Ti trends der driver bioøkonomien i de nordiske og baltiske lande

Af rapportens forord fremgår det, at bioøkonomi spiller en væsentlig rolle i den grønne omstilling, da denne omstilling bidrager til skiftet fra en fossilbrændselsbaseret økonomi til en økonomi baseret på vedvarende ressourcer. Det faktum, at det allerede har været en driver i adskillige sektorer og industrier viser, at det er muligt at opbygge produkter, tjenester, virksomheder og karrierer på en langt mere bæredygtig måde, fastslås det i rapporten.

Rapporten er baseret på tilgængelig litteratur, 25 ekspertinterviews, 4 workshops med interessenter og en undersøgelse af mere end 200 interessenter inden for bioøkonomi. I alt 350 fagfolk inden for bioøkonomi i hele regionen deltog i processen. De fjorten lande, der omgiver østersøregionen og det nordiske arktiske område, nemlig Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen, Island, Tyskland (den nordlige del), Grønland, Norge, Polen, Rusland (nordvestlige provinser), Sverige, Færøerne og Ålandsøerne.

Af de ti tendenser der er identificeret, er fem specifikt en del af bioøkonomien og viser os nogle af de mest fremtrædende måder, hvorpå den udvikler sig. De andre fem er makrotrends, der peger på overordnede samfundsmæssige eller teknologiske tendenser, der påvirker udviklingen af​​bioøkonomien.

De ti tendenser er følgende:

• Lukning af materiale loops i industrien ved bl.a. at anvende industrielle biprodukter
  Respondenterne ser et stort uudnyttet potentiale i at bruge biobaserede "sidestrømme" til nye eller mere værdifulde produkter, og de betragter denne tendens som et sikkert valg til at forbedre den økonomiske, sociale og miljømæssige bundlinje i bioøkonomien.
   
• Biobrændstoffer
  Biobrændstoffer har modtaget betydelige investeringer og politisk støtte på grund af deres potentiale til at erstatte fossile brændstoffer. Respondenternes kommentarer viser imidlertid, at holdningen til biobrændstoffer er delt. Nogle ser dem som en nødvendig del af en overgang fra fossile brændstoffer; andre hævder, at biobrændstoffer er en blindgyde, der risikerer at ”spilde” biologiske ressourcer der kunne have været brugt af andre industrier, hvor de kan skabe større værdi.
   
• Lokal branding
  Branding baseret på en unik historie om dens oprindelse er traditionelt blevet brugt til at tilføre værdi til en bred vifte af produkter. Lokal branding giver mulighed for at finde en niche for bioøkonomiprodukter, især mad, både lokalt og globalt. Respondenterne vurderer denne trend højt, med det samlede næsthøjeste økonimiskepotentiale og det højeste potentiale for at skabe social værdi. Det fremgør, at dette måske er det mest slående fund, at respondenterne ser denne trend som den, der kan udnytte sit potentiale hurtigst, da det kræver lidt eller ingen forskning eller infrastrukturudvikling.
   
• Tang og alger
  Alger og tang kan vokse adskillige gange hurtigere end planter der vokser i jord og er interessant som nyttige input til industrier, herunder fx som energiproduktion og fødevareproduktion. Nogle alger har et meget højt naturligt olieindhold, hvilket gør dem ideelle til at producere produkter lige fra kosmetiske olier til biobrændstoffer. Denne trend har et betydeligt potentiale, især med hensyn til miljøpåvirkning, men den er stadig på et tidligt stadie. Respondenter anerkender potentialet til at skabe mere biomasse, uden at øge konkurrencen om jord. De ser det dog som en langsom trend, og få respondenter tror, ​​at denne først vil nå sit fulde værdipotentiale inden for de næste ti år.
   
• Alternative proteinkilder
  Alternative og nye proteinkilder til mad og dyrefoder er en del af et relativt nyt felt, og der forskes stadig på mange områder. Proteinrige planter, såsom bælgfrugter og græs samt insekter og tang er blandt de råvarer, der har potentiale til at erstatte kød til fødevare og importeret soja til dyrefoder. Nye proteinkilder klarer sig godt i undersøgelsen, primært på grund af stærke forventninger, blandt respondenterne, om de miljømæssige fordele ved at skifte til nye proteinkilder.

De fem makrotrends er følgende:

• Digitalisering
  Digitalisering kan give nye indtægter, værdiskabende muligheder og påvirke bioøkonomien på flere måder: ressourcer kan dyrkes mere effektivt, transporteres, udnyttes i kaskader; og investeringer kan planlægges formere optimal ressourceudnyttelse. De fleste respondenter ser denne tendens som en større eller mindre drivkraft for bioøkonomien.
   
• Grønne investeringer
  Pensionskasser og andre store institutionelle investorer flytter deres penge til langsigtede investeringer i bæredygtighed. Dette åbner for nye finansieringsmuligheder for bioøkonomien, især store projekter, da disse typer af investorer har en tendens til at favorisere færre og større investeringer frem for flere små. Af de fem makrotrends har grønne investeringer den højeste procentdel af respondenterne, der forventer, at dette vil være en vigtig drivkraft for bioøkonomien.
   
• Urbanisering
  Mange landdistrikter i norden er allerede tyndt befolkede og omkring Østersøen forventes et yderligere fald i befolkningen frem til 2030. Dette kan vise sig at være en hindring for væksten i bioøkonomien i landdistrikterne. Urbaniseringen forventes at have en mindre positiv indvirkning på bioøkonomien end de øvrige makrotrends. Respondenterne er næsten 50/50 delt på, om det vil være en driver eller en barriere for bioøkonomien.
   
• Nye Green Deals
  Idéen om en ny politisk "kontrakt" mellem politikere og vælgere, der favoriserer bæredygtighed - en ny Green Deal - er dukket op i en række valg i 2019, der fokuserede på klimadagsordenen. For nylig har denne trend haft fokus på bæredygtighed i mange europæiske politiske initiativer, der sigter mod at genstarte økonomien efter COVID-19-lockdown. Dette afspejles i, at respondenterne ser denne tendens som en vigtig eller som mindre drivkraft for bioøkonomien.
   
• Elektrificering
  Elektricitet erstatter forbrænding i mange aspekter af energisystemet, herunder fra fx fjernvarme til biler. Dette påvirker bioøkonomien ved at reducere behovet for biomasse til opvarmning, el-produktion og biobrændstoffer samtidig med, at det potentielt leverer billig vedvarende energi, der kan reducere omkostningerne ved raffinering af biomasse til produkter af høj værdi. Respondenterne vurderer denne makrotrend som lidt mindre indflydelsesrig end de øvrige, med undtagelse af urbanisering. Under halvdelen af respondenterne ser elektrificering som en vigtig drivkraft for bioøkonomien.

Nordisk Ministerråd har, i sin rolle som politikområdekoordinator for bioøkonomi under EU-strategien for Østersøregionen, i samarbejde med Nordregio udarbejdet og finansieret rapporten. 

Baggrundsmateriale:

Du kan finde rapporten her på Nordisk Ministerråds hjemmeside