. vandmangel.
Det er dog mindst lige så vigtigt at få forretningspotentialet i arbejdet med bæredygtighed og teknologi talt frem.
”Vi kan se, at hvis man vil koble teknologi og bæredygtighed, så er der meget at lære af tænkningen i virksomheder, der arbejder seriøst, systematisk og strategisk med bæredygtighed i dag. De har overvejet, hvad det er, deres forretning har mulighed for at påvirke positivt og hvordan de skal minimere deres negative impact. På baggrund af det, kan de så vurdere hvilken teknologi, der vil være mest relevant at bringe i spil – og hvilke partnere, der kan hjælpe dem med at gøre det,” siger Tania Ellis.
Ikea og grønt fra laboratoriet
Et eksempel på det er, måden Ikea benytter sig af viden fra de kreative hoveder hos SPACE10.
SPACE10 er 100 procent finansieret af Ikea, men deres projekter og den viden, der kommer ud af SPACE10 er ikke forbeholdt den smålandske møbelforhandler og producent. Men SPACE10’s projekter bliver altid præsenteret for Ikeas ledelse, som så kan vælge at handle ud fra den nye viden.
Det gjorde de f.eks. på baggrund af Space10’s arbejde med hydroponi, hvor planter ikke dyrkes i jord, men i en smule vand og med næringsstoffer og lys optimeret i forhold til plantens behov. Det åbne spørgsmål var her ikke så meget om det kunne lade sig gøre – for det kan det – men om folk ville synes det var en mærkelig måde at dyrke fødevarer på. Ville de spise det?
For at teste det, åbnede SPACE10 og Ikea i efteråret 2017 en pop-up salatbar i London, og i løbet af den uge, den havde åbent, tog de masser af noter. Det har haft to direkte effekter på Ikea: De investerede i Aerofarms som er blandt verdens største virksomheder inden for ”indoor farming”, som nogle kalder det, og de besluttede at denne måde at dyrke salater, kål og krydderurter på skal benyttes i restauranterne i deres varehuse verden over.
Senest har SPACE10 præsenteret projektet SolarVille for Ikeas ledelse. Projektets vision er at ”demokratisere adgang til energi for den milliard mennesker der i dag har minimal adgang til elektricitet”. Nu har de, ved at kombinere fire teknologier: batterier, solceller, blockchain til at skabe en handelsplatform og mobiltelefoner til betalinger, bygget en prototype på et samfund, der er omstillet til 100 procent grøn energi og med et decentraliseret energinetværk.
Teknologi kan gøre det nemt og skabe håb
Det virker altså ikke som om, at vi skal regne med, at teknologien i sig selv kommer og redder os. Men den kan hjælpe.
”Vi har udgangspunkt i, hvordan man kan få teknologi til at gøre det at leve bæredygtigt nemt og helt naturligt. Så det ikke er et heroisk projekt, men noget man ikke tænker over, fordi det er hjulpet på vej af teknologi,” siger Simon Caspersen.
Noget andet, som teknologi kan, er at skabe håb.
”Global opvarmning, plast i havene, uddøde arter osv. skaber angst og skyld, og det kan i værste fald modvirke engagement og troen på, at det nytter at forsøge at gøre en forskel. Så udover de mange muligheder teknologien rummer i sig selv, vil historier om teknologi også kunne stimulere vores handlekraft, som er strengt nødvendig,” forklarer Malene Thiele.