Tidlig jobrettet indsats virker for mandlige flygtninge
Den tidlige jobrettede integrationsindsats til flygtninge øger beskæftigelsen for mænd, men ikke for kvinder. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Den tidlige jobrettede integrationsindsats virker for mænd, men ikke for kvinder, viser en ny analyse.
Arbejdsmarkedets parter bestående af regeringen, KL, Ledernes Hovedorganisation og DA indgik i marts 2016 en trepartsaftale for integrationsindsatsen. Aftalen blev senere fulgt op af en ændring af integrationsloven, der trådte i kraft i juli 2016.
Målet med indsatsen var ifølge aftalen at få flygtninge i arbejde: “Såfremt Danmark skal håndtere den voksende integrationsudfordring, er det afgørende, at langt flere flygtninge og familiesammenførte kommer i beskæftigelse og på denne måde bliver en del af fællesskabet. Og det skal ske hurtigere end i dag.”, skriver Rockwool Fondens Forskningsenhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed har i sin analyse belyset effekten af to specifikke lovændringer, der trådte i kraft i oktober 2016. De to ændringer er en ændret praksis for vurdering af jobparathed og kravet om tidlig og kontinuerlig virksomhedspraktik.
Den første lovændring medfører, at alle modtagere af introduktionsydelse fra oktober 2016 i udgangspunktet erklæres jobparate.
Den anden lovændring medfører, at alle nyankomne senest en måned efter deres ankomst skal deltage i vedvarende virksomhedspraktik. Tidligere er flygtninge typisk startet i danskuddannelse for senere at modtage en beskæftigelsesindsats. Hensigten er, at flygtninge skal opnå en langt hurtigere og mere vedvarende kontakt med arbejdsmarkedet.
Ingen effekt for kvinder
Men analysen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at de to centrale elementer i indsatsen har virket for mænd, men ikke for kvinder.
Den nye tidlige integrationsindsats har ifølge undersøgelsen over 15 måneder øget det samlede ordinære arbejde med 75 timer for mænd, og det er en stigning på 50 procent. For kvinder har indsatsen derimod ikke haft nogen effekt.
Den mest gænge forklaring på, at kvinder halter efter mændene er en anden kultur og kønsrollemønstre og at mange får børn kort efter ankomsten til Danmark.
"Men kort sagt ved vi det ikke. I kommunerne er alles fokus rettet mod indvandrerkvinderne, men der er ikke så mange succeshistorier," siger Jacob Arendt Nielsen, forskningsleder hos Rockwool Fondens Forskningenhed til Berlingske
Behov for nye indsatser
At der er fokus på udfordringen i kommunerne kom tydeligt til udtryk torsdag den 25. april. Her havde Cabi, KL og LG Insigt samlet repræsentanter fra 13 kommuner i Aarhus til udviklingsmøde om integrationsindsatsen over for flygtningekvinder. Mandag den 29. april holdes et tilsvarende udviklingmøde i København
