Tusindvis af kasserede virksomhedstekstiler skal sælges i genbrugsbutikker og doneres til udsatte

Danskerne shopper genbrug som aldrig før og donerer deres aflagte tøj til landets genbrugsbutikker. Berendsen har nu doneret 9.590 af deres kasserede tekstiler til Kirkens Korshær, som bl.a. skal uddeles i varmestuer og sælges i genbrugsbutikker.

Kasseret tøj skal bl.a. varme det stigende antal gadesovere i Danmark

Ved den seneste hjemløsetælling i 2019 blev der registreret 6.431 hjemløse i Danmark – men selvom antallet af hjemløse er stagneret siden 2017, stiger presset på Kirkens Korshærs varmestuer mange steder i landet. Der er bl.a. sket en stigning fra 2017 til 2019 i antallet af ældre og psykisk syge hjemløse samt gadesovere, der har stort behov for varmestuernes hjælp. Og tusindvis af Berendsens kasserede tekstiler skal henover de kommende måneder uddeles til de udsatte, der besøger varmestuerne for at få en pause fra det hårde liv på gaden, ly for regnen, et måltid mad og det sociale samvær, som de savner.

Sune Wessel, der er relationsmedarbejder i Kirkens Korshær, siger: ”Mange tror, at Danmark har et finmasket net, som fanger og hjælper dem, der ikke kan klare sig selv. Men systemet er svært at navigere i, og mange udsatte mennesker har komplekse problemer, der kræver hjælp på tværs af systemer, kommuner og regioner. Mange af dem, der besøger vores varmestuer, kæmper ikke kun med hjemløshed – de kan også kæmpe med fysisk og psykisk sygdom, misbrug eller ensomhed, fordi familien ikke vil vide af dem. Og en stor del af Berendsens kasserede tøj vil vi forære til de udsatte, der har mest brug for det – f.eks. de hjemløse, der må sove på gaden".

Foreningen Hellebro har slået dørene op til et nyt sted i Valby, hvor unge hjemløse kan sove varmt om natten – i blødt sengetøj, som Berendsen har doneret. Læs artiklen her 

Miljøbevidst genbrug til gavn for socialt udsatte

Omkring en kvart million mennesker lever under fattigdomsgrænsen i Danmark – og en undersøgelse af udsatte børnefamilier viser, at over halvdelen ikke har råd til at købe nødvendigt fodtøj eller vinterjakker til deres børn. En del af Berendsens kasserede tekstiler skal sælges i Kirkens Korshærs genbrugsbutikker, hvis omsætning er mere end fordoblet de seneste 10 år. Men det er ikke kun fattige familier, der handler i butikkerne – flere og flere danskere shopper genbrug, og i en DBA-undersøgelse svarer 31 %, at de køber brugt for miljøets skyld

Overskuddet fra genbrugsbutikkerne går til vores arbejde med at hjælpe socialt udsatte, fattige børnefamilier, hjemløse, psykisk syge, misbrugere og ensomme – men miljøaspektet i at sælge genbrug lægger vi også meget vægt på. Det er bestemt ikke hver dag, vi er så heldige, at store virksomheder som Berendsen kontakter os og siger: "Vi har tusindvis af kasserede produkter på lager, som er i rigtig fin stand – vil I have dem til jeres hjælpearbejde?" Jeg ville ønske, at flere virksomheder gjorde dét, for så kunne hjælpeorganisationer og erhvervslivet i fællesskab løfte både den grønne dagsorden og indsamle penge til de hjælpetilbud, der er til landets udsatte", siger Sune Wessel.

På Frelsens Hærs familielejr kan enlige forældre og deres børn holde en tiltrængt ferie – og Berendsen har udlånt og vasket tekstiler som støtte til det gode formål. Læs mere her 

Vil give alle kasserede tekstiler nyt liv

Berendsens vision er, at de vil drive CSR-agendaen på det danske marked. De er netop blevet verdensmålcertificeret af Bureau Veritas Certification som den første virksomhed i verden – og et af de verdensmål, som både Berendsen og Kirkens Korshær har fokus på, er verdensmål nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Som Berendsens CSR-chef Louise Elver fortæller, er tanken om at genanvende naturens ressourcer integreret i hele tekstilservicevirksomheden:

"Vi har som mål, at vi i 2030 skal have 100 % cirkulære tekstiler. Det betyder bl.a., at vores tekstiler skal have et nyt liv, når vi ikke længere selv kan anvende dem. Derfor donerer vi de kasserede tekstiler til godgørende formål, og vi arbejder på at få dem genanvendt som råmaterialer i andre brancher – f.eks. har vi startet et projekt med arkitektfirmaet Lendager, der kan fremstille lyddæmpende paneler og bordplader af vores tekstilaffald. Vores vaskerier arbejder på at rense og genanvende vaskevandet og på at genanvende overskudsvarmen fra tumblerne til at opvarme vandet. Ligesom Kirkens Korshær har vi også fokus på verdensmål 3: Sundhed og trivsel – så vi er utroligt glade for, at vores kasserede tekstiler nu kan nå bredt ud via landets varmestuer og genbrugsbutikker og forbedre udsattes trivsel."


Du kan læse mere om Berendsens verdensmålcertificering i artiklen her


Fakta: Udsatte i Danmark

25.11.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Nye analyseresultater viser hvorfor det er vigtigt at vaske måtter

19.11.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Elis’ 2025-mål for genanvendelse er allerede opnået

09.09.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Det skal være lettere at vælge cirkulært - Derfor lancerer Elis Again

12.07.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Sammen med High:five giver Elis utilpassede unge en chance på arbejdsmarkedet

12.07.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Elis’ tekstilstøtte sikrer flere og ekstra gode ferieoplevelser til udsatte børn

10.06.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Mindre kørsel og smartere leveringer hos Elis: Samdistribution gavner både kunder og miljøet